Eurowomans skønhedsredaktørs favoritter december
SPONSORERET indhold

Skønhedsredaktørens decemberfavoritter: ”Du ser sgu godt ud!”

Lykken er en god nats søvn… og en god hårdag, hvis du spørger skønhedsredaktør Marie Lodberg.

Af: Marie Lodberg Foto: Getty Images
15. dec. 2021 | Mode | Eurowoman

AESOP

Ja, ja, Aesop kan lave håndsæber og cremetuber, der ser ­autentisk pæne ud, når der bliver trykket på dem. Men jeg skal da ellers love for, at de også kan lave dufte. De har netop lanceret tre nye, og mine næsebors favorit er Erémia med noter af iris og yuzu, der beroliger åndedrættet.

Erémia, edp 50 ml fra AESOP, 1.300 kr.

LÆS OGSÅ: Moderedaktørens decemberfavoritter: ”Because the night”

LAURA MERCIERDet løse pudder skal have et comeback. Særligt Laura Merciers nye udgave, der både matterer en smule, men samtidig giver huden liv. Vildt, at det er i stand til begge dele. Men det er det.

Translucent Setting Powder Light Catcher fra LAURA MERCIER, 349 kr.

D­YSON

Der er ikke noget at gøre. Dysons hårtørrer er den bedste. Ja, det er en investering, men når du tænker på, at det tager halvt så lang tid at tørre håret, er der tid til alt muligt andet – og tid er penge, ikke sandt? Se bare, det elektriske dyr, i nye smukke farver.

Supersonic fra D­YSON, 2.995 kr.

Less is More

Det kommer ikke som et gigantisk chok, at grundlæggeren bag Less is More, udover at være uddannet kemiker, er aromaterapeut. Hårserien fra det økologiske, østrigske mærke dufter vid-under-ligt. Hvor er det godt, at de nu har udvidet med en kropsserie, så også hver en kvadratcentimeter af huden kan dufte sofistikeret urtet.

Priser, 50-550 kr.

The Beauty Sleeper og Holly Golightly

The Beauty Sleeper og Holly Golightly er gået sammen og har kreeret to nye smukke sovemasker. Én med brune striber, én med blå. Begge lukker de verden ude og giver dig en mental krammer.

Sovemaske fra THE BEAUTY SLEEPER X HOLLY GOLIGHTLY, 850 kr.

Sahars.dk

Du går rundt og har det mærkeligt, og du sover dårligt. Du kigger op på månen. Den er fuld igen, det svin. Sahar har det holistiske studie Sahar’s i København, hvorfra hun laver ansigts- og kropsbehandlinger, der kommer både korpus og sjæl til gode. Det er også herfra hun, hver måned, når det er fuldmåne, byder på guidede meditationer, som hjælper dig til at bruge din intuition og kreativitet med fuldmånens kraft. Vi kan lige så godt få det bedste ud af den skøre måne. Tjek tider, og meld dig til på Instagram, @sahars.dk

LÆS OGSÅ: "Vi bryder grænserne ned for, hvad man "må" og "ikke må""

SUBMISSION Beauty

Hvad skal alt det plastik til for? Det har den New York-baserede danske makeupartist Zenia Jæger spurgt sig selv om. Svaret er Submission Beauty, som er hendes nye 100 procent plastikfri makeupmærke – og derfor er det grønne glitter lavet af ingredienser fra eukalyptustræer.

Green Glitter fra SUBMISSION, 150 kr.

Anbefalet til dig