Min voksne stedsøn ødelægger vores forhold

Spørgsmål om stedsøn, som ødelægger alt

Jeg er en kvinde på 60, der for fire år siden mødte en fem år ældre mand. Vi blev stormende forelskede og lykkelige over at få lov til at opleve kærligheden igen. Efter et års tid bad han mig om at flytte ud til ham i det hus, han bor i. Det gjorde jeg, og vi havde det virkelig godt sammen.

Min kæreste har en søn på 39 år, mens jeg har en voksen datter og søn. I starten gik det fint med børnene, men så meddelte hans søn pludselig, at han ville flytte hjem til os. Han var blevet fyret fra sit job, fordi han var kommet op og slås og havde nu ikke råd til at betale husleje. Min kæreste lod ham flytte ind, og så gik det ellers galt.

LÆS OGSÅ: Jeg føler, at jeg spilder mit liv

Sønnen overtog helt kommandoen i huset, og hans far lod ham gøre det. Til sidst fik jeg nok og flyttede ud. Hans søn bor stadigvæk i huset her efter tre år, hvor han tilbringer det meste af tiden på sofaen og ikke søger arbejde. Han ser ingen mennesker og er også blevet uvenner med sin mor. Min kæreste føjer ham i alt, men bliver også ved med at sige, at alt nok også skal blive godt på et tidspunkt. Vi elsker stadigvæk hinanden, men jeg er knust over, at vi ikke kan bo sammen.

Sønnen lægger ikke skjul på, at han ikke kan lide mig, og han gør alt for at ødelægge vores forhold. F.eks. taler han ikke til mig, når jeg er på besøg. Det dræner vores forhold, og jeg føler, at jeg går på landminer, når jeg er hos min kæreste. Mine børn er glade for min kæreste, og det fungerer godt mellem dem. Det samme kan man desværre ikke sige, at det gør mellem min kærestes søn og mig. Har du et råd?

Vibeke Dorph råder til at skabe sit eget hjem

Det er stensikkert ikke vejen frem for din kærestes søn, når han tilbringer al sin tid på sofaen hos din kæreste i stedet for at komme videre med sit liv. Det kan vi to sagtens blive enige om. Problemet er så, at din kæreste ikke selv kan se, at han gør sin søn en bjørnetjeneste ved at lade sønnen ligge der i stedet for at give ham et blidt, men også bestemt spark ud i den virkelighed, som sønnen nu engang skal leve i.

At det forholder sig sådan, går jeg ud fra, at du har talt med din kæreste om, men det virker så ikke til, at han har lyttet. Sådan er det desværre tit med forældre til (voksne) børn, der får lov til at styre alt for meget. Forældrenes medlidenhed gør dem blinde for deres børns fejl og mangler, samme medlidenhed bunder oftest i en i en ret så ubrugelig følelse af skyld.

LÆS OGSÅ: Kan jeg tillade mig at gå fra min syge kæreste?

Nu tænker jeg, at det vil være synd, hvis du og din kærestes forhold skal ødelægges af hans umodne søn. Derfor synes jeg, at du selv skal sørge for at skabe dig et godt og hyggeligt hjem hos dig selv, et sted, hvor din kæreste også kan føle sig hjemme, når han er der. Ad den vej, kan du forhåbentligt lokke din kæreste ud af kløerne på sin søn, der så sikkert vil finde et andet sted at hænge ud, nu hans far ikke længere er der til at varte ham op.

Er din kæreste ikke klar til det, så ses, når I har mulighed for det, og tal så venligt og forstående med ham om, hvordan I på sigt kan få sønnen ud af vagten, således at han tvinges til at stå på egne ben, alt mens I får mulighed for at nyde kærligheden sammen.