Gertrud Højlund: “Jeg får selv kryb, når nogen siger de ord til mig”

Jeg vil egentlig gerne skrive en klumme om, at jeg er lidt bekymret for, om vi er ved at tabe mændene, når de er underrepræsenterede på de videregående uddannelser. Men jeg tror, det må vente til næste gang.

For inden jeg begynder at argumentere mildt for, at mændene måske skal have et ekstra puf for ikke at falde ud af uddannelses- og jobmarkedet, vil jeg gerne i denne klumme pointere, at ligestilling er vigtigt og hvorfor.

LÆS OGSÅ: Gertrud Højlund: ”Jeg bliver blød om hjertet ved tanken om det”

På samfundsplan sikrer lige muligheder og forventninger til alle mennesker, at talentmassen kommer så godt til sin ret som muligt, så alle de stærkeste hoveder får mulighed for at præge vejen frem uanset køn (eller etnicitet/religion/osv. osv.). På det individuelle plan vil ligestilling kunne hjælpe både mænd og kvinder til at leve de liv, de nu engang har mest lyst til at leve.

Drømmen er at løsrive individet fra de kønsbaserede forestillinger og forventninger, så hvert enkelt menneske m/k kan leve sit liv i så stor overensstemmelse som muligt med egne værdier og ikke bare i overensstemmelse med overleverede forestillinger om, hvad det nu engang vil sige at være ”en rigtig kvinde” eller ”en rigtig mand”.

Jeg får selv kryb, når nogen siger til mig, at jeg da er en rigtig kvinde – og spørger altid, hvornår man så er en forkert kvinde? Og det samme, hvis folk på sådan en automatiseret måde taler om ”rigtige mænd”. Jeg vil gerne lægge de begreber i graven en gang for alle.

Det betyder ikke, at kvinder, der trives bedst i en lyserød verden af tylskørter, lipgloss og alverdens tøserier skal få sig nogle andre præferencer. De skal bare give den gas, og det gør jeg også på visse punkter selv.

Og mænd, der aldrig har haft lyst til at træde ud af de dyder, man forbinder med ”en rigtig mand”, skal også bare holde fast i bøffer, fadøl og værktøjsbæltet og glæde sig over, at de nok har passet ret fint ind i kasserne hele livet igennem og ikke er på kant med andre normer end måske (#notallRigtigeMænd*) en enkelt Metoo-relateret eller to, og det tænker jeg, at de ikke tager skade af at overveje.

LÆS OGSÅ: Gertrud Højlund: "Man kan hurtigt føle sig som et fortabt fnug her i spidsen af universitets tid"

Pointen er nemlig ikke at gøre vejen (ret meget) mere snæver for dem, der trives godt med de overleverede normer. Pointen er kun at gøre den bredere for alle de andre.

Så kvinder, der lyster, kan fyre karrierekanonen af i flade sko uden at skulle undskylde for deres manglende forplantningsinteresse – og så mænd, der lyster, kan tage halv barsel eller mere og dyrke stærke bånd til deres børn uden at skulle forsvare deres maskulinitet eller undskylde den lidt lavere vækstrate på lønkontoen.

Jeg synes, det kunne være labert, hvis alle bare kunne fokusere på at leve deres bedste liv uden at skulle stresse over, om de nu også performer deres kønsidentiteter på en eller anden kollektivt acceptabel måde, hvor kvinder er smukke, og mænd er stærke, og alt derimellem er noget mærkeligt halløj ”fordi lige siden vi boede i huler har mænd været sådan og kvinder været sådan” og bla bla bla.

Who cares! Hvis der er noget, der kendetegner mennesker, så er det evnen til at skabe og tænke nye systemer og tilpasse sig dem – så fri os venligst for stenaldersammenligninger og pseudo-videnskabelige undskyldninger for, at det nok er bedst, hvis alt bliver ved det gamle. 

*Hvis man glemmer at skrive #notallRigtigeMænd, er fanden løs i Laksegade!