Salat med ovntørrede tomater og bacon
4 pers.
Ingredienser
- 500 g små solmodne tomater
- 100 g skiver bacon
- ½ krølsalat
- ½ romainesalat el. 1 hjertesalat
- 1 potte basilikum
- 2 spsk. pinjekerner
- Vinaigrette:
- 1 tsk. dijonsennep
- ½-1 fed hvidløg
- 1 tsk. hvidvinseddike
- 2 spsk. olivenolie
- salt og peber
- Drys:
- 1 håndfuld croutoner
- Halver tomaterne, og læg dem på en bageplade med bagepapir. Stil pladen i ovnen ved 100 gr., og lad dem tørre 2½ time med ovndøren på klem. Lad tomaterne stå en eller flere nætter udækkede et lunt og tørt sted.
- Steg baconen sprød, og læg stykkerne på køkkenrulle.
- Vask salaten, og lad den dryppe af. Skær den i passende stykker, og kom den i en skål sammen med basilikumblade. rist pinjekernerne på en tør pande, og drys dem på salaten, når de er kolde.
- Pisk vinaigretten sammen.
- Kom bacon og tørrede tomater i salaten. gem resten af tomaterne på køl. drys salaten med croutoner. når du er gået i gang med at tørre tomater, kan du lige så godt lave en god portion, som du kan bruge løs af de næste dage.