Kvinde i turkis jakke sidder på mosbegroet sten i åben fyrreskov
I dag nyder Jenny gåture i skoven og andre ting, som hun ikke havde kræfter til før.

Jenny kæmpede i årevis med stærke smerter i kroppen - men så kom hun med i nyt projekt

Jenny Remholt havde så stærke smerter, at hun sov dagene væk. Hun havde stort set opgivet håbet om ændring, da hun blev tilbudt at deltage i et forskningsprojekt om, hvordan kognitiv adfærdsterapi kan hjælpe mod langvarige smerter. I dag har hendes liv fået ny mening med smerter, der er til at håndtere.

hjemmet logo farve

De første smertesymptomer blussede op, efter at Jenny Remholt havde været ude for en trafikulykke. 

Det viste sig, at hun havde fået en piskesmældsskade og havde beskadiget nakken. Nogle måneder senere begyndte hendes arme at gøre ondt. 

– Jeg fik ondt, når jeg bar indkøbsposerne hjem. Derefter blev alting bare værre, fortæller Jenny. 

Efterhånden spredte smerterne sig til hoved, nakke og ryg. Det var, som om smerten flyttede sig mellem forskellige dele af kroppen, beskriver Jenny. 

– De konstante smerter gjorde, at jeg blev ekstremt træt. Jeg kunne sove dagene væk og stadig føle mig helt udmattet, husker hun. 

På den reumatologiske afdeling på Falu Hospital fik hun til sidst diagnosen fibromyalgi. Hun var på det tidspunkt 39 år. 

Diagnosen indebærer, at hjernen ikke dæmper smertesignaler i samme omfang som hos andre. Tværtimod overreagerer hjernen på det mindste indtryk og fejlfortolker det som smerte. Ting, der normalt slet ikke er smertefulde, gør ondt. 

Jennys læge gennemgik forskellige triggerpunkter, som Jenny reagerede på med smerte, og kunne dermed konstatere, at det var fibromyalgi, hun led af. 

– Det var en enorm lettelse at få en forklaring og vide, at det ikke var noget, jeg bildte mig ind, siger Jenny. 

Hvad er langvarige smerter?

  • Smerte er en overlevelsesmekanisme med en vigtig funktion – at vi ikke skal komme til skade. Men nogle gange kan smertesignalerne blive sendt på de forkerte tidspunkter, og så opstår det, man kalder langvarige smerter.
  • Langvarige smerter er så almindeligt, at det nu betragtes som en selvstændig sygdom. Over 1,2 millioner danskere over 16 år lever med langvarige smerter.
  • Der er mange årsager til, at smerter bliver langvarige. Det kan skyldes sygdom, skade eller betændelse i kroppen. Nogle gange kan smerterne skyldes, at nervesystemet er blevet overfølsomt.
  • Den øgede følsomhed kan føre til, at du fortsat har ondt, selv efter at den oprindelige skade eller betændelse er helet.

Terapi på nettet

Bagefter kom frygten og sorgen over at skulle leve med smerter, der dominerede hele hendes liv. 

Men hun har bidt tænderne sammen og kæmpet sig igennem studier og familieliv, selv om hun er gået glip af så meget andet i livet – at være sammen med venner, at opleve nye ting. 

Jenny føler, at livet var skrumpet ind, og at smerterne havde taget over. Sådan fortsatte det, indtil hun for et par år siden besluttede sig for at deltage i et forskningsprojekt og prøve behandling med kognitiv adfærdsterapi på nettet. 

Målet med terapien er, at smertepatienter med fibromyalgi skal kunne leve et aktivt og meningsfuldt liv, selv på tidspunkter med belastende smerter. 

Jenny fik hjælp til at udfordre sig selv til at bryde de tillagt sig, som at undgå at gøre ting af frygt for træthed og smerter.

Gradvist, i små skridt, øgede hun på den måde sin evne til at bevæge sig. Hun husker sejrsfølelsen, da det en dag lykkedes hende at gå hele vejen ud i skoven. 

– Jeg husker tydeligt sejrsfølelsen, da jeg ikke gav efter for trætheden, men i stedet gik en tur. Wow, det virkede faktisk! 

Træningen indebærer, at hun øver sig i at bemærke impulsen til at handle, men derefter vælger ikke at flygte fra eller undgå ubehaget. 

– Jeg klarede at tage et skridt. Det gjorde ondt, men smerten blev ikke værre. Og så kunne jeg tage et til. Før havde jeg formindsket mit liv, nu turde jeg udvide det igen. 

Lettere at leve med 

Vejen frem for Jenny var at gå ture, træne i fitnesscenter, gøre rent i sin lejlighed og mødes med venner. 

– Smerterne aftog, og jeg fik mere energi. Og jeg sover bedre og vågner udhvilet op, siger Jenny. 

Nu bruger Jenny tiden på at indhente alt det, hun er gået glip af ved at leve 30 år med smerter. 

Hun træner i fitnesscenter, dyrker yoga, vandrer, synger i kor og er aktiv i en bogklub. 

– Terapien har gjort underværker for mine smerter og mit velbefindende. Mit fokus er ikke længere på fibromyalgien. Sygdommen forsvinder ikke, men den er lettere at leve med. 

Jenny råder alle, der lider af fibromyalgi og langvarige smerter, til at prøve kognitiv adfærdsterapi online.

– Livet føles meningsfuldt igen. Jeg løser problemerne med terapien og føler ingen begrænsninger. Der er sket så mange gode ting i min krop.

9 spørgsmål og svar om langvarige smerter

Karsten Ahlbeck, smertelæge og klinikchef på Smerteklinikken på S:t Görans Hospital i Stockholm, svarer på Hjemmets spørgsmål.

1. Hvad er langvarige smerter? 

– Langvarige smerter er en relativ ny diagnose, hvor man kan have ondt hvor som helst i kroppen. Kriteriet er, at smerten har varet i mere end tre måneder. 

Dette omfatter bl.a. ryg- og nakkesmerter, muskelinflammation, fibromyalgi, nerveskader, overbelastning og irritabel tyktarm. Smerten kan starte med en operation, et hold i ryggen eller et benbrud. Selvom selve skaden heler, bliver smerten tilbage. 

2. Hvorfor får man langvarige smerter? 

– Det ved man ikke med sikkerhed, men der forskes i det. Normalt aftager smerten, efterhånden som en skade eller betændelse heler. 

Når smerten alligevel bliver, tyder det på, at smerteopfattelsen biologisk set sidder i hjernen og ikke i den skade, der er helet. 

3. Hvad skal man gøre, når smerten ikke vil forsvinde? 

– Det er vigtigt, at man først bliver grundigt udredt. Men når man er færdigudredt, uden at der er fundet en klar årsag, drejer det sig næsten altid om netop langvarige smerter. 

Så skal man fokusere på at behandle smerten i stedet for at blive ved med at lede efter en mulig årsag. 

4. Hvorfor er det vigtigt? 

– Ofte er det meningsløst at fortsætte med en masse undersøgelser for at finde nye årsager, da smerten ikke kan ses på blodprøver eller scanninger. 

5. Hvad kan hjælpe mod langvarige smerter? 

– For mange kan det hjælpe at vide, at det ikke er farligt at have ondt. Det er heller ikke farligt at lave bevægelser, der gør ondt. Tværtimod lindrer træning langvarige smerter for de fleste. 

6. Hvorfor får jeg det bedre af at bevæge mig? 

– Forskning viser, at jo tættere på det ømme sted man træner, desto bedre bliver resultatet. Hvis man har ondt i ryggen eller et knæ, er det altså ryggen eller knæet, man skal træne, selvom det gør ondt. 

7. Hvilke andre metoder hjælper? 

– Medicin er en brik i puslespillet, omend nogle gange en vigtig en, sammen med fysioterapi, livsstilsændringer og forskellige terapiformer som kognitiv adfærdsterapi. 

8. I din bog ”Overlist smerten” fortæller du om kognitiv adfærdsterapi, hvordan virker det? 

– Det handler om at vende hele tankegangen fra at lede efter en årsag til selv at tage kontrollen. Få hjernen til at forstå, at den skal tænke anderledes. Og at have styrken til at bryde den onde cirkel. 

9. Hvor rask kan jeg håbe på at blive?

- Nogle bliver helt raske, for andre handler det om at opnå en højere livskvalitet.