Bedste skønhedsbehandling
SPONSORERET indhold

Infrarød sauna, cryoterapi og akupunktur: Her er de seks bedste behandlinger lige nu

Vintertiden nærmer sig, og du fortjener forkælelse. Sådan - benene op, hovedet ned, blid musik og stimulerende sanseindtryk. Men hvor skal du sætte ind? Redaktionen har testet infrarød sauna, cryoterapi, masker, damp og nåle for at guide dig til de mest velgørende behandlinger lige nu.

Af: Sine Gerstenberg Foto: Getty Images
21. nov. 2022 | Mode | Eurowoman

Hot stuff

Der har været en del hype omkring infrarøde saunaer, der i modsætning til den gode gammeldags sauna, som opvarmer luften med varm damp eller tør varme, bruger stråling, der trænger ind i led, muskler og væv og varmer kroppen op indefra.

Saunaen har dermed en lavere overfladetemperatur, og det gør oplevelsen mere behagelig. Effekten skulle være øget udskillelse af affaldsstoffer, færre muskelspændinger og smerter, øget blodcirkulation, reduceret stressniveau og renere hud, og du vælger selv, om din behandling skal vare 30 eller 60 minutter.

Er du utålmodig, kan det anbefales at starte med en halv time og evt. huske dine airpods, så du kan bruge tiden på en lydbog eller podcast og glæde dig over, at du ikke alene får en solid afterburn op til en time efter behandlingen, hvor kroppen detoxer. Du sover også bedre om natten og får en frisk, varm glød i huden.

Infrarød sauna hos One Thirty Labs

Onethirtylabs.com og @onethirtylabs

345 kr. for 30 min og 445 kr. for 60 min.

Iskold vej til varme

Cryoterapi er ikke nyt i Danmark, men det er først de seneste år, at det for alvor er blevet en populær behandlingsform herhjemme. Ved en enkelt behandling forbrænder du op til 800 kalorier, og de langsigtede effekter tæller smertelindring, forbedret restitution, mindskelse af hævelser, antiinflammation samt øget smidighed og kollagenproduktion.

Derudover skulle sideeffekter være mindre stress og forbedret søvn. Og selv om tanken om at blive lukket inde i et køleskab med flydende nitrogen kan lyde voldsomt, er det overraskende behageligt – og tjept! Lidt som en lyntur-retur til Sydpolen, der sætter kroppen i akut alarmberedskab, så den efterfølgende regenererer sig selv. Du vil blive overrasket over, at det føles lettere og langt mere behageligt end et isbad, og at du ud over de generelle sundhedseffekter også får et adrenalinboost, du kan leve højt på resten af dagen.

Cryosauna hos Treatness

Treatness.dk og @treatness.dk

495 kr. for 3 min.

Et opgør med tyngdekraften

Tænk, at en ansigtsbehandling kan starte i fødderne! Men det er det første, du oplever hos Beauty Avenue: et fodbad, duften af æteriske olier, dæmpet lys og en grundig massage af ansigtet, halsen, hovedbunden, nakken, armene og endda fingrene.

Kontorkroppen bliver blødgjort, sanserne stimuleret, jordforbindelsen sluppet og energireserverne fornyet – og ja, huden ligner en opdateret version af sig selv. Du går derfra med smørbløde muskler og en dyb indre ro, så sørg for at lægge behandlingen på din fridag.

Hello Gravity hos Beauty Avenue

Beautyavenue.dk og @beautyavenuedk

1.200 kr. for 70 min.

Tank op på collagen

Collagen Power er en intensiv, opstrammende og himmelsk ansigtsbehandling, der har særligt fokus på at nære og udglatte huden og give den masser af fugt. Den skræddersys efter din huds behov, så du går derfra med det bedst mulige resultat.

Din hud bliver eksfolieret og dybderenset og nyder undervejs godt af aromaterapi og celleaktiverende lysterapi med røde LED-stråler, massage af ansigt, nakke, skuldre og hænder for at mindske mimiske rynker og et medley af forskønnende og velduftende masker, sera og cremer, som din hud kan slukke tørsten i.

Efter behandlingen får du serveret en kop lakridste, en dadelkugle og grøn juice med udsigt til stedets pool, så du lige kan lande i kroppen igen.

Collagen Power hos Amazing Space

Amazing-space.dk og @amazingspace

90 min for 1.450 kr.

Lys i mørket

Forskning viser, at rødt LED-lys stimulerer celleaktiviteten, booster collagen-produktionen i huden, hjælper med at minimere fine linjer og rynker, reducerer rødme og virker helende på solskadet hud, mens blåt LED-lys virker bakteriehæmmende, modvirker inflammation, bekæmper acne og rosacea og er helende på sår og ar.

Du kan opleve hele lysshowet hos Ara’kai, hvor behandlingen indledes med en afrensning af huden, hvorefter dit ansigt bliver omsluttet af en LED-lysmaske. Mens den trænger ned i vævet og gør sin virkning, kan du zone ud og nyde duften af røgelse, blid musik og en nænsom hånd- og fodmassage.

Allerede efter et enkelt besøg vil din hud have lidt mere glød, men de anbefaler et forløb på seks behandlinger for et synligt resultat og forbedringer af huden.

LED Light Therapy hos Ara’kai Beauty

Arakaibeauty.com og @arakaibeauty

395 kr. for 30 min.

Nåle fra top til tå

Kosmetisk akupunktur er en holistisk behandling, der kan afhjælpe og forebygge fine linjer i ansigtet, stramme løs hud, mindske væskeophobninger, give livløs hud glød og afspænde musklerne. Ud over akupunktur anvender Cecilie Sofie Svensson også akupressur, massage, stræk og cupping – alt efter hvad hun vurderer, du og din hud har mest behov for.

Behandlingen starter med en kort snak om, hvor du har muskelspændinger, fine linjer eller bekymringsrynker, og derefter får du først sat nåle på fødder og ben, så hænderne og til sidst i ansigtet og bag ved ørerne.

Nålene understøtter og booster kroppens organer og hjælper sindet og kroppen til at slippe spændinger. Ansigtsakupunkturen arbejder dybt med ansigtets muskler, og nålene booster mikrocirkulationen i huden og hjælper med at ilte muskler og væv og sætte gang i collagen- og elastinproduktionen.

Nålene skal sidde i 20 min., hvorefter du får en kølende fugtmaske og en grundig massage.

Kosmetisk akupunktur og massage hos Cecilie Sofie Svenson i Klinik 9

Ceciliesofiesvensson.dk og @ceciliesofiesvensson

Første behandling 950 kr. for 90 min. efterfølgende behandlinger 850 kr. for 75 min.

Eurowoman var inviteret til at teste behandlingerne.

Anbefalet til dig