Hvorfor skal man åbne vinduesskodderne under takeoff og landing
SPONSORERET indhold

Her er den egentlige grund til, at du skal åbne vinduesskodderne under takeoff og landing

Og fire andre ting, du altid har undret dig over, når du flyver. Her får du svaret.

Af: Tilde Mariann Broge-Starck Foto: Getty
23. maj. 2017 | Livsstil | ALT.dk

Om du er frequent flyer eller lejlighedsvis charterturist, er der måske en ting eller to, du har undret dig over, når du har lænet dig tilbage i flysædet og spændt sikkerhedsbæltet forsvarligt. Hvorfor skal man åbne vinduesskodderne under takeoff og landing? Hvorfor skal man rette sædet op? Hvorfor dæmper de lyset i flyet? Hvor er det sikrest at sidde i et fly? Hvorfor bliver fly overbookede? Vi har undersøgt sagen for dig og giver dig svarene her.

Hvorfor skal man åbne vinduesskodderne under takeoff og landing?

Nej, det er ikke fordi, stewardesserne ikke selv gider gøre det, efter du er stået af flyet. Det er af sikkerhedsmæssige årsager, du skal åbne vinduesskodderne under takeoff og landing. Det skriver det engelske medie Independent.

I tilfælde af en ulykke har kabinepersonalet 90 sekunder til at evakuere flyet, og derfor forbereder de allerede ved landing en potentiel evakuering, for at det skal forløbe så let som muligt, hvis uheldet er ude. I den forbindelse er der flere grunde til, at du skal slå vinduesskodderne op.

Når vinduesskodderne er åbne, kan personalet se ud og få øje på faresignaler i god tid. Hvis det f.eks. ryger fra en af motorerne. Samtidig kan passagerene også se ud af vinduet og alarmere personalet, hvis de får øje på noget mistænkeligt. Det er også muligt at vurdere inde fra flyet, hvilke nøddøre, der skal åbnes. Og så gør det det muligt for redningspersonale uden for flyet, at se ind og tage bestik af situationen.

LÆS OGSÅ: 11 hemmelige tricks der giver dig en billigere rejse

Hvorfor skal man rette sædet op under takeoff og landing?

Igen er det en rutine, der skal lette en eventuel evakuering. Du skal slå sædet op under takeoff og landing, fordi, det ikke må blokkere vejen for dig selv og dine medpassagerer, hvis I skal hurtigt ud af flyet. Det skriver Huffpost.

Det er også derfor, du skal klappe dit lille bord op. Forestil dig, at du sidder inderst ved vinduet, og ham, der sidder på det midterste sæde på rækken foran, har lagt sædet tilbage, og din sidemand samtidig har slået sit bord ned. Hvordan forcerer du lige den forhindring, hvis du skal hurtigt ud af flyet?

Heldigvis er der ikke noget at være bekymret for, for det er helt standard, at kabinepersonalet sikrer sig, at alle sæder er oprejst og alle borde er klappet sammen, når I letter og lander.

Hvor er det sikrest at sidde i et fly?

Flyulykker sker så godt som aldrig, men derfor er det da stadig meget interessant at vide: Hvor er det sikrest at sidde, når man flyver? Du skal sætte dig bagerst. Det viser data, der er samlet sammen og analyseret af udgivelsen Popular Mechanics.

Sidder du forreste i flyet, er din chance 49 procent for at overleve, skulle I styrte ned, sidder du over vingen, er chancen 56 procent, og rykker du ned bagerst bag vingen, er der gode udsigter, for så der er 69 procent chance for, at du overlever.

LÆS OGSÅ: 16 ting du kan lave i København, når det regner

Hvorfor dæmper de lyset i flyet under takeoff og landing?

Har du lagt mærke til, at lyset i kabinen bliver behageligt dæmpet under takeoff og landing, når du flyver om aftenen? Endnu en gang er der tale om en sikkerhedsprocedure.

I tilfælde af en nødsituation, vil dine øjne allerede være vænnet til mørket, og detn bliver nemmere for dig at se de små lamper på gulvet, der leder dig til nærmeste nødudgang. Det skriver Huffpost.

Hvorfor bliver fly overbookede?

Det er ganske irriterende. Du kan risikere at dukke op i lufthavnen med din pakkede feriekuffert i den ene hånd og dine biletter i den anden for så bare at få at vide, at der alligevel ikke er plads til dig på flyet. Hvordan kan det ske?

Mange flyselskaber overbooker deres fly i forventning om, at en del af passagererne ikke dukker op på afrejsedagen. Ifølge det engleske medie The Sun bliver der solgt 150 billetter for hver gang, der er 100 sæder. Ifølge samme medie har British Airways tidligere indrømmet at have overbooket 500.000 på et enkelt år, hvoraf der kun var 24.000 passagerer, det skulle ombookes. Det er tydeligvis en god forretning for flyselskaberne.

LÆS OGSÅ: Sådan undgår du shampoo i din kuffert og 18 andre uundværlige tricks til flyveturen

LÆS OGSÅ: Sådan får du en god flyrejse med børn

LÆS OGSÅ: Her er de bedste skønhedstips til flyveturen