Kamilla vil ikke på Wegowy: ”Jeg kom ikke til at veje 175 kilo, fordi jeg var glad for mad”

"Tykke dyr dræb dig selv.” Sådan lød en af mange, grimme kommentarer, som ramte Kamilla Santos Møller, da hun viste på Instagram, at hun havde spist en burger og en chokoladebar.

"Folk skældte mig ud, fordi jeg er i gang med et vægttab, og så syntes de ikke, at jeg kunne spise sådan noget. Det var meget voldsomt, og jeg fik mange grimme beskeder, men den med at jeg skulle dø, var den værste," fortæller Kamilla, som også får beskeder fra folk, som uopfordret spørger hende, hvorfor hun ikke prøver slankemidlet Wegovy:

"Da jeg begyndte mit vægttab i 2020, var Wegovy ikke en ting, og da det først var udbredt til det danske marked, vidste jeg, at jeg selv kunne tabe mig. Derfor gav det ingen mening. I dag ved jeg, at jeg kan tabe mig uden medicin, og det vil jeg hellere, for i mit tilfælde ville det være symptombehandling."

Jane var konstant træt og udmattet. En tilfældighed gjorde, at hun opdagede, hvad der var galt

I lang tid troede både Jane og hendes læge, at hun var udbrændt, men grunden til, at hendes krop lukkede ned, viste sig at være noget helt andet.

Kamilla er 34 år, akademiker og gift med Kenneth. De bor i Aalborg med to katte, Kamilla har 27.000 følgere på sin instagramprofil @wobblybits – og så vejer hun knap 150 kilo. Hun har vejet 175 kilo, og dengang kunne hun ikke ligge ned og sove:

"Jeg havde fysisk svært ved at få luft, fordi fedt og bryster pressede på mine luftveje. Jeg var SÅ stresset og havde det SÅ skidt. Jeg ramte ofte en mur, hvor jeg brød sammen, og så stod jeg op næste morgen og gik på job."

"Først da min mand sagde, at han ville ringe til lægen, hvis jeg ikke gjorde, stoppede jeg op. Jeg er så taknemmelig for, at han sagde det, for ellers havde jeg spist mig selv ihjel."

Spiser med følelserne

Vægten kom i fokus hos Kamilla allerede da hun var omkring otte år. Hun var højere og følte sig tykkere end de jævnaldrende:

"Jeg var en af de første, der ikke længere kunne købe tøj i børnetøjs-butikkerne, og da jeg var 15, tabte jeg mig 20 kilo, før jeg skulle på efterskole. Jeg følte mig utilpas i en krop, som for mig føltes alt for tynd," mindes Kamilla.

Hun havde nogle hårde ungdomsår og behandlede sig selv dårligt.

"Jeg kørte i et pendul mellem at overspise og underspise. Da jeg mødte Kenneth som 19-årig, bad han, om jeg ikke nok ville søge hjælp. Det gjorde han flere gange frem til den aften i august 2019, hvor han forlangte, jeg kontaktede min læge og fik hjælp."

"Indtil da var min største frygt at lave fejl og være til besvær. Jeg gik den lige vej og var færdiguddannet akademiker, før jeg fyldte 25. Jeg har levet efter mottoet "det burde jeg" i mange år," siger Kamilla, som brugte maden som trøst.

"Når jeg fik et stykke chokolade ind i munden og mærkede, hvordan det smeltede på tungen, blev jeg beroliget. Jeg blev faktisk trøstet, men på den lange bane blev jeg ved med at udsætte at forholde mig til de problemer, maden aldrig rigtig kunne løse. Jo hårdere jeg kørte mig selv, jo mere var maden som et godstog, der kørte. Jeg kunne slet ikke styre det."

Prutter du tit eller sjældent? Tarmlægen afslører, hvad det betyder for din sundhed

At slippe en vind, at prutte eller slå en fis. Dét er bare få af de mange dagligdagsudtryk, der beskriver den kropslige funktion, der finder sted, når du slipper luft ud forneden. Men hvad betyder det mon for din sundhed, hvis du sjældent slipper en vind? Eller hvad, hvis du er én af dem, der prutter mange gange dagligt? Nu svarer tarmlægen.

Rødt lys. Stop!

Først i 2019 kom det røde stoplys, som hun ubevidst havde ventet på – og haft mareridt om:

"Hver nat i de sidste par måneder op til min sygemelding med stress havde jeg det samme mareridt: Jeg kørte over for rødt og kunne ikke stoppe, men det, der bekymrede mig i drømmen var, hvad andre ville sige."

"Den her drøm blev et billede på, at jeg havde mere travlt, end mit system kunne holde til. At jeg hver evig eneste dag overskred mine egne grænser og ikke passede på mig selv."

Hendes mand så til med stigende bekymring: 

"Jeg syntes jo ikke, at jeg kunne sygemelde mig, fordi jeg havde mareridt, men da jeg sad oppe ved lægen, hørte jeg mig selv sige: "Jeg kan ikke mere". Hun sygemeldte mig, men hvor skørt det end lyder, tog jeg direkte på arbejde, for jeg havde opgaver, der ventede og et møde med min chef."

"Men når jeg kom hjem fra arbejde, lå jeg de første 14 dage i fosterstilling og kunne ingenting. Da jeg fjernede facaden, var der ingen vej tilbage," siger hun i dag. 

Kamilla var delvist sygemeldt i flere måneder. Året efter, da hun var blevet raskmeldt, blev hendes stilling på et forlag nedlagt, og hun så det som en chance til at finde ud af, hvad hun skulle med sit arbejdsliv.

"En ven sagde: "Du må godt stille krav", og sådan havde jeg aldrig tænkt, men jeg indså, at jeg er introvert og slet ikke til mange mennesker hver dag og hele tiden."

Opgør med den gode pige

Hun begyndte at lytte til sig selv, talte med en psykolog og satte et mål om at gå 5.000 skridt – hver anden dag.

"Jeg kunne ikke gå mere dengang," forklarer hun. 

Hun gjorde også op med forestillingen om, at hun altid skulle stå til rådighed:

"Den gode pige tager altid telefonen, men det er jeg blevet bedre til ikke at gøre. Jeg øver mig i at tage ansvar for mit liv, og indså dengang, at jeg bl.a. spiser for meget, når jeg er træt og overstimuleret. Det vigtigste er ikke at tabe mig, men at jeg ikke kommer tilbage til den version af mig selv, hvor jeg er helt slukket."

Rikke tabte 25 kilo på 9 måneder ved at gå ture

Efter at have prøvet at utal af diæter, fandt 50-årige Rikke Stobberup en sund livsstil, der virkede. Ved at skrue op for det grønne og gå masser af ture, tabte hun sig 25 kilo på ni måneder.

Hun havde i forvejen en profil på sociale medier, som hun nu brugte til at vise "et ærligt billede af et helt almindeligt vægttab".

"Jeg vil gerne vise, at der er en vej, som ikke indeholder medicin. Jeg har intet imod, at nogle tager medicin for at tabe sig; tag Wegovy alt det, du vil, men mit håb er, at folk vil øve sig i at være nysgerrige på, hvad der har skabt den overvægt, de forsøger at gøre noget ved med f.eks. Wegovy. For mig ville det være symptombehandling. I stedet bruger jeg penge på terapi."

Sidste år blev Camilla uddannet NLP Coach, og sammen med rigtig meget terapi og indre arbejde har det givet hende en ny forståelse af sig selv.

"Selvkærlighed er ikke lig med en ansigtsbehandling, men kan være at skabe fem minutter til en kop kaffe i ro og fred. Da jeg blev raskmeldt, gik jeg og ventede på, at jeg skulle blive mig selv igen, men så var der en der sagde, at jeg måske ikke skulle være den person igen, da det var hende, jeg blev syg af at være."

"Jeg besluttede mig for at lære at forstå mine følelser, hvorfor jeg blev syg, og hvorfor jeg kom til at veje 175 kilo. Det har aldrig handlet om maden for mig. Overspisningen var bare et symptom på, at der var noget galt." 

"Jeg kom ikke til at veje 175 kilo, fordi jeg var glad for mad. Det gjorde jeg, fordi der var noget, der var helt galt indeni."