Karl Weihe til "Love Island" Pressedag 2025

Karl Weihe rammer stor milepæl: "Jeg lever mit drømmeliv"

Karl Weihe har fuld fart på musikkarrieren, og efter en stor streamingmilepæl afslører han nu, at der er mere musik på vej.

Logo Realityportalen RP RPLOGO

Karl Weihe har gang i musikkarrieren, og nu kan han glæde sig over en flot milepæl. Hans sang “Wannabe” har nemlig rundet 500.000 streams, og det er noget, der betyder meget for den unge artist. 

Artiklen fortsætter under videoen: 

Over for Realityportalen fortæller Karl Weihe, at streamingtallet er en vigtig bekræftelse på, at hans musik rammer noget hos lytterne.

– Det betyder rigtig meget for mig, at “Wannabe” har rundet 500.000 streams. Det bekræfter mig i, at mennesker elsker den musik, jeg laver, fortæller han.

Realitystjernen forklarer samtidig, at han bevidst arbejder med catchy hooks, fængende tekster og sange, som folk får lyst til at synge med på. Og noget tyder på, at den strategi virker.

Særligt på TikTok har Karls musik fået sit eget liv. Her er sangene blevet brugt i tusindvis af videoer, og det er noget, han selv følger med i med stor begejstring.

– “Karl er en Karl” er blevet brugt i over 22.000 videoer, og “Wannabe” er allerede oppe på omkring 10.000 videoer. Det er vildt at se så mange mennesker skabe deres eget indhold til mine sange, siger han.

Den positive udvikling har kun givet Karl Weihe endnu mere blod på tanden, og han lægger heller ikke skjul på, at han nyder livet som artist.

– Jeg føler virkelig, at jeg lever mit drømmeliv lige nu. At få lov til at lave musik, stå på scenen og opleve mennesker synge med på mine sange er noget, jeg er utrolig taknemmelig for, fortæller han. 

Og fansene kan godt begynde at glæde sig, for der er mere musik på vej.

Karl Weihe afslører nemlig, at hans næste single allerede er færdig og bliver udgivet i løbet af sommeren. Ifølge ham selv bliver der tale om en klubsang.

– Det er en energisk klubsang om den uimodståelige kvinde, der lyser hele rummet op og får festen til at gå amok. Jeg glæder mig virkelig til at dele den med folk, for jeg synes selv, den er en ægte sommerbanger.