Danske par har forelsket sig i særligt ritual: ”Vi er på vej ind i en ny bølge af romantik”

Hvorfor er gengifteri blevet et begreb, som danskerne forholder sig mere åbent til?

"Det skyldes, at alt, hvad der bliver presset eller ramt af kriser, kommer i højere kurs. Det kan sammenlignes med, at priserne på land og byggegrunde stiger lige nu, fordi vi bliver flere og flere mennesker, der skal bebo mindre land. Det samme ser vi med den romantiske kærlighed: den er under pres. Ikke bare som følge af pandemien, hvor vi ikke kunne være sammen helt frit, men også fordi hele ideen om den romantiske tosomhed bliver udfordret i disse år. Både statistisk og historisk er det særligt i 90’erne, at der skete et alvorligt skift i vores forhold til kønsroller."

"Der blev de traditionelle parforhold udfordret, fordi ligestilling for alvor begyndte at slå igennem, kvinder var stadig mere veluddannede og derfor økonomisk uafhængige af mænd. Vi måtte redefinere, hvad et parforhold skulle kunne; ligestillingen har gjort, at det er kærlighed og ikke praktik, der holder os sammen."

LÆS OGSÅ: "Vi skal giftes igen og igen, for vi får aldrig nok af at fejre kærligheden"

"Kærligheden skal fodres og plejes, og parforholdet bliver en opgave i sig selv – en tredje instans i relationen mellem mænd og kvinder, som de begge må forholde sig til. Vi har mistet alle forventninger om, at det kan vedligeholde sig selv."

Og derfor skal vi fejre det, hvis parforholdet er modstandsdygtigt?

"Ja, de af os, der har formået at fastholde den romantiske kærlighed i vores parforhold, gør mere ud af at fejre den end nogensinde. Samtidig er vi på vej ind i en ny bølge af romantik, ”new romanticism”. Det er et globalt fænomen, som ofte vokser ud af en krise. Helt konkret vil vi se en genkomst af den romantiske komedie, men nu vil den ikke kun have unge mennesker i hovedrollen, men også mere voksne mennesker."

"Parforholdsringen, der er et symbol på, at vi har holdt ud, vil støde til forlovelses- og vielsesringen på hånden. Og så vil vi opleve mange flere kærlighedsfejringer. Det behøver ikke nødvendigvis at være kæmpe fester, det kan også være to mennesker på en strand, hvor en mand i kaftan og fjer velsigner kærligheden. Vi har brug for at demonstrere, at vi vil knytte os åndeligt til hinanden, fordi vi ikke behøver at gøre det praktisk."

Er gengifteriet ikke bare endnu et kommercielt, amerikansk fænomen på lige fod med Valentine's og Halloween?

"Nej, det er slet ikke kommercielt. Det er ikke kvindens lyserøde fantasi, der realiseres. Mænd går også mere og mere op i parforholdet, for den moderne mand føler sig ikke fanget i parforholdet; han vælger det aktivt til som et åndeligt commitment, og det er blevet et afgørende succesparameter for den moderne mand at have et velfungerende parforhold. Det er ikke kun kvindens projekt længere. Derfor bliver gengifteriet også et mere fælles projekt end brylluppet. Det viser, at man har et socialt, økonomisk og åndeligt overskud; og så kan det også være betydningsfuldt at vise sine børn, at forældrene fortsat er glade for hinanden og står ved deres beslutning. Vi vil vise vores ømhed, sårbarhed og nærhed – og corona har lært os, at vi ikke kan vente med de store oplevelser, fester og tilkendegivelser."

Hvordan vil ritualerne omkring gengifteriet se ud herhjemme?

"Det er ikke rigidt. Det kan være, vi får vores bedste ven eller ældste barn til at forestå ceremonien, for vi vil ikke følge andres facitliste. Vi kan selv finde ud af, hvordan netop vores højtideligholdelse skal se ud, og om det er vores advokat eller yogalærer, der agerer moderne præst."

LÆS OGSÅ: Julia Lahme: "Jeg forelsker mig mere og mere i ham, som tiden går"

Hvem appellerer tendensen til?

"De par, der har været sammen i 15-20 år og har fået de børn, de skal have, og som ved, at næste udfordring er at give forholdet mening og fylde, når børnene flytter hjemmefra og ikke har brug for dem i hverdagen. Og så appellerer den til alle dem, der forholder sig åbent og aktivt til det at være i et parforhold – de tager ikke hinanden eller ægteskabet for givet, og det vil de hylde og ære."

Hvorfor er det ikke ”nok” at fejre de traditionelle danske mærkedage som kobber- og sølvbryllup?

"Fordi der implicit ligger en skabelon for den fest og markering, og det er folk trætte af. Vi vil selv være herre over det, vi investerer tid og penge i."

Vil vi se et boom af gengifterier ovenpå pandemien – en markering af, at ”vi klarede det”?

"Ja helt klart – de parforhold, der overlevede den tid, er jo allerede blevet bekræftet i deres valg. Vi er blevet optaget af at hylde parforholdet, for vi har fundet ud af, at den romantiske, livslange kærlighed er en bonus i livet, som vi ikke kan tage for givet. Den kræver også konstant personlig udvikling, for du kan ikke være stejl, egenrådig eller stædig, hvis du vil være med den samme partner hele livet."