Lovechild 1979 Glyptotekshaven

5 ting du ikke vidste om Lovechild 1979-showet

Regnen stoppede netop som showet skulle starte, men paraplyerne blev fremme, de matchede nemlig printet i kollektionen.

I en regnvåd glyptotekshave sad vi under paraplyer i samme print, som vi forventede at se i kollektionen. Vi var klar. Og netop som solen kom frem og varmede os op, startede showet. Her får du 5 ting, du skal vide om showet:

1.Smukke omgivelser: I vores interview med Anne Dorthe Larsen fortalte hun, at Glyptotekshaven var rammen om showet. Valget var faldet på netop denne have, fordi de "feminine omgivelser med masser af blomster, og en let stemning (er netop hvad red.), vi ønsker at give folk." Og den følelse fik vi.

LÆS OGSÅ: 5 ting du ikke vidste om Saks Potts-showet

2. Designklassikere: Blomster, flade sandaler af reb og lyse farver lyste op på den grå himmel. Designer Anne Dorte Larsen fik i den grad bevist, hvor god hun er til at designe hverdagsklassikere. Samtlige looks vil passe ind i enhver garderobe.

3. Techno: Ud af højtalerne blæste en hård technolyd blandet med drømmende musik. Modellernes opsatte og stramme hår stod i kontrast til tilfældigt asymmetriske totter. En skarp rød farve virkede som modsætning til blomsterne og modellernes lyse hår, hvilket giv et forfriskende pust til det ellers bløde og romantiske look.

4. Fine paraplyer: En masse paraplyer var stillet op for at beskytte os mod den tunge regn. Ved første øjekast var de blot mønstrede, men jo tættere vi kom på, kunne vi se, at der stod "Lovechild" på dem alle.

5. Første række var spækket med modeverdens vigtigste: Saks Potts-designere Cathrine Saks og Barbara Potts, street style-stjerne Pernille Teisbæk og den norske modehær, som bestod af Celine Aagard med sine venner.

LÆS OGSÅ: 5 ting du ikke vidste om Ganni-showet

LÆS OGSÅ: 5 ting du ikke vidste om Mark Kenly Domino Tan-showet

LÆS OGSÅ: 5 ting du ikke vidste om Fonnesbech-showet