Hurra for fjernsynet!
Var ualmindeligt træt søndag formiddag efter en vidunderlig lørdag aften med veninderne!
Min mand og jeg havde aftalt at spise brunch ude i byen, og selv om bordet først var booket til 12.15, var mine øjne helt hævede og tunge, og det var næsten umuligt at slæbe min tunge krop hen til Fokus Cafe.
Og det var på alle måder en aldeles trist oplevelse.
Efter at have fået beskidt bestik og beskidt glas - som servitricen af en eller anden absurd grund hellere ville forklare årsagen til end at udskifte (?) - og pillet i underlige appesinskræl-endestykker i stedet for appelsin (kan man spare sig selv ihjel?), samt hakket tænder i et lille stykke platik vedlagt osten, vraltede vi trætte ned til Illums Bolighus for at købe ting til køkkenet, som vi overhovedet ikke mangler.
Heldigvis havde de lukket, og vi kunne med god samvittighed kravle tilbage til sofaen og se alle mulige tilfældige ting i fjernsynet.
“Hold da kæft, hvor jeg elsker fjernsyn. Hvis jeg troede på ånder, ville jeg dagligt takke Farnsworth og J. L. Baird.”
(to opfindere af sort/hvid-fjernsynet og dele af det, red.)
Og hold da kæft, hvor jeg elsker min mand, fordi han magter at se det hele med mig.
Satser alle pengene på næste søndag, hvis I gider at fortælle mig, hvor man får en ordentlig morgenmad til ordentlige penge?
