Sponsoreret indhold

4 fede ferier med alt betalt: Bliv ferieanmelder på Sydsjælland og Møn

4 fede ferier med alt betalt: Bliv ferieanmelder på Sydsjælland og Møn

Spis økologisk is i lange baner, oplev naturen på helt tæt hold, og gå til køjs i en luksushytte, når dagen er omme. Nu kan drømmerejsen blive din helt kvit og frit. Destination SydkystDanmark søger lige nu familier, ægtefolk og vennepar, der vil teste og anmelde alt fra gourmetrestauranter til campingpladser syd for København.

En uges rundrejse på Sydsjælland og Møn med alt betalt inklusiv lommepenge at snolde for. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men den er god nok. Destination SydkystDanmark er netop nu på udkig efter feriepiloter, der med egne øjne og smagsløg skal ud at opleve og anmelde det bedste, Sydsjælland og Møn har at byde på. Og det er ikke så lidt. I løbet af de seneste år er den ene turistmagnet efter den anden nemlig spiret frem.

Allerede tilbage i 2016 fandt den prestigefyldte Michelin-guide vej til Hotel Frederiksminde ved Præstø Fjord, og her fem år senere sidder stjernen forsat naglet fast til byskiltet. I 2019 blev Skovtårnet hyldet som hele Sydsjællands nye, spiralformede vartegn i verdensklasse, og for knap et år siden slog det gamle glasværk i Holmegaard så dørene op til Danmarks nye hotspot for kunsthåndværk og design. I Rødvig ligger et af landets bedste badehoteller, og på den naturskønne halvø, Feddet, finder man en af Europas mest luksuriøse campingpladser, der er et hotspot for alle former for outdooraktiviteter.

Naturen på disse kanter har altid været et kapitel for sig med trækplastre, der tæller Stevns Klint, som er én ud af bare syv UNESCEO-stemplede attraktioner i hele Danmark, men også betagende Møns Klint, den mønske pendant til den spanske Camino, Camønoen, smukke Gavnø og Nordens første Dark Sky Park med særligt godt udsyn til nattehimlens millioner af glimtende stjerner. Alt sammen finder du lige her under to timers kørsel fra København.

Så der er nok at udforske og anmelde for de fire heldige testfamilier, der skal på en uforglemmelig ferie. Hver familie bliver sendt afsted på en planlagt rute med indlagte pitstops ved både små og store attraktioner med masser af wow-faktor.

Bæredygtig rundrejse

De første feriepiloter skal afsted hen over forsommeren, og når det sker, bliver det med bæredygtig transport hele vejen igennem. De i alt fire feriepiloter bliver bedt om at spænde hjelmen og snøre støvlerne, når de skal henholdsvis cykle, vandre, køre elcykel og elbil Sydsjælland og Møn rundt.

Men bare rolig, det kræver hverken elitesportsmentalitet eller cykelrytterben at komme i betragtning til den eftertragtede sommertjans. Faktisk kan alle og enhver ansøge om at blive feriepilot – ægtefolk, pensionister, børnefamilier, søskendeflokke og vennepar. Så længe I er friske på en aktiv ferie.

Derudover lægger vi særlig vægt på, at I er vaskeægte livsnydere, der er gode til at hygge jer, og at I er aktive på Instagram og kan finde ud af at betjene en smartphone. Undervejs på turen skal du og dine rejsemakkere nemlig knipse et par billeder og uddele stjerner til de steder, I besøger.

Feriekaptajnen og hans crew ser frem til at byde hver og en af jer velkommen til Destination SydkystDanmark.

Sådan bliver du feriepilot

Send din ansøgning afsted på www.feriepiloterne.dk. Her kan du også læse meget mere om ruter, krav, ansøgningsfrister mm.

De 4 ruter

Elcykelferien

Oplevelserne står i kø på Sydsjælland og Møn. På denne tur skal I på elcykel fra klint til klint og prøvesmage et hav af lækre, lokale specialiteter, bl.a. gin lavet på æbler hos Radius Distillery og en fantastisk middag på michelin-restauranten Hotel Frederiksminde i Præstø. Derudover skal I et smut under jorden i det fascinerende Koldkrigsmuseum Stevnsfort. Nætterne tilbringer I på unikke Bed & Breakfasts som eksempelvis idylliske Villa Huno med udsigt til Møns største sø, elegante Jungshoved Præstegaard ved Præstø Fjord og farverige The Norrmans på Stevns. Elcykelturen er for jer, der nyder at opsøge små, lokale perler og at udforske kulturen og naturen.Frederikkes Suite seng-1600px.jpg

Jungshoved Præstegaard - foto af Katharina Lea 

Campingferien

Så er der dømt råhygge! På denne tur skal I forbi hele tre topfede campingpladser, der indbyder til leg og familiesamvær i lange baner: Feddet Strand Resort, der ligger naturskønt og er kåret til en Europas bedste, Camp Møns Klint med Møns Klint i baghaven og De Hvide Svaner ved Karrebæk Fjord. I skal både bo i veludstyrede campingvogne og luksuriøse feriehytter, og under hele turen får I en splinterny en splinterny Citroën C4, der kører på el, stillet til rådighed af Henrik Hansen Automobiler. Meget af ferien går med at spise is, grille, slappe af og opleve campinglivets glæder, men I skal også forbi nogle af områdets største attraktioner. Bl.a. Skovtårnet og BonBon-Land.

premiumhytter_10766_Feddet2021-710x375.jpg

På billedet ses Feddet Strand Resorts Premium Strandhytter

Vandreferien

I Spanien har de Caminoen – på Sydsjælland og Møn har vi Camønoen, Trampestien og Lagunestien, der alle er kendt og elsket for deres kystnære ruter. Bl.a. skal I gå langs den lodrette klint på UNESCO-stemplede Stevns Klint, se Møns Klint, sejle i kano på Susåen og vandre gennem skov og strandeng ved Smålandshavet. Men uden mad og drikke duer helten ikke. Derfor skal I naturligvis spise på nogle af destinationens bedste kroer og restauranter, bl.a. Rødvig Kro og Badehotel og Karetmagerens Hus. De trætte vandreben kan få sig et hvil på firestjernede Hotel Kirstine i hjertet af Næstved, det fine fjordhus Sophienlyst på Gavnø og en lille håndfuld unikke Bed & Breakfasts, heriblandt Residens Møen og Egn Bed & Breakfast på Møn.stevns_drone_landskab-800px.jpg

Foto af fotograf Frame & Work  - Stevns klint

Cykelferien

Spænd hjelmen, og træd i pedalerne! Her er ferien for jer, der drømmer om en aktiv ferie i pagt med naturen. I skal ud på en af Sydsjællands mest naturskønne cykelruter, der bugter sig mellem kyst og skov, fjord og strand. Undervejs skal I bl.a. overnatte på en hotelbåd hos Bed and Boats i Kalvehave, på det lækre Edelsminde Bed & Breakfast omringet af Gisselfelds skove, på fine Rosenfeldt Gods og på det gamle byhotel, Vinhuset, i Næstved. Derudover skal I naturligvis også spise godt og opleve attraktioner som Skovtårnet, Holmegaard Værk, Faxe Kalkbrud, Kalvehave Labyrintpark, Gåsetårnet og Gavnø Slot.Gavnø Slot-800px.jpg

Foto af Gavnø slot - Gavnø er en lille ø på blot 5,5 km2 i Karrebæk Fjord omkranset af vand og smuk natur.

6 uforglemmelige oplevelser på Sydsjælland og Møn 

Storslået glaskunst

HolmegaardVaerk_press4-800px.jpg

Der bliver drejet, pustet og knoklet på i det levende glasværksted på Holmegaard Værk. Her forvandles glødende glasklumper til pastelfarvede champagneglas, kunstfærdige vaser og elegante skåle. Det tager tre talentfulde glasmagere en halv time at lave ét vinglas, og det er dybt fascinerende at se trioen danse rundt omkring hinanden. Holmegaard Værk rummer også en imponerende historisk samling af Holmegaard-glas og Kähler-genstande, som danskerne har omgivet sig med gennem to århundreder. Alt fra ølflasker til sildeglas, klassisk design og unika værker. Ren nostalgi. Slut af med en tur i den lækre museumsshop, der frister med farvestrålende kunstværker fra anerkendte designere som Helle Mardahl og Nina Nørgaard, som holder til på Holmegaard Værk og blandt andet leverer glas til Noma. 

Ud i det fri

Feddet

Feddet er en naturskøn halvø på Sydsjælland dækket af lyng, græs og fyrreskov med havvand til den ene side og fjordkig til den anden, som indbyder til outdooraktiviteter af enhver art. Den unikke placering gør halvøen til et hotspot for vandsport, og de mange naturstier egner sig perfekt til mountainbikeræs og vandreture i raskt tempo. Hos Feddet Strand Resort kan man booke et væld af aktiviteter, bl.a. et kursus i kitesurfing, en kajak, et SUP-board, elektrisk motorcykel, padeltennis og en ridetur langs strandkanten, forbi de græssende højlandskvæg, gennem hedelandskab og tætte træstammer.

Smuk park

Gavnø Slot

Det er ganske særligt at køre over Gavnøs gamle stenbro og se det gule eventyrslot åbenbare sig få hundrede meter fremme. Med alt fra blomsterpark til trætopbaner, Nordens største private malerisamling og det årlige julemarked med mere end 150 stande i november er det vist ingen overdrivelse at kalde Gavnø for en oplevelsespark. I det tidlige forår pibler påskeliljer og tulipaner op af jorden, mens kirsebærtræerne farver den lange slotsallé lyserød. I sommermånederne står liljerne i fuldt flor, og i efteråret skyder roserne én efter én, når der bliver budt velkommen til den nye plantemesse Havedage på Gavnø. Små og store legebørn kan udfordre sig selv på trætopbanerne, som indbyder til fysisk udfoldelse på svævebaner og tarzan-swing i op mod 20 meters højde over skovbunden.

Gamle gågader

Præstø og Stege

Stokroserne står foroverbøjet ved hver en husmur i Præstøs gamle, brostensbelagte gader. Om sommeren forvandles villahaver og gårdmiljøer til private loppemarkeder, og gågaden vrimler med genbrugs- og antikbutikker, hvor man kan gøre sig et kup. Den lille by ved fjorden, der blev kåret til Danmarks Bedste Handelsby 2020, står hvert år bag det internationale madmarked Fransk Forår, og til efteråret har byen endnu et superevent på plakaten. Den historiske festival Gyldne Dage, hvor tiden skrues tilbage til 1800-tallets velmagtsdage. Knap 30 kilometer derfra ligger endnu et charmerende bystrøg, der trækker tråde helt tilbage til Middelalderen. Stege er hovedbyen på Møn, og her finder man specialforretninger, hyggeligt havnemiljø og hjemmebrygget øl inden for en radius af få hundrede meter. Hver sommer løber det traditionsrige Tirsdagsmarked af stablen seks tirsdage i streg, og så er der folkefest i hovedgaden. I de små boder kan man købe alt fra lokal kunst til en god frokost. 

Henrivende haveparadis

Paradehuset

Bevæbnet med grensaks og grønne fingre har de to have-connaisseurers Stig Lauritsen og Greg Kobett skabt intet mindre end et botanisk paradis ved Gisselfeld Kloster. Paradehuset, som det 320 kvm store orangeri fra 1876 er døbt, er et nærmest terapeutisk åndehul med et væld af eksotiske blomster og planter, som vokser i rustikke trækar og krukker. De lune temperaturer, duftene og lyden af rindende vand sender kroppen direkte i skildpaddegear. Ahhh! Murstensgulvene fører direkte fra troperne ind i det gamle potterum, der er omdannet til luksuriøs havebutik. Et slaraffenland for haveentusiaster, hvor man nemt fristes til at fylde favnen med håndflettede kurve, havebøger og stedets signatur-blomst, duftpelargonier. Slut af med en kop økologisk te eller et glas lemonade ved et fransk cafébord i tesalonen ”Nattergalen” – og bliv ikke overrasket, hvis værtsparret slår sig ned for at få en sludder, det er en del af charmen.

Halløj på badehotellet!

Paradehuset (3)-800px.jpg

Rødvig Kro og Badehotel

Østersøen brager ind gennem vinduerne i de gamle, hyggelige stuer på Rødvig Kro og Badehotel, der løb med titlen som Danmarks Bedste Badehotel 2020. Værelserne oser af ægte badehotelsstil med træpaneler og blålige toner, og restauranten imponerer med skudsikre bistro-klassikere. På lune sommerdage kan du tilmed nyde maden under en parasol i badehotellets hyggelige gårdhave omgivet af fyldte blomsterkrukker. Som nabo til UNESCO Verdensarv Stevns Klint og den 22 kilometer lange, kystnære vandrerute Trampestien er Rødvig Kro og Badehotel det perfekte udgangspunkt for naturoplevelser af fineste karat.