Detox kur & juicekur
SPONSORERET indhold

Det gør syv dage med juice og yoga ved din krop

Kan tre dage, hvor der kun må drikkes juice, og syv dage, hvor yogamåtten dagligt rulles ud, få os til at droppe de dårlige vaner og i stedet motiveres til et sundere efterår? Vi har lagt krop til og testet.

Af: Susanne Knutzen Foto: Yogastream.dk
12. okt. 2017 | Sundhed | Fit living

HVORFOR YOGA OG JUICE?
YogaStream.dk har i samarbejde med Slowjuice Copenhagen sammensat et 7 dages yoga og slowjuice-forløb.

Begrundelsen for konceptet er ifølge arrangørerne, at du med en tre dages juicekur giver din fordøjelse en velfortjent pause på samme tid med, at du giver den vitale næringsstoffer og energigivende antioxidanter fra friskpresset juce. Gennem juicekuren vil du også opleve, at du bliver mere opmærksom på dine kostvaner. En opmærksomhed, som kan hjælpe dig til at blive mere bevidst om dine valg og motivere dig til en sundere livsstil.

Med yoga styrker du både din kropslige, din mentale og din emotionelle sundhed. Yogaøvelserne i dette forløb er skræddersyet til at understøtte de processer, der sker i din krop under og efter juicekuren. Derudover er forløbet designet til at give dig en mental pause, hvor du kan blive mere nærværende og dykke lidt dybere ind i dit sind, så du kan træffe de valg, der er rigtige for dig – hver dag.

DAG 1

Jeg har aldrig været på juicekur – er klart et alt for stort madøre til at undvære kød, salat, fritter og lakridser. Men det bliver godt at få mærket sulten, og ikke mindst holde en pause fra mit sukkerindtag, som har vokset sig ALT for stort. Yoga dyrker jeg i perioder. Det sidste år har den stået en del mere på løb og styrketræning, og jeg glæder mig derfor til at få blødgjort og smidiggjort kroppen lidt.

Dagen starter med et glas vand med friskpresset citron … savner kaffen som plejer at være det første jeg laver, så snart jeg er kommet ud af sengen. Efter et bad er det blevet tid til morgenjuicen – hampedrikken, den smager meget sundt af korn og lidt sødme. Så er det afsted på job. Jeg føler mig mæt og har det ok. Jeg mærker sulten komme, så kl 11.15 tager jeg en broccolijuice til frokost – smagen er klart mere mig end hampejuicen. Jeg forsøger at tygge undervejs, som der anbefales, men det føles lidt skørt.

Strømmen er gået på mit arbejde, så kl. 13 kører jeg hjem og afprøver den første yogavideo, som er en kort vinyasa-sekvens på 19 minutter. Jeg bliver guidet godt igennem, men skal lige vænne mig til træning foran tv. Jeg synes, at det er hårdt for arme og ben, ved ikke om det er fordi jeg er lidt low på energi efter kun at have indtaget juice. Jeg drikker kokosvand bagefter som anbefalet og laver en kop te – begge er fulgt med i pakken. Teen smager af lakrids og giver varmen – det er rart, for jeg fryser lidt.

Hovedpinen efter sukker er ikke kommet endnu, men jeg kan mærke, at den lurer lige om hjørnet. Jeg skal lige finde ud af, hvornår jeg skal tage juicerne, men forsøger mig med at lade der gå to en halv til tre timer imellem. Om aftenen keder jeg mig, jeg savner noget at tygge i, og jeg gider heller ikke lave noget for, jeg må jo kun drikke juice. Hovedpinen kommer også, og den er virkelig slem, så jeg går allerede i seng kl 21.

DAG 2

Jeg vågner med ondt i hovedet og har været vågen et par gange i løbet af natten med dundrende hovedpine – kroppen skriger i den grad efter sukker. Jeg har meget svært ved smagen i min morgenjuice, og jeg har ondt af mig selv, så jeg ender med at forkæle mig selv med en lillebitte kaffe. Det får humøret lidt op, hovedpinen letter, og jeg tager på arbejde med tre juice i tasken.

Arbejdsdagen går fint, men jeg kan godt mærke sulten og et noget faldende energiniveau kl 15 – det er hårdt, når kollegerne spiser kage og drikker kaffe, men jeg nøjes med at lave en kop te. Da jeg kommer hjem laver jeg videosekvensen med titlen Flyt fokus - hvis du trænger til at fjerne tankerne fra en evt. sult – jeps, det er lige mig, og de mange åndedrætsøvelser hjælper mig til at slappe af efter en dag, hvor jeg ikke har haft så meget energi. Jeg er faktisk helt flad og lav på energi hele dagen, men det er som om, at energien stiger i løbet af aftenen, så jeg føler mig nærmest lysvågen, da jeg går i seng kl. 23. Jeg har ellers også lavet videoen med yin yoga-øvelser, der skal give en god søvn, men jeg føler mig næsten for energifyldt til at kunne komme så meget ned i gear.

DAG 3

Jeg vågner uden hovedpine og kan stadig mærke den gode energi. Jeg må opgive morgenjuicen – jeg bliver ikke venner med den hampedrik, men laver en kop te i stedet. Jeg føler mig ikke sulten, og selv om kollegerne spiser morgenmad, gør det mig ikke spor at sidde med en gulerodsjuice. Energiniveauet er fint hele dagen, så længe der max går to en halv time mellem juicerne, og flere kolleger kommenterer, at mit ansigt ser mere markeret ud. Dobbelthagen er også forsvundet, når jeg bøjer hovedet.

Der er fredagsbar på job, jeg kigger forbi, men det er selvfølgelig ikke helt sjovt at sidde med vandglasset, når alle kollegerne drikker kølig hvidvin og øl … Jeg dribler hjem til mine to juicer i stedet :)

DAG 4

Jeg kan begynde at spise igen og starter dagen med en juice, som jeg har tilbage fra dagen før – faldt i søvn på sofaen, så nåede ikke dagens sidste juice. Jeg besøger en veninde, der byder på croissanter og masser af kaffe – jeg tager en halv croissant og et par kopper. Jeg kan mærke, at jeg bliver hurtigt mæt.

Sidst på eftermiddagen laver jeg dagens yogavideo – en hathasekvens på 20 minutter, hvor jeg får strukket og twistet kroppen, hvilket skal sætte gang i fordøjelsen og rense ud – klart min favoritsekvens indtil videre.

DAG 5

Det er søndag, og jeg skal på arbejde, da ALT for damernes danseevent ”Dans dig glad” løber af stablen. Der er masser af dans på programmet, og jeg er først sent hjemme, så det passer mig fint, at dagens yogavideo også er en hatha-sekvens med åndedrætsøvelse og masser af twists.

DAG 6

Jeg holder mig stadig langt væk fra sukker og andet usundt, og har overtalt familien til at vi forsøger at holde den (lidt) sundere linje med mere salat og mindre sauce. Jeg savner heller ikke slik, men tager en mandel og rosin i stedet. Dagens yoga er en vinyasa-sekvens, der giver sved på panden – lækkert!

Dag 7 – sidste dag

Starter med solhilsner, som er dagens yogasekvens – det kunne jeg godt forestille mig kunne blive en fast tradition. Det er i hvert fald skønt at stå ud af sengen, strække kroppen igennem og få lidt sved på panden.

KONKLUSION: HVAD HAR JUICEKUR OG YOGATRÆNING GJORT VED MIN SUNDHED? 

Juicekuren er hård. Jeg savner virkelig min mad, og min mund keder sig, mine tænder keder sig, mine smagsløg keder sig osv – men de har måtte lære det på den hårde måde. Der kom ikke noget. Det har været sundt at mærke og nulstille kroppen og ikke mindst vanerne lidt. Jeg har i alt for lang tid spist usundt – især når jeg kedede mig. Når jeg sad i sofaen om aftenen, når jeg havde travlt på arbejde, når jeg kom hjem efter en træning, røg der masser af kalorier indenbords.

Efter juicekuren kan jeg mærke, at min motivation til at få ændret mine usunde vaner er i top. Jeg har slet ikke lyst til slik, og jeg har aftalt med kæresten, at nu strammer vi op på maden dvs. salat hver dag til middagsmaden og granolaen er skiftet ud med sukkerfri mysli til min yoghurt (som er fra cheasy med 0,1% fedt og nul sukker).

Yogasekvenserne fungerer godt sammen med kuren og efterfølgende. Energiniveauet er lavt de første dage, og yin yoga og vejrtrækningsøvelser er derfor perfekte. Mikset mellem sværhedsgraderne er også godt, så jeg kan mærke efter, hvad humøret og formen er til på dagen. Jeg har aldrig dyrket motion foran TV’et før, men det er faktisk ret smart i en travl hverdag, at jeg ikke behøver at drøne forbi træningscenteret og bruge halvanden time på dagens motion. Jeg nøjes med at rulle måtten ud – og kan gøre det lige, når jeg vil.

Læs mere om yoga og slowjuice forløbet her

Læs mere om Slowjuice kuren her

Anbefalet til dig