Små løgtærter
4 små tærter
Ingredienser
- Dej:
- 4 dl hvedemel
- 150 g smør
- ½ tsk. salt
- 3 spsk. yoghurt
- Fyld:
- 8 pæne løg
- 3 spsk. olivenolie
- 6 fed hvidløg
- ½ spsk. balsamicoeddike
- ½ tsk. knuste rosa peberkorn
- ½ tsk. flaget salt
- 1 bundt frisk timian
- Kom hvedemel i en skål, og skær smørret i små tern. Smuldr mel og smør sammen med fingerspidserne, og tilsæt salt. Saml dejen med yoghurt, pak den ind i madpapir, og kom den i køleskabet ½ time.
- Del dejen i 4, og rul den ud til 4 små runde (eller en stor tærte). beklæd de smurte tærteforme med dejen, og prik bunden med en gaffel. Bag tærtebundene midt i ovnen ved 180 gr. i ca. 12 min.
- Skær løgene i tynde ringe, og steg dem på panden i olie. knus hvidløgsfeddene med den brede side af kniven, pres ned med håndroden på knivbladet, til feddene er knuste. Steg løgene over svag til jævn varme i ca. 10 min., og rør ofte rundt. dryp lidt balsamico, peberkorn, salt og hakket timian på. Fordel løgene i tærterne, og pynt med timian