Min mors og søsters fordømmelse knuser mig

Spørgsmål om fordømmende mor og søster

Jeg er en kvinde i slutningen af 40’erne med en teenagesøn. Jeg har et godt liv med et udfordrende job, gode venner og en dejlig kæreste. Det eneste problem er min mor og min søster.

De har altid haft et særligt bånd, mens jeg har været outsideren. Min søster har mange psykiske problemer, hun nægter dog at gøre noget ved det, og hun er meget negativ. Jeg selv har altid været viljestærk og ambitiøs, hvilket de også altid har kritiseret, men jeg har klaret mig alligevel.

LÆS OGSÅ: Min mand lever et dobbeltliv med andre mænd

Mit liv slog en kolbøtte for 15 år siden, da min daværende mand blev ramt af en alvorlig hjerneblødning, der gjorde ham invalid og fuldstændig ændrede hans personlighed. På det tidspunkt havde jeg fuldtidsjob, og jeg havde også min lille søn at passe på. Havde jeg ikke haft mine forældre og min søster i den periode, havde jeg ikke klaret det, og jeg skylder dem derfor alt.

Efter tre år måtte jeg opgive mit ægteskab, fordi min mand ikke længere var den, jeg havde kendt. Jeg sørgede dog for, at han flyttede ind ved siden af os og også for, og at han så vores søn dagligt. I dag har vi et rigtig godt forhold.

For seks år siden mødte jeg så en anden mand, og det fik min mor og søster til fuldstændig at gå amok. De bebrejdede mig, at jeg fandt en mand, efter alt det ”de havde gjort for mig”.

De bebrejder mig stadigvæk, men jeg har holdt fast i min kæreste, som min søn og eksmand også holder meget af. Min kæreste inviteres dog ikke med til familieting, han bliver aldrig omtalt, og min familie kommer kun her, hvis han ikke er her, og de går, hvis han er.

LÆS OGSÅ: Skal jeg flytte tættere på mine børn?

Jeg føler jo stadigvæk, at jeg skylder min mor og søster en masse, så jeg besøger dem ofte, men de fordømmer mig. Jeg har forsøgt at gå til psykolog, som opfordrede mig til at bryde med dem, men det kan jeg ikke få mig selv til. Hvad tænker du?

Vibeke råder til at lægge fysisk afstand

I en sund familie er det normalt, at alle træder til og hjælper, når en så voldsom tragedie, som den du har oplevet, indtræffer. Men det er altså også normalt, at samme familie glæder sig, når den forulykkede part er kommet ovenpå og er videre. Det kan din søster og mor så ikke finde ud af, tværtimod. De under dig ikke lykken og har nu travlt med at fange dig ind med forargelsens lange, klamme arm.

Det er så desværre lykkedes, siden du stadigvæk bruger så meget tid på at stille dem tilpas. Tilpas kommer du dog aldrig til at stille dem, for lige præcis sådan ønsker de, at det fortsat skal være: Du skal søge en tilgivelse, som de kun delvist vil give dig, for i deres verdensbillede passer det dem strålende, at du fortsat føler skyld, så de ved, hvor de har dig.

LÆS OGSÅ: Jeg føler mig klemt mellem min kæreste og hans datter

Mit råd til dig er derfor, at du skal lægge en fysisk afstand til din mor og din søster, for så følger det psykiske og følelsesmæssige også efter. Stop også med at danse efter deres pibe ved at holde separate fødselsdage, fordi de ikke vil være sammen med din kæreste – det er jo sygt.

Du behøver ikke bryde med din mor og søster, hvis ikke du magter det, men skab en fysisk afstand. Deres opførsel er helt urimelig, for du har om nogen fortjent et ridderkors og slet ikke spot.