Få styr på skønhedsrutinerne og støt kvinder med kræft
"Hvis jeg kan hjælpe til at gøre deres svære hverdag blot en grad bedre, er det virkelig dejligt"
1. september er en god dag, hvis du brænder inde med spørgsmål til de bedste makeuprutiner, hvordan du bliver klar på 5 minutter eller hvilket produkt, skønhedseksperterne selv ikke kan leve uden. Magasin på Kgs. Nytorv i København åbner dørene op og inviterer dig på 'Beauty Experts Day' – en dag i skønhedens tegn med fokus på dig og kræftramte kvinder.
LÆS OGSÅ: Jørgen Leth: "Jeg ejer ikke særlig meget efter jordskælvet"
"Et simpelt ritual som det at lægge makeup er ikke blot forskønnende. Det er en besked til dig selv om, at du er værd at tage dig af og bruge personlig kvalitetstid på. Undersøgelser viser, at netop sådanne skønhedsritualer har en både positiv og sågar helbredende effekt i et sygdomsforløb som kræft," siger skønhedsekspert Charlotte Torpegaard, der er initiativtager på projektet 'Look Good Feel Better'.
Projektet er skønhedsbranchens støtte til kvinder med kræft, som med kurser hjælper de kræftramte kvinder til både at føle sig og se ud som sig selv under kræftbehandling.
LÆS OGSÅ: Vi tester: Japansk Lifting
"Look Good Feel Better er en virkelig fin organisation i mit fag, der kan gøre en forskel for de her seje kvinder, som kæmper med denne grusomme sygdom. Hvis jeg kan hjælpe til at gøre deres svære hverdag blot en grad bedre, er det virkelig dejligt," siger Bea Fagerholt, skønhedsredaktør på Eurowoman, som i samarbejde med Clinique vil være tilstede og dele ud af hendes mange års erfaring og fortsætter:
"Jeg glæder mig til at være en del af en hyggelig dag, hvor jeg står klar hos Clinique med tips til nemme skønhedsrutiner inden for hudpleje og makeup samt vise dig mine personlige favoritter fra Clinique, der virkelig gør en forskel. Alt sammen i en god sags tjeneste!"
En konsultation koster 295 kr. og indebærer en 1-til-1 konsultation, mini-makeover og en goodiebag. Alle billetindtægter går ubeskåret til den gode sag. Som et ekstra plus fordobler Magasin Fonden alle billetindtægterne. En fantastisk mulighed for at gøre noget godt for dig selv og andre på en og samme tid!
LÆS OGSÅ: Burberry lancerer vildt nyt tiltag
LÆS OGSÅ: "Jeg kan godt lide at bede om hjælp: Jeg er ude at skide, hvem har den bedste psykolog?"
LÆS OGSÅ: Overraskende nyt om HPV-vaccinen