Opskrift på sprødstegte kyllingelår med sellerisalat

Sprødstegte kyllingelår med sellerisalat med cornichoner

Ingredienser

  • Bladene af 3 kviste timian
  • bladene af 2 kviste rosmarin, grofthakket
  • 1 tsk salt
  • ½ tsk karry
  • ½ tsk finthakket chili eller lidt tørret knust chili
  • 4 kyllingelår
  • 3 spsk olivenolie
  • Sellerisalat:
  • ¼ knoldselleri eller ca. 300 g
  • 8 cornichoner
  • 4 spsk græsk yoghurt 10 %
  • 2 spsk finthakket rødløg
  • 1 tsk dijonsennep
  • 1 knsp cayennepeber
  • lidt salt
  • 2 spsk hakket persille
  • Tilbehør: kartofler eller brød.

  1. Bland timian sammen med rosmarin, salt, karry og chili. Rids skindet på kyllingen på kryds og tværs, og gnid kyllingelårene ind i krydderblandingen og hæld olivenolie over. Kom kyllingelårene i et ovnfast fad og steg dem 40-45 min til de er sprøde og gennemstegte.
  2. Sellerisalat: Skræl og riv knoldselleri på den grove side af rivejernet. Hak cornichonerne og rør dem sammen med græsk yoghurt, rødløg, dijonsennep, lidt cayennepeber, salt og persille.
  3. Servér de stegte kyllingelår med sellerisalat og spis evt. kartofler eller brød til.