Anne Glad
SPONSORERET indhold

Anne Glad: "Det gør noget vildt ved mennesker at have været bange for at dø"

Coronakrisen har sprittet mere end vores hænder af. Vores kalender og sociale liv har også fået en ordentlig omgang. Og ifølge Anne Glad bliver vi fremover mere eksklusive i vores valg af relationer og begivenheder, vi deltager i.

Af: Emilie Dreyer Kampmann Foto: Les Kaner
03. sep. 2020 | Livsstil | ALT for damerne

Mens vi alle har gået og sprittet hænder af, holdt afstand, givet albue i stedet for hånd og kun krammet de allernærmeste, er vi også mange, der har spurgt hinanden: Mon vi lærer noget af coronakrisen? Ændrer vores adfærd sig, eller kommer vi bare lynhurtigt tilbage i de gamle vaner? Netop de spørgsmål giver nogle af Danmarks dygtigste trendforskere og livsstilseksperter dig deres svar på. For ja, coronaen har sat spor. Men hvilke holder ved?

Hvordan har vores familieliv, parforhold og sociale liv ændret sig?

– DR lavede en undersøgelse, hvor de lod 9.000 danskere svare på, hvilke følelser de havde haft i forbindelse med coronakrisen, og rigtig mange sagde, at de oplevede, at der var kommet fokus på familien som det vigtigste. De havde rettet blikket mod, hvad der var vigtigt, og havde genfundet noget nærvær i relationerne. Nogle sagde endda, at de havde genfundet noget, de havde mistet, ved at være mere sammen med deres allernærmeste. Og det vi kan se er, at der har været et forbrugsstop under corona. Forbruget lå 30-40% lavere under lockdown i marts og april sammenlignet med samme periode sidste år. Og der har været en tilsvarende askese og stop i vores sociale liv. Der er blevet skruet ned, luget ud, renset ud og sprittet af i kalender og sociale relationer. Vores aftaler og kalender er blevet destilleret til kun at være med og indeholde de allervigtigste. 

LÆS OGSÅ: "Flokmentaliteten har ændret sig rekordhurtigt hos danskerne under corona"

Hvad har vi lært af at holde afstand?

– Det gør noget vildt ved mennesker at have været bange for at dø. Der var et kort øjeblik, hvor vi kiggede på de der korteger af militærkøretøjer på vej ud af Bergamo og tænkte: Gud, vi kan dø af det her, og vores forældre og bedsteforældre kan dø af det her, uden at vi får lov at gå til begravelse eller sige farvel til dem. Det er en grundvoldsrystende oplevelse, som har gjort, at vi har reinstalleret hygiejne og sikkerhed som en del af vores sundhedsfortælling. En sundhedsfortælling, som ellers i høj grad har handlet om at være slank, stærk og spise kosttilskud. Vi har fået et mere holistisk kropsnarrativ. Nu skal der være en balance mellem den indre og den kropslige sundhed. Og den kropslige sundhed handler ikke kun om overflade og udtryk, men også om at være rask. Det handler mere om at have et godt helbred end om at have sixpack til stranden. 

Hvad tager vi med os? 

– At vi også kan være sammen om nogle små ting som familie. At vi kan have en nærhed som familie, uden det behøver indebære en tur i Tivoli eller Leos Legeland. Der kommer til at gå lang tid, før vi tænker, at det er attraktivt at komme i Lalandia. Der er en grundfornemmelse af, at det ikke er rart at være mange mennesker samlet på lidt plads. Og den kommer til at vare et års tid endnu.

LÆS OGSÅ: "Flokmentaliteten har ændret sig rekordhurtigt hos danskerne under corona"

Hvordan kommer vi til at opleve andre måder at være sammen på socialt?

– Ligesom vi så det efter finanskrisen, hvor det gik fra 150-personersbryllupper til mindre intime bryllupper, vil vi nu igen blive mere eksklusive i vores omgangskreds. Vi vil hellere til en intimkoncert og have lidt færre koncerter i vores liv, end vi vil til ”kæmpe events”. Eksklusivitet og sikkerhed er knyttet til hinanden, og hvis man skal have det rigtig sjovt, er det rart, at det er med nogle, man kender rigtig godt. Og det signal, der ligger i at have de nærmeste 40 med til bryllup, i stedet for de nærmeste 150, er noget som er meningsfyldt for os her post corona. Og så håber jeg, at vi holder op med at lade os diktere af den der ugeplan, hvor vi kun går ud og spiser en fredag aften klokken 19.00. Det vil hjælpe restauranterne voldsomt, hvis vi også syntes, at det var rart at spise klokken 21.00 eller på en tirsdag. Og hvis vi ændrer hele vores måde at arbejde på, sådan så man også indimellem holder fri på en onsdag, så begynder det jo at blive muligt.

Anbefalet til dig