Derfor gør motion gør dig klogere

Jamen, er der noget som helst, motion ikke er godt for, fristes man til at spørge? Nej, faktisk ikke, lyder forskernes svar i disse dage. Jo mere, du bevæger dig, jo bedre får du det.

To amerikanske læger, John Ratey og Eric Hagerman, går i bogen ”Spark! How exercise will improve the performance of your brain”, så langt som til at sige, at hvis motion var en pille, ville vi alle sammen ved lov skulle sluge den hver morgen, før vi gik i gang med morgenavisen. Så stor en forskel gør motion. Alt peger nemlig på, at ligesom motion gør os slanke, stærke, hurtige, smidige og energiske på den fysiske front, gør det os også mentalt skarpe.

– Den er god nok, motion påvirker hjernen! Der er selvfølgelig en tendens til, at budskabet bliver oversolgt. Men essensen er rigtig nok: Hjerne og krop hænger sammen, og motion påvirker vækstfaktor i hjernen. Væksten sker i vigtige hjerneområder, der har med hukommelse og trivsel at gøre, forklarer overlæge og psykiater Jes Gerlach

Vigtigere end fiskeolie
Motionister og sportsfolk har nedsat risiko for depression, angst, stress, uro, demens og misbrug. Præcis hvordan krop/psyke-forbindelsen hænger sammen, ved forskerne dog ikke. De ved til gengæld, at det kemiske klima i hjernen ændres, når vi bevæger os, og på hjernescanninger kan man rent faktisk se, hvor de kemiske ændringer sidder. F.eks. vokser hippocampus, som er det område i hjernen, der har med hukommelsen at gøre, og som afslører de første tegn på Alzheimers.

Ifølge Ratey og Hagerman svarer motion til at tage en lille lykkepille. Motion gør os rolige og knivskarpe.

– Hvis du vil have det bedre med hovedet, så brug kræfter på kroppen, siger de to forfattere og fortsætter:

– Med al den teknologi, vi omgiver os med til daglig, glemmer vi, at vi er skabt til at bevæge os. Det er nødvendigt at holde kroppen aktiv for at have mentalt overskud, det er faktisk langt vigtigere end et tilskud fiskeolie og et spil soduko.

Psykiater Jes Gerlach bekræfter, at motion hjælper, hvis hjernen er i ubalance.

– Før i tiden troede man, at hvis hjerneceller gik tabt, eller hjernen ændrede sig, så var der ikke noget at gøre, i dag ved man, at forbindelsen kan etableres igen. Og motion stimulerer hjernens nerver.

LÆS OGSÅ: Sådan undgår du kræft

Stress af med motion
Menneskers evne til at drømme, planlægge og tænke kreativt udspringer fra det center i hjernen, der har med bevægelse at gøre, viser den nyeste forskning.

Efter Jes Gerlachs mening er der ikke noget hokuspokus over det.

– Vi ved, at hjernens signalstoffer spiller en stor rolle for vores mentale sundhed. Stress og depression udløser for eksempel signalstoffet kortisol, og for meget kortisol ødelægger hjerneceller og forhindrer en normal celledeling. Det resulterer blandt andet i en dårligere hukommelse og problemer med at koncentrere sig. Motion derimod sænker niveauet af kortisol, og får cellerne til at dele sig. Derfor giver det rigtig god mening, at motion modvirker stress, angst, ADHD, depression, hormonelle forandringer, afhængighed og aldring, sådan som forfatterne til ”Spark! How exercise will improve the performance of your brain forklarer”, siger Jes Gerlach.

Han slår dog fast, at motion alene ikke udfører mirakler eller kan udgøre det for medicin,
hvis du for eksempel lider af ADHD eller en svær depression.  

Dans dig klog
Men hvor meget skal du så motionere for at sikre, at din hjerne er i topform og forhindre, at du bliver ramt af depression, stress eller demens? For det er forhåbentlig ikke meningen, at vi alle skal løbe maraton eller dyrke yoga i timevis for at kunne holde til det mentale pres i hverdagen?

– Vi kender ikke den perfekte dosis. Højest sandsynligt er det individuelt hvor meget, hjernen har brug for. Det er jo heller ikke alle, der er lige udsatte for at udvikle en depression eller demens, forklarer forfatterne til ”Spark! How exercise will improve the performance of your brain”.

Til gengæld er det ikke helt lige meget, hvilken slags træning, du kaster dig over. Sæt dig selv på den prøve at lære et par svære dansetrin. Nye motoriske bevægelser udvikler nemlig hjernen mere end noget andet. Hvis du cykle til arbejde, kan du også prøve at sætte tempoet lidt op hver dag. 

– Træning, der gør os forpustede, løb, cykling, roning, rask gang og svømning, påvirker hjernen. Kigger man på hukommelsesområde, hippocampus, ser man tydeligt, at der sker en forandring. Motionerer du regelmæssigt igennem 12 uger, kan din hukommelse faktisk blive 30 procent bedre. Endvidere ved vi, at yoga, kampsport og dans, som kræver mere komplekse bevægelser, udvikler blodkarrene i hjernen. De vokser sig større, og der dannes nye synapser, som er de ”veje”, der forbinder hjernecellerne, forklarer de to forfattere i bogen.

Ratey og Hagermans anbefaler, at vi træner vores hjerne efter samme principper, som vi træner kroppen for at forebygge livsstilssygdomme: 20-60 minutters fysisk aktivitet hver dag kombineret med hård træning to gange om ugen, så pulsen kommer rigtig højt op.

Prøv noget nyt
En af bogens pointer er også, at du ikke må falde af på den bare fordi, du kommer i supergod form. Bliv i stedet for ved med at udfordre dig selv fysisk, så du ikke strander på et plateau. Er du allerede i god form, gælder det om at finde på nye øvelser, hårdere træning eller supplere med andre sportsgrene, så du hele tiden udvikler dig. Jo mere du træner og jo bedre form, du er i, jo bedre fungerer hjernen også kognitivt.

Men Ratey og Hagerman understreger, at træningen absolut ikke behøver være fanatisk.

– Tværtimod. De mest overbevisende undersøgelser stammer ikke fra sportsfolk. Hvorfor skulle man dog teste dem? De er jo et fåtal. Det er derimod helt almindelige mennesker, der følger et træningsprogram på motionscykel eller med rask gang.

Er du i tvivl om dosis, lyder deres korte hjernetræningsprogram: Gør, hvad der er sundt og føles godt for din krop, så er det også sundt for dit hoved.

LÆS OGSÅ: Bliv sundere i hverdagen

Gå ikke glip af de seneste artikler! Tilmeld dig ALT for damernes nyhedsbrev her.