Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Øg din forbrænding

4 fødevarer, der øger din forbrænding

Vi guider dig til, hvilke fødevarer du skal spise, hvis du vil øge din forbrænding.

1. Protein
Det er veldokumenteret, at protein øger forbrændingen mere end kulhydrat og fedt. Det er en af årsagerne til, at man taber sig mere, når man erstatter fedt med protein i stedet for med kulhydrat. Protein findes i bl.a. kød, fisk, ­fjerkræ, mælkeprodukter, æg og bælgfrugter.

2. Stærke krydderier
Chili og sennep er måske de to bedste bud på ingredi­enser i ­maden, der kan øge forbrændingen. Chili og ­sennep skal ­spises regelmæssigt, så forbrændingen ofte stimuleres. Forbrændingen ­stiger dog kun meget lidt, så der går virkelig lang tid, før det kan ses på vægten, med mindre du hopper med på Chili Klaus bølgen og­spiser en chili hver dag.

3. Koffein og grøn te
Koffeinholdige drikke, som te og kaffe, kan også øge forbrænd­ingen, har undersøgelser vist. Kroppen ­vænner sig tilsyneladende til den forbrændingsstimulerende virkning, når man drikker ­kaffe og te jævnligt, men det er uklart, hvor stor og holdbar effekten af te og kaffe er. Flere undersøgelser har vist, at grøn te øger forbrændingen. Effekten af grøn te skyldes ikke koffein, men andre bioaktive stoffer i teen, og effekten bliver mindre, hvis man både drikker kaffe, der indeholder koffein, og grøn te. En kop stærk kaffe indeholder 100-200 mg koffein, der virker ­opkvikkende og stimulerer kredsløbet, så puls og blodtryk stiger. Derudover øges forbrændingen, men kun hos personer, der sjældent drikker kaffe. Vær også opmærksom på, at mange gange hører kaffe og kage sammen, og det ­giver jo plus på kaloriekontoen.

4. Kosttilskud
Kosttilskud, der kan øge forbrændingen, indeholder typisk tyrosin (en aminosyre fra protein), capsaicin (det aktive stof i chili), catechiner (de aktive stoffer i grøn te) og koffein. Kosttilskud med den sammensætning øger forbrændingen med 20 kcal i de følgende fire timer, har en dansk undersøgelse vist. Men man kan også oveveje, om man ikke skulle lave 20 sprællemænd hver fjerde time og forbrænde 20 kcal på den måde i stedet for at sluge en pille, som både er meget dyr, og som man får meget lidt ud af!

LÆS OGSÅ: Førstehjælp til et liv i ubalance

LÆS OGSÅ: ALT for damerne undersøger 16 sundhedsmyter

LÆS OGSÅ: 5 gode fedtkilder