Norse Projects x Dr. Martens

Eksklusivt: Første kig på dansk samarbejde med ikonisk britisk skobrand

Danske Norse Projects har indgået et samarbejde med det ikoniske skomærke Dr. Martens, og det resulterer nu i en bearbejdet version af en af Dr. Martens store designklassikere: Steed-modellen.

Dr. Martens er velsagtens en af den vestlige verdens mest berømte skomærker, særligt kendt for deres markante læderstøvler med de karakteristiske snørebånd og rillede såler, som blev en fast del af 70'ernes britiske punkscene, inden den slap over i mainstreamkulturen og i dag er blevet en ægte designklassisker.

Nu er det oprindeligt tyske nu britiske brand, gået sammen med danske Norse Projects om et skoprojekt til mænd og kvinder, hvor Norse Projects har redesignet en anden af Dr. Martens klassiske modeller: 3-Eye Steed-modellen.

LÆS OGSÅ: Vi byder sæsonen for bare ben velkommen: 19 fine forårskjoler til varmere vejr

- Det handlede om at finde den rette balance. Når man arbejder med et mærke så ikonisk som Dr. Martens, skal man være forsigtig med ikke at ændre for meget på tingene for ikke at ødelægge det tidsløse aspekt i designet, siger medstifter af Norse Projects Mikkel Grønnebæk.

Efter gammel opskrift

Steed-modellen er en af Dr. Martens mere formelle modeller – en klassisk herresko med low top og snørebånd. I Norse Projects version bliver skoen syet i ruskind i tre farver: Sort, hvid og bordeaux-rød. Skoen er fremstillet efter samme formel som den første linje af Dr. Martens-sko, som udkom 1. april 1960 fra Cobbs Lane Factory i England.

- Samarbejdet med Dr. Martens handlede for os om, hvordan man kunne kombinere vores egen funktionelle tilgang med den formelle Steed-silhuet. Dette blev blandt andet gjort ved at lave skoen i vandafvisende ruskind med en polstret tunge i "ripstop" nylon, som man kender det fra sneaker-verdenen, siger Mikkel Grønnebæk.

LÆS OGSÅ: Hvor "conscious" er H&M?

Danske Norse Projects er et studio, som arbejder i krydsfeltet mellem kunst, design og funktion med tydelige rødder i det skandinaviske design. Samarbejdet med Dr. Martens er en måde, hvorpå brandet kan fastholde sin identitet som et centrum for samarbejder og kreative projekter, fortæller Mikkel Grønnebæk:

- Norse Projects startede ud med at lave kollaborative udspil på tværs af kunst, design, arkitektur og musik, og derfra opstod tøjmærket så. Et samarbejde som dette med Dr. Martens er en måde for os at genbesøge begyndelsen og holde fast i det, vi startede som.

Eksklusivt: Første kig på dansk samarbejde med ikonisk britisk skobrand

Den nye skomodel kan købes her fra fredag d. 29. april.

Eksklusivt: Første kig på dansk samarbejde med ikonisk britisk skobrand
Eksklusivt: Første kig på dansk samarbejde med ikonisk britisk skobrand

LÆS OGSÅ: Den russiske modemafia er i gang med at indtage verden

LÆS OGSÅ: Nyt, dansk brand sætter tempoet... helt......ned

LÆS OGSÅ: Dette nye modemærke designer med dine data