Kongen tager imod præsident ZelenskyjFoto: Kongehuset
Varmt gensyn: Kongen tog imod Zelenskyj
Kong Frederik modtog præsident Volodymyr Zelenskyj, da kongefamiliens hjem helt ekstraordinært blev åbnet ved Danmarks overtagelse af EU-formandskabet. Se billederne lige her.
Her modtog kong Frederik, 57, både den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, i audiens og overlod slottets flotte spisestue til et politisk møde, han ikke selv deltog i.
Kongen og præsidenten har mødt hinanden adskillige gange, og deres varme forhold blev understreget allerede på trappen til slottet, hvor Frederik gik helt ned til bilen for at tage imod Zelenskyj, 47.
Sammen – og med armene om hinanden – gik de op til trappen, hvor blandt andre statsminister Mette Frederiksen stod.
Kong Frederik har kaldt krigen i Ukraine for både ”ulykkelig” og ”brutal”, og i sin nytårstale gav han klart udtryk for sin store sympati for det ukrainske folks kamp.
Artiklen fortsætter under billederne:
Ved receptionen på Dannebrog bar dronningen sin røde Max Mara Sondrio-buksedragtFoto: Kongehuset
EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, 66, holdt fast i begge gelændere på den stejle skibstrappe.Foto: Kongehuset
– Vi lever i en urolig tid. Vi følger udviklingen i Mellemøsten med tilbageholdt åndedræt og føler med de mange familier, der lider. I Europa, ikke langt herfra, kæmper det ukrainske folk tappert for deres frihed. Og for vores. Krigen i Ukraine er en brutal påmindelse om, at vi ikke kan tage fred for givet. Heller ikke på vores kontinent. Europa må stå fast på vores fælles værdier, slog majestæten fast.
Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.