Min søster lægger pres på mig

Spørgsmål om ansvar og forventninger

Jeg har først her for fem år siden fået kontakt med min halvsøster, som jeg ikke vidste noget om. Gensynet har resulteret i både venskab og et dejligt søsterskab. Begge vores mænd kommer også godt ud af det. Min halvsøster har haft en svær opvækst, mens jeg har haft en dejlig barndom, så jeg føler et behov for at give hende noget tilbage af min egen glæde. Problemet er, at vi tit føler os presset af hendes forventninger til os. Har vi en enkelt gang spist sammen i påsken, til en fødselsdag eller anden anledning, så forventer min søster, at vi har indledt en tradition af en slags. Således kom vi rigtig meget i klemme her i foråret.

LÆS OGSÅ: Hvordan skal jeg tackle store konflikter i min familie?

Vi har et vennepar, som vi altid plejer at holde påske med nede i deres sommerhus. De var dog bortrejst sidste år, så der endte min mand og jeg med at takke ja til en invitation fra min søster. I denne påske regnede min søster så åbenbart med, at vi kom igen. Da jeg fortalte, at vi som altid var inviteret ned til vores venner, gik hun helt i sort. Jeg blev forvirret og endte med at love, at jeg ville tale med min veninde, om vi kunne rykke vores påske-tradition, hvilket min veninde så blev ked af. Det endte med, at jeg måtte meddele min søster, at vi ikke kom og tilmed fik gjort min veninde ked af det.

Jeg hadede mig selv for at have skabt så meget rod, og påskefrokosten endte også med at blive en lunken oplevelse. Vi fik for meget at drikke, og jeg blev kritiseret af de andre på grund af min manglende evne til at sige fra over for min halvsøster. Nu presser min søster igen på, og jeg må indrømme, at jeg føler mig mast og må give min mand ret i, at jeg nu må sætte en grænse. Men hvordan gør jeg det, når hun nu bliver så såret?

Vibeke Dorph råder til at jage skyldfølelsen væk

Det er ikke første gang, jeg hører om familiemedlemmer, der sent finder sammen og har helt forskellige forventninger til, hvor tæt relationen skal være. Det kan helt sikkert være svært at navigere i, og når du så ovenikøbet er belemret med en følelse af, at du skylder din søster noget, så kan jeg godt forstå, at du føler dig presset. Nu er skyld ikke en særlig god ting at have med inde over, når det gælder samvær mellem mennesker, og når din søster så tilmed har fundet sig lidt for vel til rette i stakkelstolen, så er den da helt gal. Det ender ikke godt, medmindre I har en stiltiende aftale om, at du fremover skal agere som din søsters støttepædagog.

LÆS OGSÅ: Vores ulykkelige mor spiller os ud mod hinanden

Det lyder til, at du og din mand har en velfungerende hverdag med de venner og familie, I har brug for, mens din søster til gengæld har større forventninger til jer. Sådan er det jo nogle gange, og så må man jo finde en balance, som alle kan leve med. Det er her din skyldfølelse kommer ind i billedet og forhindrer dig i at agere naturligt i forhold til din søster. For er der egentlig noget galt i, hvis du fortæller hende, at I ikke har tid og overskud til at ses så ofte, som I og hun måske godt kunne tænke jer? Det ville du vel ikke have så svært ved at få sagt, hvis du så din halvsøster som en sund og almindelig kvinde i stedet for som en stakkel, du skylder alt for meget. Så start med at jage skyldfølelsen væk, når den dukker op og meld klart ud, når din søster igen presser for meget på. Det er jo ikke dig, der er skyld i, at hun har haft en svær barndom, og jeres relation vil på den lange bane være sjovere, hvis du insisterede på, at I er to sunde og ligeværdige mennesker, der derfor også bør opføre sig derefter.