Tarte flambée
4 personer
- 3 dl lunken sødmælk
- 25 g gær
- 1½ tsk. salt
- 125 g durummel
- ca. 250 g mel
- Fyld:
- 250 g løg
- 10 g smør
- 3 spsk. fløde
- salt, peber
- stødt muskat
- Rør mælk, gær, salt og durum klumpfrit, og lad det hvile 10 min. Ælt dejen færdig med mel, og lad den hæve ca. 30 min.
- Pil løgene, hak dem, og sauter dem i smør. Tilsæt fløde, og lad den koge helt ind. Smag fyldet til med salt, peber og et nip muskat.
- Del dejen i 4, og tryk den ud i cirkler (maks. ¾ cm tykke). Lad dem efterhæve, mens ovnen varmer op til 210 gr. Fordel fyldet på bundene, og bag dem 12-14 min.
- Nyd pizzaerne med en grøn salat med masser af groftrevet gulerod og lidt citronsaft.