Jorja Smith
SPONSORERET indhold

Udlandets megastjerner var klædt i dansk design på Roskilde Festival

Vi bliver sgu' lidt stolte.

Af: Kristian Hindø-Lings Foto: Getty Images
06. jul. 2019 | Mode | Eurowoman

Engang var det en sjælden nyhed, når kendte fra udlandet var i dansk design. Det har mærker som Saks Potts, Stine Goya, Ganni, Sophie Bille Brahe og Cecilie Bahnsen fået vendt op og ned på med deres appellerende design, der ikke bare taler til den skandinaviske kvinde, men også kvinder som Ariana Grande, Kim Kardashian og Rihanna.

LÆS OGSÅ: Denne yderst behagelige 80'er-sag var favoritten hos Roskilde Festivals kvinder

På Roskilde Festival var de 25-årige sangerinder, Rosalía og Maggie Rogers, begge iklædt dansk design, da de spillede hver deres koncert på Avalon-scenen onsdag aften. For Rosalía var valget faldet på en knaldrød Saks Potts læderfrakke med rævepels på ærmerne – en jakke, du kunne finde i mærkets Valentinsdags-kollektion, hvor det for Maggie Rogers var et frynsebesat sæt fra Anne-Sofie Madsen.

Rosalía er særligt kendt for sit megahit "Malamente". Her i Saks Potts-frakke.

25-årige Maggie Rogers var med til at åbne ballet på Roskilde Festival, da hun onsdag 17:30 skruede op for følelserne, og lod det hele flyde. Men hvordan ser den Pharrell-godkendte musikers hverdag ud? Vi mødte hende backstage, hvor hun var iklædt Saks Potts og du kan se videoen herover. På scenen var hun i klædt Anne-Sofie Madsen.

Lørdag aften kl. 21:30 kom så endnu en megastjerne på den lidt større Arena-scene, og hun var også iklædt dansk design. Det var den 22-årige brite, Jorja Smith, der ofte har postet billeder til sine mere end 2,3 millioner Instagram-følgere iklædt Saks Potts. Og selvsamme mærke havde hun også valgt til koncerten, hvor hun var i en sort satin sag fra Saks Potts med et smart pelsbesat sjal og hvide Nike Air Force One. At 2019 har været et godt år for Saks Potts, kan vi vist roligt konkludere.

Jorja Smith i Saks Potts.

Også danske og Jada var klædt i dansk design. MØ optrådte på Orange Scene i et Icon Visions-sæt med Acne Studios-sneakers til, og Jada var i en pink Saks Potts-kjole. Mærker, vi ofte har set de to sangerinder i, og som virkelig klæder dem og deres musikalske æstetik.

MØ i Icon Visions.

Jada i Saks Potts.

Man kan da ikke blive andet end lidt stolt, når danske designere klæder nogle af verdens mest profilerede typer på!

Anbefalet til dig