Valnøddehjerte

Valnøddehjerte

Tryl julens valnødder om til denne herlige dessert, der både er dekorativ og smager, så englene synger.

10 pers.

Ingredienser

  • Bund:
  • 3 æg
  • 125 g sukker
  • 1½ tsk. vaniljesukker
  • 100 g valnødder
  • 4 spsk. hvedemel
  • 1 tsk. bagepulver
  • smør til formen
  • Nougatcreme:
  • 3 blade husblas
  • 150 g blød nougat
  • 100 g mørk chokolade
  • 2 tsk. usprøjtet fintrevet appelsinskal
  • 3 dl piskefløde
  • 2 bægre past. æggeblommer
  • Pynt:
  • 50 g hakkede valnødder og 1 engleglansbillede

  1. Pisk æg, sukker og vaniljesukker cremet. Hak valnødderne fint, og bland dem med hvedemel og bagepulver. Vend blandingen i æggecremen. Fordel dejen i en smurt hjerteform (Eva Trios silikoneform er f.eks. god).
  2. Bag bunden ca. 30 min. ved 175 gr. på midterste ovnribbe. Stik et spyd i kagen, er der rå dej på skal den bage lidt længere. Afkøl bunden.
  3. Læg husblassen i blød ca. 10 min. i koldt vand. Smelt nougat og hakket chokolade over vandbad. Tag husblassen op ad vandet, og smelt den over vandbad eller i mikroovn i 1 spsk. af fløden. Kom æggeblommerne, appelsinskal og den smeltede husblas i nougatchokoladen, og rør det sammen. Lad det stå ca. 5 min. Pisk resten af fløden til skum. Vend flødeskummet i.
  4. Flæk valnøddebunden i 3 bunde. Fordel 1/3 af cremen mellem de 2 kagebunde, og smør 1/3 over. Læg den sidste kagebund på. Fordel 1/3 creme over kagen. Kom resten i en sprøjtepose med stjernetylle, og sprøjt små toppe langs hjertets kant. Pynt med hakkede valnødder og et glansbillede. Stil kagen i køleskab 3-4 timer. Server kagen med vaniljeis eller flødeskum.