8 sunde bøger til dit forår

8 sunde bøger til dit forår

Nye sunde livretter og nemme yogaøvelser. Mere nærvær, lyst og erotik. Forårets nye bøger har det hele. Du kan godt glæde dig ...

8 sunde bøger til dit forår

Erotisk intelligens 

Kan du både få tryghed og samtidig bevare begæret og romantikken i et langt parforhold? Den amerikanske parterapeut Esther Perel fortæller hvordan i bogen, som er oversat til 26 sprog. Esther Perel, „Erotisk intelligens”, Gyldendal, 299 kr. 

8 sunde bøger til dit forår

Indre fitness

Trænger du til mere ro og balance i både krop og sind? Bogen er fyldt med gode redskaber til at komme ned i gear og få harmoni og nærvær i hverdagen. Bl.a. ved at skabe nye vaner, som giver dig pauser og øger din livskvalitet. Søs Oppermann Reinhardt, „Indre fitness”, FADL’s Forlag, 249 kr. 

8 sunde bøger til dit forår

Op af stolen

Du får lyst til at køre hæve-sænke-bordet i vejret og skære ned på dit skærmforbrug, når du læser, hvad stillesidning egentlig gør ved din krop. Heldigvis får du også opskrften på at undgå „det stillesiddende dødssyndrom”, som eksperten kalder det. Mikael Schneider, „Op af stolen”, FADL’s Forlag, 150 kr. 

8 sunde bøger til dit forår

Perfekt hud

Vil du have lige så smuk hud som de Hollywood-stjerner, Ole Henriksen har mellem hænderne? Opskriften får du i den danske skønhedsgurus nye bog, der også rummer gode råd til kost og livsstil. Ole Henriksen, „Perfekt hud − Bliv din egen hudplejeekspert”, People’sPress, 249 kr. 

8 sunde bøger til dit forår

Slank med sirtkuren

Du kan spise dig slankere og stærkere med fødevarer, som ikke kun hjælper dig til at forbrænde fedt, men også til at øge din muskelmasse. Det er ideen bag sirtkuren, der hitter stort i England lige nu. Aidan Goggins og Glen Matten, „Slank med sirtkuren”, People’sPress, 249 kr. 

8 sunde bøger til dit forår

Yoga for hele familien

Få smidig og stærk krop og ro i sindet. Og så endda hjemme på stuegulvet med yogaøvelser, som hele familien kan være med til. Charlotte Bom, „Yoga for hele familien”, Lindhardt og Ringhof, 199 kr. 

8 sunde bøger til dit forår

Sund appetit

Bitz & Holm tryller i deres nye kogebog med sunde, lækre hverdagsretter, som ikke kræver lange indkøbslister, men til gengæld er fyldt med smag og kraft. Christian Bitz og Claus Holm, „Sund appetit − Saft, kraft og masser af grønt”, Politikens Forlag, 270 kr. 

8 sunde bøger til dit forår

Sødt & sundt

Denne nye dessertbibel guider dig til, hvordan du laver de lækreste desserter og tænker på din krops sundhed og velvære. Glæd dig bl.a. til æblekage med pekanknas − helt uden mel og sukker. Xenia Østerby, „Sødt, sundere, syndigt”, FADL’s Forlag, 300 kr.