Min familie fryser mig ude, hvis jeg ikke makker ret

Spørgsmål om familieproblemer

Jeg er en kvinde på snart 50, der aldrig har kunnet finde mig til rette i min familie. Jeg er meget følsom, og det har altid været mig, der blev talt grimt til. Min far slog mig som barn, og min mor var decideret ond. Det var ikke en lykkelig opvækst, og jeg kan seriøst ikke huske et eneste pænt ord fra mine forældres side, ej heller fra min søster.

Det er stadigvæk ikke nogen god familie at være en del af. Hvis ikke jeg makker ret, så bliver jeg frosset ud. Min mand har kendt min familie i 25 år, og han forstår ikke, at jeg gider omgås dem. Forleden var min søster på besøg, og det endte i et kæmpe skænderi. Jeg fortalte hende, at jeg havde prøvet at begå selvmord som ung, men det reagerede hun slet ikke på.

LÆS OGSÅ: Min søster bliver udnyttet af sin kæreste

Til gengæld fik jeg skylden for, at hendes søn har et svært liv. Hun mente, at jeg altid har rakket ned på ham, og at det er min skyld, at han ikke gider sin familie. Det er sandt nok, at jeg flere gange har sagt fra over for hendes søn. Han er ubehøvlet og grænseoverskridende. Alligevel går min søster amok, hvis man siger noget til ham.

Dagen efter skænderiet med min søster ringede jeg til hende og sagde, at jeg ikke ville se hende igen. Det blev hun rasende over og sagde, at jeg aldrig havde talt pænt til hende. Da jeg et par dage efter sagde til min far, at vi ikke ville komme til flere familiearrangementer, lød svaret blot: "Jeg ved ikke, hvad der er galt med dig".

Min familie mener, at jeg er "psykisk følsom", og at jeg skal bare tage mig sammen. Jeg lider af kroniske smerter efter en diskusprolaps, men der er ingen hjælp at hente hos min familie, de siger bare, at jeg er et offer, der piver. Jeg har mest af alt lyst til at droppe dem alle, men selvfølgelig er jeg bekymret for, om det virkelig er mig der laver alt bøvlet? Hvad tænker du?

Vibeke Dorph råder til at indse, at alle føler sig misforstået

Ud fra din mail kan jeg godt se, at du har haft dit at slås med. Når det er sagt, så slår det mig altså også, at du desværre selv er kommet til at overtage den usunde måde at kommunikere på, som resten af din familie benytter sig af. En kommunikationsform, hvor man hellere råber ad og anklager hinanden i stedet for at lytte og forstå. En måde at tale sammen på, hvor alle har mere travlt med at få ret og være den, det er synd for end at søge forsoning.

Det er præcis den ikke særlig konstruktive måde at tale sammen på, du selv kommer til at benytte dig af, når du smækker døren i for både din søster og din far. For det kan da godt være, at du føler dig som et offer, men det giver dig ikke ret til at opføre dig så voldsomt over for hverken dem eller andre.

LÆS OGSÅ: Hvorfor kan jeg ikke holde mig fra andre damer?

Når mennesker er vrede, så ligger der som regel en ked-af-det-hed og gemmer sig lige nedenunder. Det gælder helt sikkert for dig, men det gælder nok også for resten af din familie. Så skal I finde en sundere måde at fungere sammen på, så er det vigtigt, at de følelser, der gemmer sig under vreden, får lov til at blive luftet, uden at blive modtaget med spot og vrede. Derfor er mit råd til dig, at du nu har mindre fokus på dig selv som familiens offer og i stedet indser, at I nok alle går rundt og føler jer misforstået.

Så vis din familie den barmhjertelighed, du så forgæves efterlyser hos dem, og se om det ikke skulle gøde olie på vandene. Og så ville jeg i øvrigt forsøge at lægge fortidens nid og nag på hylden og komme videre. I den forbindelse ville jeg også søge nogle andre mennesker at læne mig op ad end din familie. For når de nu ikke er i stand til at give dig det, du vil have og har brug for, så søg det hos nogle andre, som bedre kan støtte og give dig den omsorg, som du forgæves har søgt hos din familie.