Vaniljekranse
Hjemmebagte småkager giver den helt rigtige duft af jul i huset, her får du opskriften på klassiske vaniljekranse, for uden dem, så er det jo bare ikke rigtig jul.
ca. 30 stk.
Ingredienser
- 250 g hvedemel
- ½ tsk. hjortetakssalt
- korn af 1 vaniljestang
- 100 g smuttede og meget finthakkede mandler, gerne blendede
- 200 g smør
- 125 g sukker
- 1 æg
- Bland hvedemel, hjortetakssalt, vaniljekorn og mandler i en skål. Smuldr smørret i. Saml dejen med ægget. Dæk skålen til, og stil den i køleskab 30 min.
- Kom dejen i en kraftig stofsprøjtepose med stjernetylle, og sprøjt dem ud i ringe direkte på bagepapir, eller kør dejen gennem kødhakkerens stjerneplade. Hvis du bruger maskine, så skær strimlerne til, så de er ca. 7 cm lange. Sæt dem sammen til kranse på bagepapir på en bageplade.
- Bag kagerne ved 200 gr. på andenøverste ovnribbe ca. 8 min.