”Billigt stunt”, ”vigtig debat” og ”sjovt initiativ”: Rykker det noget at fjerne mændene fra kandidattest?

I denne uge lancerede ALT for damerne en kandidattest kun med kvindelige kandidater forud for kommunalvalget den 16. november.

Idéen med testen er, at den skal være med til at sætte fokus på den skæve repræsentation i kommunalpolitik, hvor kun hver tredje valgte er kvinde, og at vi generelt skal blive mere opmærksomme på, hvordan vi stemmer, forklarer ALT for damernes chefredaktør, Rikke Dal Støttrup, nærmere i denne leder.

Testen har dog skabt debat og er blandt andet blevet kritiseret af Ekstra Bladets chefredaktør Henrik Qvortrup, som har kaldt testen for ”et billigt stunt”:

”Det hører til i kategorien et billigt stunt fra en damebladsredaktør og fair nok, men jeg synes nærmere, at det er en nedvurdering af kvindekønnet at lave en test, hvor man ikke som kvinde selv får lov til at bestemme, om man vil stemme på en mand, man er enig med – eller en kvinde, man er enig med – for det kunne jo være, der var en mand derude, der lige som undertegnede kalder sig feminist og står for nogle synspunkter, som en kvinde måske kunne overveje at stemme på, og den valgmulighed har I jo frataget kvinderne,” lød det fra Henrik Qvortrup, da han mandag aften tog debatten i Aftenshowet med ALT for damernes chefredaktør, Rikke Dal Støttrup.

ALT.dk har spurgt tre andre aktører, der arbejder med og for kvinder/køn, hvad de synes om testen, og hvad de vurderer, dens effekt kan være:

Henriette Laursen, direktør, Kvinfo:

Foto: Steen Brogaard 

Hvad er jeres holdning til ALT for damernes kandidattest ”Kend din kvinde, før du stemmer”?

”Debatten om den skæve repræsentation i kommunalpolitik, som en test som denne afføder, er rigtig vigtig. Der bliver procentvis valgt cirka lige så mange kvinder ind, som partierne opstiller. Men fordi kun hver tredje opstillede og kommunalpolitiker er en kvinde, kan vi heller ikke forvente en mere ligelig kønsfordeling lige foreløbig, hvis ikke man begynder at gøre noget aktivt.”

Testen har skabt en del debat – hvorfor bakker I op?

”Det er netop den debat, som en sådan test her afføder, der er vigtig for at sætte fokus på den skæve kønsfordeling i kommunalpolitik. Ligestillingen kommer ikke af sig selv, så vi bliver nødt til at skubbe på. Det siger jeg ikke bare for kvindernes skyld, men for vores alles skyld. For den skæve repræsentation af køn er et demokratisk problem.”

Tror I, at denne type test kan rykke noget ude i virkeligheden?

”Testen i sig selv, tror jeg ikke rykker så meget som selve den debat, den er med til at starte. Der er brug for opmærksomhed på både rekruttering af kvinder til politik og på fastholdelse af de kvinder, der allerede er i politik. I KVINFO har vi netop lanceret en rapport der, på baggrund af en stor undersøgelse, viser, at kommunalpolitik er præget af seksuel chikane og forskelsbehandling på baggrund af køn og at dette i langt højere grad rammer kvinder end mænd. Vi skal være opmærksom på den sammenhæng, der kan være mellem den lave repræsentation af kvinder og den forskelsbehandling de møder, når de træder ind i byrådssalen. Vi har et problem som samfund, når nogle kvinder tøver eller helt undlader at deltage i politik på grund af arbejdsmiljøet. Vi går glip af den gruppes viden, erfaringer og ideer, og det er et demokratisk problem, som vi må tage alvorligt. Derfor bør både partier og kommunalbestyrelser arbejde aktivt for at skabe et arbejdsmiljø, der er attraktivt for alle.”

Isabella Hindkjær, Chefredaktør, Femina

Foto: PR-foto

Hvad er jeres holdning til ALT for damernes kandidattest ”Kend din kvinde, før du stemmer”? 

”Jeg kan i hvert fald sige, hvad min holdning er. Jeg synes, det er et supergodt og sjovt initiativ, der er med til at sætte fokus på og tydeliggøre behovet for fokus på, at der jo stadig er for få kvinder, der stiller op, men også som bliver valgt. Det er jo en årelang problematik, det er bestemt ikke noget nyt. Det er vigtigt, at der bliver sæt fokus på det, og det er den jo med til at gøre. Så det kan jeg kun bakke rigtig meget op om.”

Testen har skabt debat – hvorfor bakker I op?

”Ja, det kan jeg se, og det kommer faktisk bag på mig, at der er nogen, der kan være modstandere af et initiativ, der sætter fokus på, at vi har brug for mere diversitet i kommunalpolitik – og i politik i det hele taget. Igen, det er noget, vi har talt om i så mange år, uden at der rigtigt er sket noget. Så at der er nogen, der kan synes, at det er forkert at gøre noget, der sætter fokus på det, det synes jeg faktisk er rigtig mærkeligt (…) Den modstand tydeliggør kun, hvorfor der stadig er behov for at snakke om det.”

Tror I, at denne type test kan rykke noget ude i virkeligheden?

”Ja, det tror jeg. Jeg tror, at det, at eksempelvis både I og vi bliver ved med at have fokus på det her, det tror jeg rykker noget. Og jo mere kreative vi kan være i den måde, vi gør det på, jo større sandsynlighed tror jeg også, der er for, at vi får talt om det på en ny måde – og jeg synes, det er vigtigt, at vi bliver ved med det. For vi kan jo bare se på tallene, at vi slet ikke rykker i det tempo, vi burde. Vi kan jo ikke vente på, at det bliver 2089. Så vi er nødt til at gøre noget – og det, tror jeg, sådan et initiativ som det her er med til. Det kan godt være, at det er en gimmick, men det er en gimmick med et vigtigt formål. Så det kan jeg – og vi – kun supporte 100 procent.”

Helena Gleesborg Hansen, Forkvinde, Dansk Kvindesamfund

Foto: Heidi Maxmiling

Hvad er jeres holdning til ALT for damernes kandidattest ”Kend din kvinde, før du stemmer”?

”I Dansk Kvindesamfund støtter vi alle gode initiativer, der kan sætte fokus på den skæve repræsentation af kvinder i politik. Det er problematisk, at vi har et demokrati, der ikke afspejler befolkningssammensætningen, for så får vi ikke alle stemmer ligeligt hørt.

I Danmark har kvinder har haft muligheden for at stille op til kommunalvalg i rigtig mange år, og alligevel halter det stadigvæk bagefter. Vi skal frem til 2089, før vi har en lige repræsentation i kommunalpolitik – det går simpelthen for langsomt. Det kan vi ikke være tjent med som samfund. Derfor er vigtigt, at vi sætter fokus på det, og at både medierne og organisationer som Dansk Kvindesamfund taler om det.

Læs også: Der vil først være ligestilling i 2089 – medmindre flere tager stilling til dette...

Denne problematik er ikke noget nyt for os i Dansk Kvindesamfund. Vi har haft stem-på-en-kvinde kampagner, lige siden det var muligt for kvinder at stille op. Men det er godt at se, at nogle partier også begynder at kigge mere på, hvordan de laver opstillingerne, og hvem der står først på listen. Om de skal lave flettede lister, som Socialdemokraterne i København gør, eller lignende tiltag. Uanset hvad, så er det vigtigt, at partierne begynder at kigge på den kønssammensætning, de har, så de kandidater, de opstiller, også afspejler befolkningen bedre. De har et demokratisk ansvar for at leve op til det.

Lidt sat på spidsen, så skal kvinder jo ikke stemmes på, blot fordi de er kvinder, men fordi de er dygtige. Kvinder skal ikke fravælges pga. deres køn, og ligeledes skal mænd heller ikke vælges, bare fordi de er mænd.”

Testen har skabt debat – hvorfor bakker I op?

”For os er det som sagt ikke noget nyt. Vi bakker op om kvinders fulde ligestilling og repræsentation i samfundet. Vi synes, det er superpositivt, at ALT for damerne melder sig på banen i den her ret så kønspolitiske debat, og med kandidattesten er med til at sætte fokus på problematikken.

Der er et hav af kandidattests derude, det her er bare én af dem. Men det er vigtigt, at vi kigger på det her område og gør noget aktivt for at ændre den ulige repræsentation. For det er problematisk, at kun en tredjedel af de opstillede er kvinder, og at det vil tage så lang tid, før der er lige repræsentation. Det er vildt, at der er flere borgmestre, der hedder Erik, end der er kvindelige borgmestre. Det er for dårligt, og det både kan og skal vi gøre bedre. Vi bryster os i Danmark af at være ligestillet – det er en stor myte. Vi har ikke opnået ligestilling, og det her er blot ét meget konkret eksempel på, hvor det stadigvæk halter bagefter.”

Tror I, at denne type test kan rykke noget ude i virkeligheden?

”Vi håber, det kan være med til at sætte fokus på problematikken, og at man får øjnene op for, når man skal ned og sætte sit kryds, at der faktisk er et problem her. Mange tænker måske ikke umiddelbart over, at det primært er mænd, man ser hængende i lygtepælene, eller at der er flest mænd på stemmesedlen. Men det er vigtigt, at man er bevidst omkring det, og her er kandidattesten med de kvindelige kandidater endnu en måde at gøre det på.

Læs også: "Der var flere borgmestre, der hed Erik, end der var kvindelige borgmestre"

Overvejer man at stemme på et bestemt parti, så kan man også overveje at sætte sit kryds ved en kvinde, i stedet for blot at sætte det ved partiet. På den måde kan man som vælger også være med til at signalere, at det her vigtigt.

Selvfølgelig skal man først og fremmest stemme efter den overbevisning, man har, og det parti, man mener, der repræsenterer ens holdninger bedst. Derefter kan man kigge på, hvilken kandidat der repræsenterer en bedst – og så er det jo selvfølgelig også supergodt, hvis man kan vælge en kandidat, som også er med til at repræsentere vores samfund bredere, så vi får alle kloge hoveder i spil. For det er ikke alene kvinder, der er underrepræsenteret, det er forskellige minoriteter også.”

Hvordan tror I, at vi kan få flere kvinder ind i politik?

”Der er mange forskellige tiltag til det. Der har været rigtig meget fokus på ’En Blandt Os’, seksuel chikane og MeToo, som desværre har vist, at det er et problem i alle partier og i alle brancher. Det er supervigtigt, at vi sikrer, at demokrati er noget, alle kan deltage i – uanset deres køn. At unge kvinder ikke føler sig dårligt behandlet internt i partiet, men heller ikke føler sig dårligt behandlet i den offentlige debat, når de ytrer sig politisk. Det, kan vi desværre se, er et stort demokratisk problem, især for kvinder generelt, unge kvinder og etniske minoriteter især, der oplever hadefulde kommentarer og sexisme online og samt får tilsendt trusler og hate-mails. Det er et kæmpe demokratisk problem, for det er med til at holde mange kvinder fra at tage del i den offentlige debat og holder dem fra at engagere sig i politik.

Læs også: Debat i Go’ Aften Live: ”Jeg siger ikke, at det skal være 50/50, men…”

Så det er vigtigt, at vi kigger på, hvilke barrierer der er, så vi aktivt kan gå ind og bryde disse barrierer ned. Et andet eksempel på en barriere er, hvornår på dagen lægger møderne. Er det muligt for kvinder med børn, eller enlige mødre at stille op og deltage i det demokratiske arbejde? Skal man måske se på at arrangere børnepasning, så man både kan være kommunalpolitiker og mor samtidigt? Og hvor bliver de politiske beslutninger taget – er det ude i herreomklædningen, eller er det i gruppemøderne, hvor alle kan være med og gøre deres demokratiske stemme gældende?

Derudover er det vigtigt at kigge på, hvordan partierne rekrutterer. Det er superfint, at man kan stille op uanset ens køn. Men hvis man som parti har en så skæv kønsfordeling, at man stiller 70 procent mænd op, så burde man måske kigge nærmere på, hvorfor man ikke kan tiltrække de kvindelige kandidater. For talentmassen er ligeligt fordelt mellem mænd og kvinder, men hvorfor er det så, de primært har mænd, der stiller op? Der er en masse politisk talent, vi går glip af som samfund, hvilket vi bliver vi nødt til at se på, så vi får alle kloge hoveder i spil og alle gode beslutninger på bordet.”

ALT.dk har også rakt ud til Dansk Mandesamfund, som finder problematikken væsentlig, men det er ikke lykkedes at få svar inden deadline.