suppe

Kyllingesuppe

Supper er god og nem hverdagsmad og denne kyllingesuppe kan du spise året rundt. Den smager skønt med vinterens mange rodfrugter såvel som med sommerens spæde grønt.

4

Ingredienser

  • 1 kylling 1,2 kg
  • 3-4 liter vand
  • 2 tsk havsalt
  • 4 groftsnittede porrer
  • 1 løg skåret halvt over
  • 4 groftskårne gulerødder
  • 2 stilke groftsnittet bladselleri
  • 1 bouquet garni bundet af et par kviste timian, persille og 1 laurbærblad
  • 2-3 fed hvidløg
  • Peber
  • Saft af 1-2 citroner
  • Persille
  • Tilbehør: 300 g fuldkornsbrød

Sådan gør du:

  1. Kom kyllingen i en stor gryde, hæld vand over, bring det i kog og skum. Tilsæt salt, den grønne del af porrerne samt løg, gulerødder, bladselleri og bouquet garni. Lad derefter det hele snurre ca. 40 minutter − eller til kyllingen er kogt mør.
  2. Tag kyllingen op, fjern skind og ben, og skær kødet i passende stykker. Sigt suppen og hæld den tilbage i gryden, læg den hvide del af porrerne i gryden med de øvrige grønsager samt kyllingekød, og lad det hele snurre, til porrerne er møre. Smag til med citronsaft, salt og peber og server med persille samt fuldkornsbrød.
  3. Energi pr. person: 500 kcal., fedt 20%, protein 37%, kulhydrat 43%