5 ting du ikke vidste om Freya Dalsjö-showet
Modellerne var fundet på Instagram, og på fødderne havde de vaskeægte sexshopstøvler.
Freya Dalsö-showet blev afholdt på et stegende hedt Børsen, hvor vi sad bænket omgivet af stolper pakket ind i hvid plastikfolie. Hvis du ikke selv var med til showet, får du her fem ting, der er gode at vide.
1. Topmodellerne: På forreste række sad modellen Frederikke Sofie, som var iklædt en af Freya Dalsjös 69.000 kroners pelse. Hun er netop aktuel i den nyeste Céline-kampagner. Frederikke Sofie havde sin bedste veninde og topmodel Luna Schulze med under armen. Det var tydeligt for enhver, at er trofaste fans af den dygtige designer.
LÆS OGSÅ: 5 ting du ikke vidste om Han Kjøbenhavn-showet
2. Avantgarde: I 2013 færdiggjorde Freya Dalsjö sin uddannelse på det prestigefyldte Royal Academy of Art i Antwerpen. Herefter flyttede hun tilbage til København, hvor hun åbnede Copenhagen Fashion Week samme år. Lige siden har hendes avantgarde tilgang til designprocessen præget den københavnske modeuge. Denne sæson kigger hun både tilbage og frem i tiden med en kollektion bestående af sexshopstøvler, denim, florlette materialer og hel- og træningsdragter lavet i samarbejde med H20.
3. 24.000 perler: Hele 24.000 perler prydede en limegrøn heldragt, som var en af de mest iøjnefaldende dele af kollektionen. Dragten var uden tvivl med til at tilføje den ellers træningstøjsprægede tøjkollektion elegance og luksus.
LÆS OGSÅ: 5 ting du ikke vidste om Lovechild 1979-showet
4. Beverly Heels: Sexshopstøvlerne var lavet af Beverly Heels. De kom både i hvid, sort og neongul. Hvem havde troet, at disse støvler pludseligt blev noget, man gerne vil gå i?
5. Nymoderne: Børsen var pakket ind i hvid folie. De smukke gamle træstolper var gemt væk, og det samme var trægulvet, som var dækket af et lysegråt tæppe. Det klædte Børsen med et lydspor og en bas så tung, at det føltes som et slag i maven.
LÆS OGSÅ: 5 ting du ikke vidste om By Malene Birger-showet
LÆS OGSÅ: 5 ting du ikke vidste om Saks Potts-showet
LÆS OGSÅ: 5 ting du ikke vidste om Ganni-showet