Jeg frygter, at jeg igen svigter mine voksne børn

Spørgsmål om ny kæreste og børn

Jeg er en kvinde midt i 40’erne, mor til tre børn hvoraf den yngste på 18 stadigvæk bor hjemme. Siden jeg blev skilt for syv år siden, har jeg haft en del kærester. To af dem flyttede jeg desværre sammen med, og mine børn blev således en del af det kaos, der fulgte med nye og dernæst forliste forhold.

For to år siden blev jeg så alene igen og besluttede, at nu skulle børnene og jeg have ro i vores liv. Alligevel gik der ikke længe, før jeg mødte en ny mand. Han er rigtig dejlig, slet ikke som de andre mænd, han er god ved både børnene og mig.

Vi har nu været sammen i to år, og jeg står for at skulle flytte hjem til ham, mens min 18-årige datter gerne vil blive boende alene i vores lejlighed. Alt burde jo nok være godt, alligevel sidder jeg tilbage med en følelse af, at jeg har fejlet og ikke været den mor, jeg ønskede at være. Kort sagt, de forløbne syv år ville jeg bare ønske, at jeg kunne lave om, og jeg har så svært ved at tilgive mig selv. 

LÆS OGSÅ: Jeg har fortrudt, at vi er flyttet sammen

Min kæreste er en meget omsorgsfuld og kærlig far for sine børn, og han vil på sigt gerne flytte til den by, hvor hans ekskone bor, så han kommer tættere på sine børn. Hvis det sker, så kommer jeg meget tæt på hans ekskone og hans familie, mens jeg rykker langt væk fra mine egne børn.

Jeg aner nu ikke, hvad jeg skal stille op. Jeg har ikke lyst til, at vi bliver ved med at bo hver for sig, for sådan et forhold ønsker jeg ikke. Hvad tænker du?

Vibeke Dorph råder til at tage ansvaret for eget liv tilbage

Når jeg læser din mail, så kan jeg godt forstå, at du er forvirret, for dine overvejelser stritter i mange forskellige retninger. Du skriver, at der har været for mange mænd i dit og børnenes liv. Dernæst, at du besluttede dig for at skabe ro i din og børnenes tilværelse, hvorefter der så alligevel dukker en ny mand op i dit liv.

En mand, du nu har tænkt dig at flytte sammen med og dermed på sigt rykke langt væk fra dine børn. Mine tanker om alt dette kogt ned, så tror jeg ganske enkelt, at du har brug for at finde dine egne ben at stå på i stedet for igen at lade en mand tage skridtene for dig. For det er jo det, du gør, hvis du rykker teltpælene op og følger din kæreste.

Han er da sikkert sød, og det er da også rørende, at han vil flytte tættere på sine børn, men hvis prisen for hans valg er, at du selv skal opgive at se dine egne børn, så kan jeg ikke se idéen i, at du skal rykke med. Hvorfor bliver du dog i stedet ikke, hvor du er og koncentrerer dig om at få dit eget liv op at stå i stedet for hele tiden at overdrage ansvaret for det til en anden? 

LÆS OGSÅ: Skal jeg flytte tættere på mine børn?

Drop så også den dårlige samvittighed, for fortiden kan altså ikke laves om, men du har til gengæld mulighed for at rette op på tingene fremover, hvilket jeg da også synes, at du skal. Hvis du af uransalige årsager ikke ønsker at leve i et forhold, hvor I bor hver for sig, så kunne du måske overveje, om det ikke var smartere, at din kæreste rykkede hjem til dig?

Tag nu ansvaret for dit eget liv tilbage. For først, når du har gjort det, er du i stand til at træffe valg, der er baseret på din egen lyst og sunde fornuft i stedet for blindt at følge andres luner.