Denne kvinde befriede Frankrig fra 1400-tallets borgerkrig
Føler du dig indimellem misforstået, fordi du brænder for en sag, ingen andre forstår? Vil du hellere trække i en oversize herreskjorte end en silkekjole? Og foretrækker du at starte en dyst på ord fremfor at holde din kæft? Fortvivl ikke. Allerede i det 15. århundrede kæmpede Jeanne d’Arc din kamp, og som helgen holder hun hånden over dig, når kampen synes hård og modstanden urimelig.
Er det værd at gå i døden for sin sag? Måske ikke. Men den franske hærfører Jeanne d’Arc (ca. 1412-1431) havde ikke noget valg. Hun var kendt som Jomfruen fra Orléans, der kompromisløst, modigt og truende mandhaftigt kæmpede i Hundredårskrigen. Og hun blev retsforfulgt på indicier, dømt af kirken og brændt på bålet som kætter i 1431 i en alder af blot 19 år.
Helgenindens korte liv var drevet af et indre kald. Den karismatiske bondepige Jeanne d’Arc var kun 12 år gammel, da hun hørte guds stemme, som påbød hende at befri Frankrig fra den borgerkrig, der havde hærget landet i 90 år mellem armagnakerne, der ønskede at uddrive englænderne fra Frankrig, og burgunderne, der havde allieret sig med briterne.
LÆS OGSÅ: Grevinde Danner var de svage kvinders beskytter: Gik fra ukendt tjenestepige til dronning
Det var i den modige piges teenageår, at krigen gik ind i en ny fase, fordi både England og Frankrig skulle have nye konger: I England var der kun et spædbarn til at overtage tronen, mens Karl 7. stod på spring for at overtage magten i Frankrig. Jeanne d’Arc ville krone sin konge og befri sit folk, men kirken satte en stopper for hendes mission. De anså hende for at være en blasfemisk forræder, der ikke alene spottede kirken ved at sige, at gud havde talt til hende, men som også var så dristig at gå i herretøj. For Jeanne d’Arc var ikke alene en progressiv kriger, der ikke ville lade samtidens syn på køn og krigsførsel ændre på hendes åndelige forpligtelse. Hun er også modehistoriens måske første tomboy. Hun nægtede at følge herskende stilregler og ligne sine medsøstre. Den kvindelige kriger forkastede kjoleliv og lange lokker til fordel for praktisk kort hår og en maskulin klædedragt bestående af skjorte og shorts, vest og frakke, hat, rustning og våben.
Det kan godt være, at Jeanne d’Arc ikke gik op i udseende, men eftertidens skildring af hende har sikret hende en respektfuld grad af stilsikkerhed. Luc Besson filmatiserede nemlig i 1999 Jeanne d’Arcs dramatiske livshistorie i filmen af samme navn, og her lod han gudesmukke Milla Jovovich spille den seje kvinde med det store mod, den beskedne garderobe og det alt for korte liv. Men den mest ikoniske filmatisering af historien er danske Carl Th. Dreyers klassiker Jeanne d’Arcs Lidelse og Død fra 1928.
LÆS OGSÅ: Kom til tasterne, kvinde: Sådan opretter du nye personer i Wikipedia
Jeanne d’Arc døde som kætter, men blev allerede anerkendt som heltinde i hjemlandet kun 15 år efter sin død. Jeanne d’Arcs betydning som kristen martyr og fransk nationalsymbol voksede markant i århundrederne efter hendes død, og hun blev derfor kanoniseret af den katolske kirke i 1920.
Hun fejres i dag som kirkens helgen den 30. maj og som Frankrigs nationalhelgen søndagen efter 8. maj. Og så er den franske heltinde firstmoveren par excellence: Jeanne d’Arc inkarnerer nemlig devisen om, at selv om du misforståes i din samtid, kan du sagtens vinde eftertidens gunst, beundring og endda blive stilikon.
Kilder Denstoredanske.dk, Jeanne d’Arc af Luc Besson (1999) og Jeanne-darc.info.