Mulberry Johnny Coca Jewellery

Nu kan du også fylde smykkeskrinet med Mulberry

Mulberry lancerer første smykkekollektion inspireret af en besættelse af de ’Cabinet of Curiosities’, og designet af Johnny Coca. Se den her.

Spanske Johnny Cocas tog et karrieskift i foråret 2016 og gik fra at være ansvarlig for tilbehøret hos franske Céline til kreativ direktør hos det stolte og ikoniske britiske modehus, Mulberry. Siden har Johnny rystet godt og grundigt op i de gamle traditioner.

LÆS MERE: Derfor hitter danske modeller på catwalken

Under fremvisningen af modehusets efterårskollektion blev der bl.a. samarbejdet med fotograf Nick Knight og Instagram-kunster Coco Captain, som begge prydede Instagram og Snapchat med backstage-billeder og sneakpeeks under fremvisningen.

LÆS MERE: "Vi kan blive superhelte med vores tøj i fremtiden"

Derefter blev der lanceret ny version af den ikoniske Bayswater-taske, som Johnny Coca udtalte sig om til The Telegraph: ”Jeg husker pludselig at se den overalt og tænke, hvor smart den var. Den havde en attitude. Du kunne smide alt i den, og den var naturligvis smukt lavet, men uden at synes kostbar. Noget, som alle prøvede at gengive efterfølgende."

Og nu er der igen nyt. Fra efteråret vil du også kunne fylde smykkeskrinet med Mulberry.

Inspireret af en besættelse af de ’Cabinet of Curiosities’ (kunstkamre fra den Viktorianske tid, som indeholdt alt fra kunst, ædelstene, religiøse symboler og andet historisk, red.) skabte Johnny Coca denne smykkekollektion som en del af efterårskollektionen – hans første for Mulberry.

Smykkekollektionen reflekterer over stemningen og kanten på efterårets ’Ready to wear’-kollektion, som var skabt ud fra idéen om at skabe en nutidig og sæsonbetonet kollektion med brug af traditionelle materialer som f.eks. tweed.

Og netop også det utraditionelle design kommer frem i smykkekollektionen, som med brug af primært oxideret sølv, guld, ædelstene og perler giver de klassiske materialer et nyt liv og en ny kant. Overdimensionerede tigersten, dyrehoveder og enorme perler er at finde i den nye smykkekollektion, som bliver sat til salg sammen med den resterende efterårskollektion og rammer butikkerne i sidste del af 2016.

Priser fra 1.650 til 6.500 DKK. 

LÆS MERE: Alexa Chung starter egen tøjlinje

LÆS MERE: Her er 21 kærlighedserklæringer, der holder for evigt

LÆS MERE: Kate Moss, Frank Ocean og Bella Hadid smider tøjet for Calvin Klein