Eurowomans skønhedsredaktørs aprilfavoritter
SPONSORERET indhold

Skønhedsredaktørens aprilfavoritter: ”Creme er godt”

Huden skal have det glatte lag, og hovedbunden skal også mærke, at foråret er på vej. Det mener skønhedsredaktør Marie Lodberg.

Af: Marie Lodberg Foto: Getty Images
15. apr. 2022 | Mode | Eurowoman

KIEHL’S

Hvad skal det nu til for? Scrubben fjerner forurening og rester af stylingprodukter fra hovedbunden og giver de bedste betingelser for, at stråene kan gro sig til en sund og vidunderlig hårpragt som Cindy Crawfords i 90’erne.

Amino Acid Scalp Detox Treatment Scrub fra KIEHL’S, 369 kr.

LÆS OGSÅ: Moderedaktørens aprilfavoritter: ”Lyst og let”

Stack Mascara MAC

Mascararen her kan trylle selv de mindste og korteste vipper lange og buede. Er du mere til et naturligt look, stopper du bare med at smøre på, når vipperne har fået den størrelse, du drømmer om.

Stack Mascara fra MAC, 260 kr.

Lanserhof

Lanserhof er et af verdens førende medicinske spaer og tager deres opgave seriøst. Ved at kombinere lægevidenskab og naturmedicin får du som gæst enten forebyggende behandling eller bliver hjulpet med de fysiske og mentale udfordringer, du måtte have. Med andre ord: Her er ikke tale om plasken i pool og en lermaske smurt på med venstre hånd. Det er diæt, motion og behandlinger, så du kan komme hjem med et bedre helbred, fysisk og mentalt. Til maj åbner den tyske spaopfindelse også location på øen Sylt syd for den danske grænse, og vi drømmer om at komme afsted for at pudse vores glorie og føle os lidt lettere i kroppen og om hjertet.

Se mere på Lanserhof.com

DR. BARBARA STURM

Skulle der sidde en pigmentplet på en kind derude, så kan den godt begynde at ryste i bukserne. Men ikke bare det. En ujævn hudtone eller ’bare’ manglende glød kan også have glæde af serummet pakket med C-vitamin.

The Good C fra DR. BARBARA STURM, 1.085 kr.

ARA’KAI

Har kinderne brug for nyt liv og hovedet behov for at stemple ud, er det med at få booket en tid hos den ultraæstetiske skønhedsklinik og -butik Ara’kai i København. Behandlingen Clean & Mindful inkluderer masker i flertal, fugt og pleje og massage af hænder, fødder, ansigt og nakke. Herregud, hvor er det godt.

Clean & Mindful, 60 minutter, hos ARA’KAI, 895 kr.

Manasi 7

Svenske Manasi 7’s makeup er eminent til smørbløde teksturer, der bliver ét med huden med ingredienser som mandelolie, abrikoskerneolie og bivoks. Den nye cremefarve kan bruges på kinder, øjne og læber og har en smuk brun tone, der tager forskud på foråret.

All Over Coulour i farven Duras fra MANASI 7, 360 kr.

LÆS OGSÅ: Leder: ”Glæden ved at se noget vokse”

SISLEY

Det er old school og vidunderligt. Den klassiske Campagne-duft med basilikum, vilde urter og citron sender dig til evig sydfransk sol, markedstur med fletkurv under armen, rosé på torvets brosten, og jeg ved snart ikke hvad. Er du den underspillede franske type, så brus dig i shower-gelen, og nøjes med at tage duften med dig ud af badet som en sofistikeret aura.

Eau de Campagne Phytogel Doux fra SISLEY, 535 kr.

RUDOLPH CARE

Når huden skaber sig, slår ud, rødmer og strammer, er der én creme, der kalder: den på én gang fede og smørvenlige fra Rudolph Care, som giver fugt og ro, så kindernes ørkenlandskab ikke vender tilbage resten af dagen.
Açai Anti-Stress Facial Cream fra RUDOLPH CARE, 595 kr.

Anbefalet til dig