"Jeg besluttede at afslutte karrieren lige der"

– Jeg har spillet klaver hele mit liv og har skiftevis været lykkelig og mindre lykkelig for det. Musikken giver en glæde og fordybelse, som jeg i glimt godt kan savne i dag, men samtidig havde jeg en fornemmelse af, at det ikke var det rigtige liv for mig. Når man er koncertpianist, lever man i en boble, hvor alting handler om musik. Man er nødt til at bure sig inde i et øvelokale mange timer hver dag, og man er konstant oppe til sit livs eksamen. Efter hver koncert bruger man tusindvis af timer på at forberede den næste. Familie, andre interesser og det at være til stede i det virkelige liv indtager en femte- og sjetteplads i ens tilværelse, fordi der står musik på de fire første. Jeg var aldrig helt sikker på, at jeg var klar til at sidde alene i et øvelokale resten af mit liv.

– Der var masser af gode grunde til at fortsætte. Jeg havde vind i sejlene, spillede store koncerter, indspillede cd’er og fik gode anmeldelser både herhjemme og i udlandet. Jeg følte heller ikke, at jeg kunne finde ud af andet efter at have brugt over 20 år af mit liv på musik, og jeg havde jo i virkeligheden kun en studentereksamen at falde tilbage på. Det ville være fuldstændigt sindssygt at stoppe. Alligevel voksede fornemmelsen i mig om, at jeg havde andet og mere i mig.

– En dag fortalte jeg om min tvivl til en god ven. Han foreslog mig at tale med en mand, der hed Jens Rottbøll. Jeg anede ikke, hvem det var, og den dag, jeg havde inviteret ham på kaffe i min lejlighed i Toldbodgade, følte jeg det, som om jeg var whistleblower i mit eget liv. Jeg kan tydeligt huske fornemmelsen af at sætte to kaffekopper frem på stuebordet og vide, at lige om lidt kom der en vildt fremmed mand, som jeg skulle betro mig til.

– Jens lignede en forretningsmand i sit jakkesæt og slips. Fra lejlighedens vinduer så jeg ham komme gående mod vores opgang. Jeg tænkte, at han så ud som en travl mand, der havde drukket lidt for mange kopper kaffe, og at han sikkert ville skynde sig af sted efter en halv time. Han var HR -direktør hos B&O og havde tidligere været direktør i Vega, og jeg kan huske, at jeg undrede mig over, at han overhovedet gad investere tid i et menneske, han ikke kendte.

LÆS OGSÅ: Tv-vært Peter Mogensen: far efter one night stand

– Hvad ville du gøre, hvis du ikke var bange? Spurgte Jens som noget af det første. Mit umiddelbare svar var, at så ville jeg stoppe som pianist på stedet. Alle andre, jeg havde betroet mig til, så straks bekymrede ud, når jeg fortalte om min tvivl, men Jens sagde i stedet ”tillykke”. Han fortalte, at det jo ikke var en dør, jeg lukkede, men en chance for at åbne en masse nye døre. Han fik mig til at forstå, at jeg ikke skulle lade mig styre af bekymringer og begrænsninger, men af muligheder. I stedet for alle de worstcase-scenarier, jeg havde opstillet, hvor jeg nærmest endte i rendestenen efter at have forladt en lovende karriere, opstillede han en række ”bestcase-scenarier”.

Han fortalte mig om alt det, jeg kunne, som jeg ikke selv kunne se. Når man har brugt ekstremt meget tid på en klaverbænk, siden man var tre år gammel, føler man ikke, at man kan ret meget andet end at memorere Beethoven-sonater. Jens oversatte det, jeg havde lært inden for musikken, til noget, der kunne bruges andre steder. Musikalitet, timing, disciplin og nuanceret udsyn er vigtige egenskaber inden for mange andre fag, f.eks. ledelse. Når jeg tænker tilbage på de job, jeg fik efterfølgende, som f.eks. redaktionschef, musikchef, radio- og tv-vært og kanalredaktør, kan jeg se, at han havde ret.

– Han endte med at være der i mange timer. Efter noget tid lagde han jakken og løsnede slipset, for han kunne godt se, at han sad over for en mand i krise. Han talte langsomt og stillede nogle få, men uhyre vigtige spørgsmål. F.eks. spurgte han, om jeg kunne forestille mig noget, der var bedre end nu? Et vildt godt spørgsmål, som får dig til at fokusere på muligheder i stedet for alt det, der kan gå galt. Faktisk har jeg aldrig oplevet en forandring så stor i løbet af så kort tid. Personligt var han også en stor inspirationskilde, for han havde udnyttet sine talenter på mange forskellige måder som f.eks. iværksætter og inden for ledelse og HR . Da Jens gik ud ad døren, var det definitivt, at jeg skulle afslutte karrieren. Jeg kunne pludselig se, at ved at give slip på det, der havde været mit liv i over 20 år, fik jeg muligheden for at komme ud i den virkelige verden og f.eks. være en del af et socialt arbejdsliv i stedet for at være min egen enmandshær i øvelokalet.

– Sidenhen er Jens blevet en mand, jeg har kunnet opsøge, når jeg stod ved en større korsvej i mit liv. De spørgsmål, han stillede mig dengang, stiller jeg stadig mig selv, når der er noget, jeg er i tvivl om. Hvor vil du gerne hen? Hvad er det værste, der kan ske? Han har også inspireret mig til at lytte og investere tid i andre, der behøver et godt råd – uden nødvendigvis at kende dem først.

LÆS OGSÅ: Kasper Holten: Hvorfor gøre sig umage, hvis det hele forsvinder?