Kylling opskrift med svampe på sprøde brød

Kylling og svampe på sprøde brød

Denne ret kan gøres endnu hurtigere, hvis du har en rest kylling fra dagen før, eller hvis du har stegt kyllingen på forhånd.

4

Total:20 minutter

Ingredienser

  • 4 kyllingebryster
  • 4 store skiver rustikt hvedebrød
  • 4 spsk olivenolie
  • 500 g blandede svampe, feks kejserhatte og østershatte
  • 1 fed hvidløg
  • salt og sort peber
  • 1 dl piskefløde
  • revet skal af en halv ubehandlet citron
  • 1 lille håndfuld persille

Sådan laver du kylling på sprøde brød

  1. 1. Varm 1 spsk olie i en pande. Krydr kyllingen med salt og peber og steg dem ca. 6 min pr side.
  2. 2. Rist brødene i 2 spsk olie i en pande. Giv dem 1-2 min pr side ved medium varme, til de er gyldne og sprøde. Læg brødene over på køkkenrulle. Rens svampene og skær dem i skiver. Hvis du bruger østershatte skal de bare rives over i mindre stykker. Hak hvidløget fint.
  3. 3 Varm 1 spsk olie i en pande og kom svampene i, når panden er godt varm. Svits svampene ved høj varme til de begynder at tage farve og der ikke er noget væske i panden. Tilsæt hvidløg og vend det rundt i svampene. Krydr med salt og peber og kom fløden i. Lad fløden koge næsten helt ind, så den bare dækker svampene som en tyk creme.
  4. 4. Riv kyllingen i grove stykker og kom ovenpå brødene. Fordel svampene over kyllingen og pynt med citronskal og persille.