Julemand, dreng og mand står sammen i en farverigt udsmykket døråbning
Den nye julekalender på DR "Den store julefortælling"

Unik mulighed: Kom helt tæt på DRs julekalender

Fra 1. december ruller DRs nye julekalender "Den store julefortælling" over skærmen, men allerede fredag den 14. november kan du opleve julekalenderen helt tæt på. 

logo herognu HER&NU HN

Fra den 14. november og helt frem til 24. december kan du komme helt tæt på DRs nye julekalender "Den store julefortælling". 

Det sker i Den Gamle By i Aarhus, der har lagt lokation til flere af optagelserne fra julekalenderen. 

 Artiklen fortsætter under videoen. 

Her er de gamle gader forvandlet til Julens By - præcis som i julekalenderen. 

I virkelighedens Den Gamle By lever der 400 års julehistorie, men i år vogter byen også over en særligt vigtig bog, der forbinder historiens og fantasiens veje: den magiske bog fra julekalenderen, der indeholder alle de julefortællinger, som vi mennesker har fundet på gennem tiden. Bogen er meget vigtig – for skulle der ske noget med den, ville alle mennesker glemme Julen, skriver Den Gamle By på deres hjemmeside. 

Her kan du følge julekalenderruten i Den Gamle By hen til bogen. På vejen kommer man forbi lokationer og andre originale rekvisitter fra julekalenderen. 

Kom med bag filmen

Hør julekalenderens instruktør, forfatter og special effects-ansvarlige fortælle om optagelserne i en kort film ved Festpladsen. Det sker alle dage fra 15.00.

Læs mere om oplevelserne i Den Gamle By her.