Opskrift på frokostpizza

Frokostpizza

En frokostpizza kan sagtens passes ind i en sund livsstil, hvis den bliver lavet rigtigt.

Næringsindhold

  • Energi pr. person:
    445 Kcal
  • Fedt:
    30 %
  • Protein:
    29 %
  • Kulhydrat:
    41 %

1

Pizzadej:

  • 250 g italiensk durummel (tippo 00)
  • 1/3 pakke gær (ca.15 g)
  • ½ tsk salt
  • 2 spsk olivenolie
  • en lille smule grovere mel (semulina)
  • 1½ dl lunkent vand.
  • 80 g pizzadej
  • 1–2 friske tomater skåret i skiver
  • 50 g artiskokker (eller majs/bønner på dåse)
  • 25 g rødløg
  • 75 g mager, reven ost (max 20+)
  • 1 tsk tørret oregano
  • lidt rucolasalat.

Sådan laver du frokostpizza:

  1. Pizzadej:
  2. Hæld melet ud i en bunke på bordet og lav en fordybning i midten. Rør gæren ud i det lunkne vand og hæld det i fordybningen sammen med salt og olie. Saml dejen og ælt, til den er smidig og glat. Vej dejen af i portioner af 80 g. Pizzadej behøver ikke hæve, hvis den blot rulles tyndt ud, men den tager bestemt ikke skade af at hæve i en halv time. De resterende portioner pakkes ind i køkkenfilm uden hævning og kan opbevares i køleskab i ca. 4 dage, hvorefter dejen rulles ud og er klar til brug. Brug en lidt grovere mel til at drysse bordet med, når du ruller dejen ud.
  3. Pizza:
  4. Rul pizzadejen helt tyndt ud og fordel tomatskiverne ovenpå. Skær artiskokker og rødløg i skiver og kom dem hen over tomatskiverne. Drys med reven ost og tørret oregano. Læg bagepapir oven på en bageplade eller brug en bagesten. Læg pizzaen på bagepapiret og kom den i en varm ovn ved 250°. Bag den i ca. 15 min, til osten er smeltet, og skorpen er gylden. Tag pizzaen ud af ovnen og kom lidt rucolasalat på. Server straks.
  5. Prøv også en urtefrikadellesandwich med pickles

Tip

Overskydende dej kan hæves og bages til boller.

Hvis du ikke har lavet pizzadejen selv, kan du bruge færdig pizzadej. Den hjemmelavede er dog langt at foretrække.

Kostfibre: 6 g