H&M Conscious Exclusive
SPONSORERET indhold

Sneak peek: Her er det bedste fra H&M’s kommende Conscious Exclusive-kollektion

7. april lancerer H&M en eksklusiv Conscious-kollektion, som udmærker sig ved at være lavet af mere bæredygtige materialer end kædens andre linjer. Eurowoman tog til Paris og fik et sneak peek på kollektionen, som fejrer det gode design og de klassiske snit.

Foto: H&M Press
18. mar. 2016 | Mode | Eurowoman

Igen i år lancerer H&M en Conscious Exclusive-kollektion, som forener high end-design med miljøbevidste materialevalg, der gør den til et mere bæredygtigt alternativ til meget andet tøj i samme prisklasse.

Conscious Exclusive-kollektionen bliver kun solgt i 180 butikker i verden og online, og tidligere års erfaringer taler for sig selv: Skal man have fat i noget fra kollektionen, skal man formentlig sidde klar ved skærmen i det øjeblik, tøjet bliver sat til salg eller stille sig i kø ved butikkerne. Conscious Exclusive-kollektionerne er populære - eller som Anna Gedda, chef for bæredygtighed hos H&M, siger:

– Forbrugerne kræver, at vi har bæredygtige alternativer. Det er det her, de efterspørger.

Årets kollektion bliver lanceret i forbindelse med udstillingen "Fashion Forward - 300 years of Fashion" på Musée des Arts Décoratifs og er inspireret af museets samlinger. H&Ms designteam har således taget udgangspunkt i tendenser i kunst og mode fra de seneste tre århundreder - der er for eksempel en smuk, gulvlang kjole med et print er hentet direkte fra den italienske renæssancekunstner Sandro Botticellis berømte maleri "Primavera". Conscious Exclusive-kollektionen indeholder desuden tre smukke brudekjoler, som ligesom resten af kollektionen er både skulpturelle og romantiske i deres udtryk.


Kollektionens tre brudekjoler udstillet på Musée des Arts Décoratifs med flotte lysinstallationer. Foto: H&M Press. 

– Jeg tror, at det eneste, vi kan gøre for at få folk til at shoppe mere bæredygtigt, er, at designe så smukt og fashionabelt som muligt i bæredygtige materialer. Sådan at kunderne først og fremmest køber et smukt stykke tøj, og derefter også kan se værdien i bæredygtighed, siger kreativ rådgiver i H&M Ann-Sofie Johansson, som har stået i spidsen for designet af kollektionen.

LÆS OGSÅ: Her skal du shoppe, hvis du tager både design og miljø alvorligt

Designerne bag kollektionen har blandt andet arbejdet med økologisk silke, hamp, genbrugt hør, Tencel-blandinger og økologisk bomuld - dog ikke GOTS-certificeret. De har også taget nye materialer i brug som perler og sten fremstillet af genbrugt glas og det hårde og marmorlignende materiale Denimite, som er lavet af gammelt, genbrugt denim. Denimiten er brugt i kollektionens øreringe, som er kantede og Art Deco-inspirerede i deres udtryk.

Vi tager et nærmere kig på bæredygtigheden i kollektionen og i modebranchen her på eurowoman.dk i næste uge. Her kan du se vores favoritter fra kollektionen, som bliver sat til salg 7. april: 



Kort, rosa kjole i to lag lavet af det økologiske materiale Tencel. 59,99 EUR.

Bluse i økologisk bomuld med print og bånd ved ærmerne. 39,99 EUR.Smuk tunika med dekorative syninger og mønstre. Jacquardstoffet er lavet af en blanding af Tencel og økologisk silke. 149 EUR


Bukser med brede ben i Tencel og økologisk silke. 99 EUR.

Højhalset blondebluse i økologisk silke og Tencel. 69,99 EUR.

Slippers i økologisk silke og økologisk læder. 79,99 EUR.
Art Deco-inspirerede øreringe i Denimite. 19,99 EUR.

Jaquardjakke i genbrugt polyester og økologisk silke. 179 EUR.

Conscious Exclusive-kollektionen kommer til at blive solgt i fem butikker i Danmark: Amagertorv, Galleri K, Lyngby Storcenter og Frederiksberg i København og Clemensborg i Aarhus. 

LÆS OGSÅ: "Drop de lange schellak negle, lip-lineren og øjevipperne. Det er bare så meget mere sexet med et naturligt look"

LÆS OGSÅ: Den store guide: Sådan bliver du bedre til at passe på dit tøj, din stil – og på verden 

LÆS OGSÅ: Er fremtiden unisex?