"Folk tror, at jeg er Dyvia Das"

Hvad er det mest besynderlige minde fra din barndom?
– Engang lavede min gode barndomsveninde Line og jeg cirkus for mine forældre ude i haven. Min veninde lagde sig ned på maven, og så spadserede jeg hen over hende. Jeg gik altså "på Line". Det, syntes vi selv, var ret kreativt. Hun og jeg skrev og komponerede også engang en musical, der vandt en konkurrence i forbindelse med Aalborgs jubilæum.

Hvilke tre personer ville du invitere til det ultimative middagsselskab?
– Barack Obama. Fordi han er cool. Oprah Winfrey. Fordi hun har opbygget et brand og en stærk forretning. Jose Mourinho (portugisisk kontroversiel fodboldtræner, har bl.a. stået i spidsen for den spanske storklub Real Madrid), fordi han er unik på godt og ondt. Jeg knuselsker de skæve typer, der blæser sig helt urimeligt op.

Hvilken telefonsamtale husker du bedst?
– Da jeg sad på en sushibar i London, og min mor ringede og fortalte, at min morfar var død.

Hvad ville du sige, hvis du skulle bagtale dig selv?
– At jeg er utålmodig i en grad, der kan være slemt irriterende for andre.

Hvad antager folk fejlagtigt om dig?
– At jeg er Divya Das.

Hvornår har du sidst været rigtig bange?
– Da jeg for nylig efter mange dages sygdom fik et voldsomt migræneanfald, der var så modbydeligt, at jeg troede, at der var sprunget et blodkar i hjernen.

Hvad er din største succes?
– Mit forhold. Jeg er så heldig at have en kæreste, der holder af alle mine sider – både de gode og de dårlige – og lader mig være præcis lige så uperfekt, som jeg er. Jeg kan sagtens være hysterisk, urimelig og stædig, men han er i stand til at rumme alle sider af mig og elske mig alligevel. Sammen er vi helt os selv. Og vi er hele, fordi vi er sammen.

Hvilken episode i dit arbejdsliv har været mest krævende?
– Det er hårdt arbejde at være af sted til en fodboldslutrunde eller et OL. Langt, langt hårdere end folk umiddelbart tror. Meget lange arbejdsdage, megen research og forberedelse, og så skal man samtidig være skarp, "PÅ", og nogenlunde udholdelig at se på for seerne. Men det ændrer ikke på, at det er en drømmeopgave for mig at have. Jeg elsker at være i gang og hele tiden befinde mig i den der "her-og-nu"-situation, når man sender live i så mange timer. Mit arbejde kan til tider være særdeles krævende, men jeg føler mig utrolig heldig og privilegeret over at få lov til at dække så mange sportsgrene og -begivenheder.

Hvad er det vigtigste, du har lært af de mænd, du har kendt?
– Offside-reglen.

Hvem inspirerer dig?
– Jeg bliver let begejstret og deraf inspireret af rigtig mange forskellige mennesker. Alle de professionelle sportsudøvere, jeg møder, har nogle kvaliteter, der er enormt inspirerende. Deres drive, vilje, målrettethed, opofrelse, evne til at ignorere træthed og smerte og deres mentale styrke gør dem virkelig til noget helt særligt. Derudover bliver jeg hele tiden inspireret af folk omkring mig. Min kæreste, som er et de skarpeste, mest kreative og sjove mennesker, jeg kender. Min mor, som stadig arbejder med 200 km i timen, og som har en tårnhøj arbejdsdisciplin. Mine veninder, mine kolleger, mit netværk.

Hvad er din største sorg?
– Det var en stor sorg for mig at miste min morfar. Jeg elskede at være i hans selskab, selvom jeg ikke var det så tit. Eller måske netop derfor.

Har du et ar, der fortæller en historie?
– Jeg har et 6 cm langt ar på det ene lår lige over knæet, som jeg fik for mange, mange år siden under en beachvolley-hyggekamp i Løkken. Jeg kastede mig efter en bold og landede i en glidende bevægelse direkte ned over den pløk, der holdt nettet. Pløkken gik dybt ind i kødet og lavede et langt ar, og det blødte ustyrligt, men mærkelig nok gjorde det ikke specielt ondt.

Hvilket træk holder du mest af hos dig selv?
– Min humor og min musikalitet.

LÆS OGSÅ: Damsgård "Man ved jo, der altid kommer et angreb nummer 2"