Stegt flæske med snysk

Stegt flæske med snysk

Snysk er normalt en forårsret, hvor man bruger de små nye grønsager. Men den kan laves året rundt med de grønsager, der er sæson for. Retten kaldes også ruskomsnusk og findes i forskellige udgaver, afhængig af hvor man er i Sønderjylland.

Ingredienser

  • Snysk:
  • ½ blomkål
  • 100 g gulerødder
  • 100 g ærter
  • 100 g grønne bønner
  • 200 g kartoffel
  • 1½ liter klar suppe el. bouillon
  • 4 dl sødmælk
  • 1-2 spsk. majsstivelse
  • 1 bundt persille
  • salt og peber
  • 500 g saltet flæsk i skiver
  • Tilbehør: sønderjysk rugbrød el. kartofler

  1. Skær grønsagerne i mundrette stykker, og kom dem i en gryde sammen med suppen. Kog grønsagerne møre ca. 4 min. Hæld suppen fra, men gem den.
  2. Pisk mælk og majsstivelse sammen, hæld det i gryden sammen med ½ liter suppe fra grønsagerne. Bring saucen i kog under omrøring.
  3. Vend forsigtigt grønsagerne rundt, og varm det hele godt igennem. Hak persillen, og vend det i (gem lidt til pynt). Smag til med salt og peber.
  4. Læg flæskeskiverne på en bageplade med bagepapir. Spred skiverne godt ud, og bank dem let med håndroden. Stil laden på andenøverste ribbe, og steg dem i ovnen ved 200 gr. ca. 15 min., eller til de er sprøde. Spis snysk med sprøde skiver flæsk og evt. en skive rugbrød eller kartofler til.