Få Virgil og Pixis bedste tips til, hvad du skal drikke til jul og nytår
Ingen fest uden lækre dråber i glasset. Og slet ikke, når kalenderen siger jul og nytår. To fremtrædende influencere præsenterer her i samarbejde med Tanqueray deres personlige bud på perfekte cocktails i højtiden.
December er over os, og lige om lidt er det tid til at springe ind i det nye år og ud af 2020, der i dén grad har adskilt sig fra andre år. Derfor kommer decembers arrangementer også til at se lidt anderledes ud, end vi normalt kender dem. Det betyder dog ikke, at vi behøver gå ned på fest og farver – tværtimod. Det er nemlig ikke antallet af mennesker, der definerer den festlige stemning. Når vi er færre mennesker samlet, betyder det bare, at vi kan kræse lidt ekstra om vores allernærmeste.
Den ultimative opskrift på en festlig aften
En vigtig ingrediens til et vellykket julearrangement eller årets nytårsfest er selvfølgelig en velsmagende cocktail. Derfor præsenterer Eurowoman og Tanqueray i år ’Cocktail Class’, som er en cocktailskole, der klæder dig på til at imponere dine gæster med de lækreste cocktails til både til jul og nytår.
I to film præsenterer den stilsikre entreprenør og modeekspert Virgil Nicholas og DJ og dessertkok Christel Pixi hver deres bud på henholdsvis den perfekte jule- og nytårscocktail. Vært for det hele er Eurowomans egen kommercielle redaktør, Pernille Rosenkilde, der også vil fungere som smagsdommer.
Virgil Nicholas har en forkærlighed for pastaens hjemland, og han har valgt en ikonisk cocktail – nemlig Negroni. Dessertkokken Christel Pixi har kastet sig ud i en frisk og fruity nytårscocktail kaldet Tanqueray Nº TEN 75. Så hvis du mangler inspiration til, hvad du skal servere for dine gæster til decembers særlige aftener, så se med her.
Cocktail Class med Virgil Nicholas og Pernille - Jul
Når den 29-årige iværksætter og modepioner Virgil Nicholas inviterer venner og familie på middag, er det som regel det italienske køkken, han vender blikket mod. Både når det handler om maden og drikkevarerne. Derfor har han også valgt at lave den italienske klassiker, Negroni, i den første udgave af Cocktail Class. Ifølge Virgil Nicholas er en Negroni det oplagte valg som aperitivo, når appetitten skal pirres inden den store julemiddag.
Fyld et lowball-glas godt op med is. Kom nu lige dele Tanqueray Flor de Sevilla, Bitter Aperitif og Vermouth i glasset og rør rundt. Brug en grønsagsskræller til at fjerne skallen fra en appelsin. Klem nu et stykke appelsinskal ud over cocktailen, så saften fra skallen sprøjter ud over og ned i drinken. Afslut med at køre skallen hen ad kanten på glasset, og kom til sidst appelsinskallen ned i glasset.
Tips: Brug en skræller, der er lavet særligt til garnish, da disse kun fjerner det tynde lag af appelsinen, som skal bruges. Brug desuden store isterninger, der ikke smelter så hurtigt, så du kan nyde din cocktail, inden den bliver vandet.
Cocktail Class med Christel og Pernille – Nytår
Den 35-årige DJ og dessertkok Christel Pixi Hielscher har spillet på alt fra Roskilde Festival til natklubber i New York. Hun er kendt fra Go’ Morgen Danmark, hvor hun laver de lækreste og smukkeste desserter. Ved festlige lejligheder mikser Christel ikke bare fede tracks, men også glamourøse cocktails, og for hende er ideelle nytårscocktail en Tanqueray No. Ten 75, der er syrlig og frisk – og så indeholder den selvfølgelig nytårsbobler. Se filmen her, hvor Christels sans for smag og æstetik udmønter sig i en lækker nytårsdrink med gin og grape, der enten kan serveres som en starter eller i stedet for champagne, når rådhusklokkerne ringer 2021 ind.
Kom godt med is i din shaker. Tilsæt nu Tanqueray Nº TEN, grapefrugt og sukkersirup. Ryst godt. Si indholdet op i et champagneglas. Top herefter glasset med champagne, og tilsæt så grapefrugt-skal som det sidste.
Annonse
Tips: Servér straks, og brug en shaker til at lave denne cocktail. Så sikrer du, at cocktailen er kold, og du slipper for vandede isterninger.
Det er nemt og lækkert at lave en sukkersirup fra bunden, men du kan også sagtens købe en færdig sukkerlage i dit nærmeste supermarked.
Tanqueray Flor de Sevilla
Tanqueray Flor de Sevilla er lavet med bittersøde appelsiner fra Sevilla, som giver en frugtig og skarp smag, der er afbalanceret med de fire botaniske planter fra Tanqueray klassiske London Dry Gin. Denne smag af det solbeskinnede Middelhav er en behagelig, men kompleks gin med noter af enebær, appelsin, vanilje og krydderier.
Tanqueray Nº TEN
Tanqueray Nº TEN er en historisk gin. Ud over at være den eneste gin, der er blevet optaget i San Francisco Hall of Fame, var Tanqueray Nº TEN den første super premium gin. Den er fremstillet med friske citrusfrugter, der gør den ideel til friske og frugtige cocktails.
Vi håber, vi har inspireret dig, så du kan servere cocktails, der er lidt udover det sædvanlige for dine gæster ved decembers festlige arrangementer. Rigtig god jul og godt nytår.