-
Alexander Wessel Rasmussen og Ida Karstoft afslører: Vi er kærester
-
Laurids og Sofie afslører deres fremtidsplaner
-
Sofie takker nej til reklamejobs efter "Bachelerette"
-
Anton fra “Bachelorette” jubler: Nu er vi kærester!
-
To timer efter hjemkomst: Laurids tvunget til at rejse ud af landet
-
Det tænkte Sofie under kysset med Oliver
-
Winnie Topp efter operation: Giver status på helbredet
-
Hvor sødt! Sådan har Laurids og Sofie foreviget minderne fra "Bachelorette"
-
Petra forklarer: Derfor bliver "Bachelor" fravalgt til fordel for "Bachelorette"
-
Carl-Emil havde særlig kvinde med på rød løber
-
Simon om kærligheden efter "Bachelorette": Jeg har lidt kørende
-
Se alle billederne: Så vild var "Bachelorette"-finalen
-
Adam afviser Reddit-rygter
-
Mie og Adam gik fra hinanden efter seks måneder: Derfor taler de ikke sammen i dag
-
Adam blev væk fra finalefesten: Nu forklarer han årsagen
-
Gravide Mille Funk stråler på rød løber: Starter mødregruppe med Jenna
-
Sofie Martinusen afslører sød historie bag nyt look
-
Lauritz fandt kærligheden i flyet på vej hjem fra "Bachelorette"
-
Adam udeblev fra "Bachelorette"-finale: Nu reagerer Mie
-
Mie og Adam blev kærester efter "Bachelorette": Sådan går det i dag
Soeren Le Schmidt har lavet et design, som rører ham i hjertet – nu har han ét håb
Designer Soeren Le Schmidt har stået bag mange af tidens smukkeste kjoler for blandt andre Dronning Mary og Helle Thorning-Schmidt. Nu har han designet årets brystkræftsløjfe i samarbejde med Støt Brysterne.
Brystkræft er den mest udbredte kræftform blandt kvinder herhjemme – hver ottende kvinde i Danmark forventes at blive ramt i løbet af livet. Takket være forskning og støtte overlever flere, men behovet for synlighed og opbakning er stadig stort.
Et velkendt og visuelt symbol for sagen er den lyserøde Støt brysterne-sløjfe. Og den har i år fået en smuk makeover af designer Soeren Le Schmidt.
– Det er en frygtelig sygdom, som skal have noget opmærksomhed. Statistikkerne taler for sig selv, da der er rigtigt mange, som bliver ramt af sygdommen, så det vil jeg selvfølgelig meget gerne være med til at skabe fokus omkring, siger Soeren Le Schmidt til alt.dk.
Han kender selv flere, som har haft sygdommen tæt inde på livet, og efter nyheden om samarbejdet kom ud, har han fået mange beskeder fra kvinder, der har delt deres personlige historier med ham.
– Det er rørende, og jeg kan ikke lade være med at blive påvirket af, at de vil dele deres personlige historier med mig og takker mig for, at jeg vil være med til at sætte fokus på sagen. Så der skulle virkelig ikke mange overvejelser til at sige ja tak, da jeg blev spurgt. Det føltes rigtigt i hjertet at bruge mit håndværk til at designe årets støttesløjfe.
Som designer og ambassadør for årets sløjfe håber Soeren Le Schmidt, at han kan være med til at bidrage til større opmærksomhed om sagen.
– Jeg håber, vi kan nå bredt ud og skabe synlighed – hele året rundt. Jeg håber, folk vil bære sløjfen med stolthed og kærlighed. Og at samarbejdet kan føre til konkrete resultater.
Alt salg af sløjfen går ubeskåret til tre vigtige indsatsområder: kræftforskning, forebyggelse og støtte til patienter og pårørende.
Soeren Le Schmidt forklarer, at det for ham var en interessant opgave at designe en ny version af den lyserøde sløjfe, som de fleste kender.
– Jeg ville lave en sløjfe, som ikke kun kan bæres på brystet, som vi kender fra tidligere, men som også kan bæres på en taske, som jo er stor trend lige nu, eller i håret, på et bælte eller på skoen. Sløjfen kan flere ting. Og jeg håber også, at både mænd og kvinder kommer til at gå med den.
Der er i år lavet to versioner af sløjfen. En sløjfe, der er 10 cm i lyserød og kastanjebrun, og en limited edition, som måler 28 cm, og kun kan købes i lyserød.
– Det er en sløjfe, som man lægger mærke til. Personligt kan jeg godt lide at skalere tingene lidt op. Jeg synes, at det er smukt, at sløjfen fylder mere på dit revers eller på tasken. Den må godt være synlig og larme lidt, fortæller designeren.