Foto: Getty Images

alt.dk Sundhed

Bliv fri for smerter og find mere ro: 4 veje til større balance

Har du svært ved at slappe af? Har du spændinger i nakke og skuldre? Nagende rygsmerter? Stiv kæbe? Tilbagevendende forkølelser eller vedvarende infektioner? Få balance i nervesystemet, og slip af med både stress og fysiske spændinger, samtidig med at du styrker dit immunforsvar.

Erika Kits Gölevik Erika Kits Gölevik

17. Mar 2025 - 13:14

Et liv i højt tempo, konfliktfyldte relationer, økonomi, sygdom, et familiemedlems helbred eller verdens tilstand.

Det er individuelt, hvad der skaber ubalance i nervesystemet og stress, og nogle gange kan medvirkende faktorer også være ting, som man ikke umiddelbart forbinder med stress, for eksempel:

Megen stimulation fra mobiltelefoner, computere, tv og andre skærme.
Manglende restitution og problemer med at slappe af uden stimulation fra andre mennesker og/eller skærme.
Ensomhed og mangel på fysisk kontakt.
Fysiske problemer som ubalance i tarmen og søvnbesvær.
For meget alkohol og junkfood.
Ubearbejdede traumer.

Vi er selvfølgelig nødt til at undersøge, hvad der er årsagen til vores problemer, men vi kan også øge vores chancer for at finde og bevare balancen ved at tage os af vores krop, tanker, følelser og spiritualitet.

LÆS OGSÅ

Er overgangsalder lig med vaginal tørke? Bliv klogere på, hvad du kan gøre

Journalist Marie-Louise Truelsen har, som mange andre, oplevet at få tørre slimhinder i både øjne og vagina i forbindelse med overgangsalderen. Hun har testet laserbehandlingen MonaLisa Touch for at finde ud af, om den kan afhjælpe den vaginale tørhed. Læs her, hvordan det gik, få ekspertens forklaring på, hvordan behandlingen virker, og bliv klogere på, hvad du også selv kan gøre for at modvirke overgangsalderens tørke.

Ligesom resten af kroppen har nervesystemet brug for basale ting som søvn, god mad, bevægelse og trygge relationer. Det ser også ud til, at det er vigtigt at føle meningsfuldhed, hjælpe andre og føle, at man gør en forskel.

Systemets to grene

Den del af nervesystemet, som er ansvarlig for at regulere stress, kaldes det autonome nervesystem. Ved hjælp af to grene – den sympatiske og den parasympatiske gren – regulerer det autonome nervesystem kroppens alarmberedskab og skubber os i retning af det, der er godt, og væk fra det, der er dårligt for os.

3 fordele ved at få balance i nervesystemet

Stærkere immunforsvar

Den beroligende parasympatiske gren af nervesystemet påvirker immunforsvaret. Det betyder, at gøremål, bevægelse og tanker, der beroliger dig, også kan hjælpe med at reducere inflammation og fremme helbredelse.

Mindre uro

Øget evne til at aktivere den parasympatiske, beroligende del af nervesystemet sænker din puls, hvilket igen reducerer følelsen af angst og stress.

Nedsat risiko for depression

Når den sympatiske del af nervesystemet aktiveres uden stress, f.eks. under motion, der sætter pulsen i vejret, øges frigivelsen af serotonin og dopamin i hjernen. Det øger koncentrationsevnen og mindsker risikoen for depression.

Den sympatiske gren af nervesystemet aktiveres, når vi bliver nysgerrige på noget/nogen, og når hjernen opfatter fare. Så bliver vi opmærksomme, fokuserede og i stand til at handle.

Den parasympatiske gren aktiveres, når hjernen opfatter vores indre og ydre miljø som sikkert. Det får os til at føle os rolige og tilfredse og fremmer fordøjelse, helbredelse og restitution.

LÆS OGSÅ

Da Vibeke så sig selv på bryllupsbilledet, tog hun en beslutning: "Det skubbede mit liv i gang"

Med en diagnose som paranoid skizofreni blev Vibeke som ganske ung afskrevet af samfundet. Men så skete der to ting, som betød, at Vibeke ikke længere hører stemmer, har genfundet sig selv og nyder at vandre i eget selskab.

Begge grene er vigtige, og et nervesystem – og dermed liv – i balance betyder en konstant, men jævn bevægelse mellem dem.

Annonce

Stress og angst opstår, når det, hjernen opfatter som en trussel eller fare, er så stort eller langvarigt, at det føles overvældende. Den sympatiske gren af nervesystemet vil da blive aktiveret i en sådan grad, at man ender i en overspændt tilstand af stress.

Artiklens forfatter er journalist og yogalærer. Sammen med Cecilia Gustafsson, der ligeledes er yogalærer, har hun skrevet bogen 'Balansera ditt nervsystem', som er udkommet på svensk.

4 veje til balance i nervesystemet

Vores moderne verden med skærme, mails, tv, reklameskilte, telefoner og nyheder stimulerer den sympatiske gren af nervesystemet mere eller mindre konstant. For at aktivere den parasympatiske, genopbyggende gren er vi ofte nødt til at træffe bevidste valg. Her er fire veje til et afbalanceret nervesystem.

1) Den fysiske vej

Når du står over for en udfordring, aktiveres den sympatiske gren af nervesystemet, som gør dig fokuseret, opmærksom og vågen. Pupillerne udvides, pulsen stiger, og blodet løber fra de indre organer til musklerne, som spændes for at gøre dig fysisk klar til at løse problemet.

I det moderne samfund har vi dog sjældent brug for at løse fysiske problemer, hvilket betyder, at kroppen ikke får mulighed for at komme af med de spændinger, der er skabt. Stillesiddende adfærd ser derfor ud til at reducere vores evne til at gå fra stress til ro.

Også usund mad kan stresse kroppen og dermed reducere evnen til at aktivere den parasympatiske, genopbyggende og helende gren af nervesystemet.

Gør dette: Pas på din krop ved at træne, gå ture, dyrke yoga, få massage, spise masser af grønt, drikke vand, skære ned på eller undgå alkohol, skære ned på koffein, tage kolde og varme bade, gå i sauna, være udendørs.

2) Den mentale vej

Når en nervebane aktiveres gentagne gange, styrkes den og bliver til sidst ”automatisk indstillet” – ligesom når en sti betrædes mange gange. En hjerne, der træner sig selv i at lede efter fejl eller farer, vil blive bedre til det, mens en hjerne, der træner sig selv i at se det gode eller føle taknemmelighed, vil blive bedre til det.

Det er altså muligt at træne hjernen til at fortolke verden omkring sig på en måde, der favoriserer den beroligende parasympatiske gren af nervesystemet.

Gør dette: Pas på din hjerne ved at visualisere, skrive dagbog, skære ned på skærmtid og sociale medier, prioritere møder i det virkelige liv, lære dig selv at kende og udvikle dig, evt. med terapi, prioritere hobbyer og ting, du gør, bare fordi du kan lide dem!

3) Den følelsesmæssige vej

Ved bevidst at vælge ting i dit liv, der skaber beroligende positive følelser, og så vidt muligt afstå fra ting, der udløser stressende og negative følelser, kan du hjælpe dig selv på vej mod et mere afbalanceret nervesystem.

Gør dette: Pas på dine følelser ved at lytte til og spille musik, der gør dig rolig og glad, lav afspændingsøvelser og skriv dagbog over ting, du er taknemlig for. Opsøg mennesker og situationer, hvor du føler dig tryg. Undgå at bedøve dine følelser med digitale distraktioner, alkohol, stoffer, sukker, sex eller overspisning. Når vi byder de svære følelser velkommen i stedet for at bedøve dem, har de en tendens til at aftage og give plads til ro. Undgå eller reducer eksponeringen for vold på tv og i medierne. Et konkret tip er ikke at læse nyhederne som det første om morgenen, eller når du går i seng. Sæt i stedet et tidspunkt af midt på dagen, hvor du gør det.

4) Den spirituelle vej

Spiritualitet er et sundhedsaspekt, som synes at være det, mange af os mangler, når livet føles fattigt og ubetydeligt. Hjerneforskerne Dr. Andrew Newberg og Dr. Mark Robert Waldman, forfattere til bøgerne 'How God Changes Your Brain' (Hvordan Gud ændrer din hjerne) og 'Why We Believe What We Believe' (Hvorfor vi tror, hvad vi tror), beskriver, hvordan spiritualitet og tro kan påvirke hjernens funktion og struktur. De mener, at en spirituel oplevelse aktiverer dele af hjernen, som er forbundet med vores følelser, hvilket igen påvirker det autonome nervesystem på en måde, der øger følelsen af fred, lykke og velvære.

Gør dette: Pas på din eksistentielle sundhed ved at bede, færdes i naturen og andre steder, der giver dig en følelse af fred, rum og forbindelse med livet. Den store forskel på at bede og meditere er, at når vi beder, retter vi os mod noget uden for os selv med et aktivt ønske, mens meditation handler om at lytte og være til stede. At vende sig udad og vælge at tro på noget, der er større end os selv, ser ud til at styrke vores evne til at stole på, at livet vil blive, som det skal.