Vores voksne børn er blevet uvenner, hvad stiller vi op?

Spørgsmål om uenige børn

Vi er et ægtepar med to fælles døtre på henholdsvis 23 og 28 år. Jeg har også selv en søn fra et tidligere forhold, der i dag er 33 år gammel. I sommer havde mine to døtre en konflikt med deres bror. De blev alvorligt uvenner, og det endte med, at min søn tog fat i min ældste datters arm og skældte hende ud. Det blev hun naturligvis vred over, og hun er stadigvæk forurettet, ydmyget og vred på ham. Det har resulteret i, at hverken hun eller min anden datter vil se deres bror.

LÆS OGSÅ: Er jeg for grådig og nøjeregnende?

Min mand og jeg ønsker ikke at blande os i deres konflikt, da de jo alle tre er vores børn. Vi er dog meget i tvivl om, hvordan vi forholder os som forældre, når vi f.eks. skal holde sammenkomster i vores hjem som fødselsdage og jul. Her var alle vores børn jo vant til at komme. Situationen gør mig rådvild og rigtig ked af det, så kan du hjælpe mig med et godt råd?

Vibeke Dorph råder til at gøre, som man plejer

Medmindre din søn har været decideret voldelig overfor sin søster, så synes jeg, at du og din mand er i jeres gode ret til ikke at blande jer i børnenes konflikt. For de er jo voksne nu, og det er derfor kun på tide, at de lærer at løse deres stridigheder uden jeres indblanding.

Derfor skal I også passe på med ikke at ryge ind i den fælde, mange familiemedlemmer tit ryger i, når der er konflikt i familien. Her sker der nemlig ofte det, at familien i et forsøg på at udvise hensyn, ender med at blive en del af konflikten og tilmed trække den i langdrag.

LÆS OGSÅ: Bliver jeg bedraget af min amerikanske veninde?

Begynder du f.eks. at udvise hensyn ved at invitere dine børn på forskellige tidspunkter netop for, at de skal undgå at mødes, så risikerer du dels selv at rykke ind på øretævernes holdeplads, fordi du ad den vej vælger den ene part frem for den anden – også selvom det netop ikke var din intention. Derudover forlænger du kun konflikten og holder den i kog, fordi du indretter dig efter den for at undgå den konfrontation, der jo alligevel i sidste ende skal til for, at problemerne mellem dine børn bliver løst.

Derfor er mit råd da også til dig, at du gør, præcis som du plejer at gøre og lukker ørerne, hvis dine børn skulle forsøge at få dig til at handle anderledes. Du skal således invitere, som du plejer, og bliver der brok over det, så må du meddele dine børn, at du håber at se dem alle, men kan det ikke lade sig gøre, så må de selv finde ud af at arrangere sig. Ad den vej undgår du, at du selv kan blive anklaget for at vælge side, og indirekte presser du også på for, at dine børn får deres stridigheder løst. Det sidste er da også kun på sin plads, for dine børn er voksne, de bør derfor opføre sig derefter.