Min kæreste er en nærig egoist

Spørgsmål om kæreste med underlig økonomisk sans

Jeg er på femte år kæreste med en enkemand. Vi fandt sammen blot fire måneder efter, at han mistede sin kone. Jeg har gennem 25 år kendt ham fra sport og fælles venner. Jeg har altid set ham som en stabil mand, men efter vi blev kærester, har jeg opdaget andre knap så charmerende sider.

Han ville f.eks. have, at jeg hurtigt flyttede ind hos ham og også bidrog med økonomien, dog måtte jeg ikke flytte rundt på noget i hans hjem eller medbringe mine egne ting. Han havde en bil, som jeg overtog, da han sagde, at han ville miste et stort beløb, hvis han lod den gå tilbage til forhandleren. Jeg afdrog restgælden på den hver måned og efterlyste med tiden en slutdato for, hvornår den var betalt ud. Den dato fik jeg aldrig, men til en fest, fortalte hans søn mig senere, at bilen for længst var betalt ud.

LÆS OGSÅ: Min søn bebrejder mig sit misbrug

Min kæreste arbejder 14 timer om ugen, mens jeg arbejder 50. Alligevel er det mig, der må kompensere med betalt rengøring, da jeg ikke kan nå at holde hjemmet ordentligt. Han skal så stå for det udenfor, men her sker ingenting. Når vi er ude blandt andre, afbryder han mig og overtager samtalen. Han nægter at lytte og taler også i munden på andre og hører kun sig selv. Han elsker også at fortælle meget private og intime ting om mig, men hvis jeg prøver at stoppe ham, bliver han perfid og ondskabsfuld.

I de fem år, vi har været sammen, har han ikke ønsket at holde ferie med mig. I år lovede han mig, at vi skulle rejse, men nu siger han, at han har andre planer. Det skal siges, at han også har gode sider, men jeg er frustreret over vores forhold. Når jeg forsøger at tale med ham, giver han dog mig skylden. Har du et råd?

Vibeke Dorph råder til at åbne hinanden op

Hvis det, du skriver her, virkelig er sandt, og det går jeg ud fra, at det er, så lyder din kæreste jo decideret forfærdelig. For mens du har ofret dig (i mine øjne også lovlig meget) ved at bryde op fra dit hjem, flytte ind hos ham og her været underlagt en masse restriktioner fra hans side, så virker det til, at han på ingen måde har åbent sig hverken fysisk eller mentalt op for dig. Tværtimod, så skal du bare rette ind, alt imens han snyder dig for penge og taler grimt om og til dig, når I er ude. Din kæreste virker kort sagt ikke til at investere ret meget af sig selv i jeres forhold.

LÆS OGSÅ: Min kæreste har været mig utro – igen

Hvad du vil med en sådan mand, har jeg svært ved at forstå, selv var jeg nok for længst smuttet hjem til mig selv igen. Det vil jeg da også råde dig til at gøre, men insisterer du alligevel på at give forholdet en chance, så tror jeg, at I kommer længst ved at lave om på måden, I taler sammen på. I din her ret forkortede mail lyder det nemlig til, at I har det med at anklage og påføre hinanden skyld for, at det går så dårligt.

Den måde at kommunikere på fører aldrig nogen gode steder hen. I stedet skal I tale om jeres forhold som noget, der er uden for jer selv, men som I to vil bygge op sammen. Hvordan skal et sådant forhold se ud? Hvad har I begge brug for, at der er I det? Hvordan taler I sammen for at få det til at lykkes? Lad være med at dvæle ved fortiden, for det er altid her, meningsløse beskyldninger og skyld og skam dukker op.

Tænk i stedet frem, drøm stort og lav så nogle spilleregler for, hvad I gerne vil sammen. Prøv at åbne hinanden op i stedet for at lukke hinanden ned. Fører det ikke noget godt med sig, så synes jeg som sagt, at du skal skynde dig at flytte hjem til dig selv igen.