Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Hassan Preisler
Foto: Petra Kleis Hassan Preisler er vel det, man kan kalde en blød mand og er pænt bange for at overskride kvinders grænser.

Interview med Hassan Preisler

"Det eneste, jeg tænkte, var, at jeg mislykkedes og tabte i fuld offentlighed. Alle så det!"

Skuespiller og forfatter Hassan Preisler om den største skam, han har oplevet.

Her er en mand, der gerne vil tale om følelser. Skuespiller, dramatiker og forfatter Hassan Preisler, 48, er også radiovært på programmerne Min Lille Hassan og Det Næste Kapitel på Radio24syv, hvor han forsøger at få mænd og kvinder til at fortælle om, hvad der foregår i deres inderste. Nu er det Eurowomans tur til at kravle ind i hovedet og hjertet på Hassan Preisler.

Er det ikke rigtigt, at du ved en masse om mænd og kvinders følelser?
– Jo, men jeg er nødt til at slå fast, at det her ikke bliver en objektiv skildring af mænd og kvinder. Det er min helt subjektive oplevelse og baserer sig på min forhistorie.

Hvad er den største forskel på mænd og kvinder?
– Jeg er meget mere bange for at sidde overfor kvinder end overfor mænd. Jeg tør gå meget hårdere til mænd, være direkte, konfronterende og udfordrende. Det tør jeg slet ikke med kvinder. Jeg er bange for kvinders straf. Jeg oplever, at kvinder hævner sig, når man træder dem over tæerne.

Hvordan hævner kvinder sig?
– Med magt. Kulde og afstand. Min største frygt i forhold til kvinder er, at de hævner sig med det ultimative: at gå eller forlange, at jeg går. Jeg frygter det i parforholdet, men også i mit arbejde, at jeg bliver fyret af en kvindelig arbejdsgiver, eller at en kvindelig kollega afviser mig.

Så din ultimative frygt er, at kvinder forlader dig?
– Mon ikke det er de fleste mænds...?

Hvornår forlader kvinder mænd?
– Det er, som om alle kvinder har en grænse indeni. Hvis du overskrider den usynlige grænse, er krænkelsen så ultimativ, at kvinder bliver nødt til at reagere med den største straf i verden, som er, at de ikke vil se dig mere.

Har mænd ikke sådan en grænse?
– Nej, for mænd tager konfrontationen som en udfordring. En opmuntring til tvekamp. Når jeg sidder overfor mænd og har overskredet en grænse, kan jeg både mærke dysten og skrøbeligheden i vores relation. Hvordan vi hele tiden positionerer os over for hinanden. Så går jeg lidt ned i status for, at den anden kan komme lidt op, og så skifter vi, for at samtalen kan fortsætte, uden at nogen bliver ydmyget. Med en kvinde skal jeg passe så meget på, at jeg ikke krænker hende. Altså så meget. Hvis jeg kommer til at krænke hende, er det uigenkaldeligt.

Det er sværere for dig at tale med kvinder?
– Det er så meget sværere! Da jeg gik i gang med Min Lille Hassan for halvandet år siden, var min påstand, at mænd ikke kan tale om følelser, men det kan kvinder. Men jeg fandt ud af, at mænd godt kan tale om følelser. De er virkelige gode til det, faktisk. Alle de 25 mænd, jeg har haft i studiet, har været sindssygt modige og har udfordret sig selv intenst.

LÆS OGSÅ: Adam Holm: “Jeg har været utro fem gange indtil videre”

Hvordan har du fået mænd til at tale om følelser?
– Hvis du får din hensigt til at handle om mod, kan du få mænd til alt. Jeg sagde til dem, at det ville være modigt af dem, hvis de kom i studiet og talte om deres følelser. Hvis en kvinde vil have en mand til at gå med i forsamlingshuset om onsdagen for at danse tango, og han siger: "Nej, det vil jeg ikke," skal hun sige: "Okay, det forstår jeg godt, det kræver fandeme også mod." Hvis hun siger det tilstrækkeligt mange gange, går han med, og han kommer til at elske det, hvis hun fortsætter med at sige, at han er modig.

Mænd vil være modige. Hvad vil kvinder gerne være?
– Kvinder føler, at de bliver nødt til at møde verden med oprejst pande og tror, at de kan klare det hele uden at svede. Og så er der eddermame mange ting, de skal pakke væk, for verden er jo ikke håndterbar på den måde. Verden gør ondt og er vildt bøvlet at begive sig ud i. Vi mænd må bare ikke tabe. Det er den eneste ting, vi tumler med hele tiden. Vi må bare ikke tabe! Men det efterlader alligevel uendelige muligheder for at være sig selv, fordi du jo bare kan formulere dine egne regler for, hvad der er en sejr, fx at være sårbar. "Det kræver stort mod af mig at være sårbar, og derfor er det en sejr at være sårbar."

Hvordan oplever du, at kvinder har det?
– Det virker, som om der er mange ting, kvinder skammer sig over. At de har et image af, hvordan kvinder bør være, som ikke bare handler om det ydre, men som rækker langt, langt ind i sjælen. For at leve op til det image, bruger kvinder skam som redskab. Jeg tror, at kvinders største frygt er fundamental kvindelig uduelighed.

Hvad skammer kvinder sig over?
– Jeg kan komme med et eksempel. Min daværende kæreste havde inviteret alle sine veninder til pigefødselsdag, og hun havde besluttet sig for at holde en tale, hvor hun ville præsentere sine veninder for hinanden. Det gjorde hun så, og hun kom til at sige en af pigernes navn forkert. Hun rettede det, og alle grinte af det. Det vilde var, at hun gik helt ned med flaget over det i 14 dage. Jeg aner ikke, hvad den fejltagelse aktiverede i hende... Med en anden ekskæreste til en anden fest, vi holdte, bar jeg maden ud til gæsterne på paptallerkener, og hun blev helt ulykkelig. Den perfektionisme er umulig at forstå for en mand, fordi den er så kompleks. Det er, når perfektionismen vælter for jer, at I oplever skammen.

LÆS OGSÅ: Carsten Bjørnlund: "Det er virkelig en røvssyg sygdom, fordi den er sååå... INTET!"

Hvordan kommer man skammen til livs?
– Skammen er heldigvis ikke specielt levedygtig. Når den, der skammer sig, deler skammen og taler om den, mister den fuldstændig sin betydning. Det er, som om skammen bliver iltet, når du holder den inde i dig selv, men når den kommer frem, visner den.

Hvornår skammer mænd sig?
– Vi skammer os som sindssyge, når vi har tabt! For mig føles det, som om jeg ikke har gjort mig fortjent til at være på jorden.

Hvornår har du oplevet skam?
– Når jeg har fået en dårlig anmeldelse. Det er et kæmpe nederlag. Det skal jeg virkelig reparere intenst på, og det forplanter sig i alt, hvordan jeg er som far, kæreste og ven. Jeg kan ikke cykle normalt, hvis jeg har fået en dårlig anmeldelse. Hele min eksistens er til debat med mig selv... Og da jeg blev skilt! At min familie faldt fra hinanden, fordi jeg ikke kunne finde ud af holde sammen på den, det er måske den største skam, jeg har oplevet. Der lå jeg på min sofa i et år, når jeg ikke var på arbejde. Det eneste, jeg tænkte, var, at jeg mislykkedes og tabte i fuld offentlighed. Alle så det! Jeg trådte ind i den her arena, rustningen skinnede, fjerene struttede, og lansen var nysleben, og så gik jeg i gang, og så bang, bang, slam, slam! Så lå jeg fladt ned og havde fået de vildeste tæsk, og kejseren vendte tommelfingeren nedad, men min modstander lod mig overleve, fordi jeg alligevel var så patetisk, at der ikke var nogen grund til at slå mig ihjel, og publikum rejste sig og gik. Det var sådan det føltes at blive skilt.

Hvad skal en kvinde leve op til ifølge kvinder?
– Hun skal leve op til en hel masse inden for forskellige felter. Der er det moderlige felt, som inkluderer ro, tålmodighed, omsorgsfuldhed og balance. Så er der det erotiske felt, hvor hun skal være delikat, attraktiv, lækker og i sin personlighed forførende, legende, til rådighed, men endelig ikke for meget. Så er der også et vennefelt. Når jeg ser jer veninder være sammen...

Hvad ser du så?
– Jeg synes godt nok, I er vilde ved hinanden! Jeg forstår ikke, hvorfor I som venner ikke bruger hinanden som helle, i stedet for at bekræfte hinanden i, at I skal leve op til et særligt image. I burde I sige til hinanden: "I stedet for at finde ud af, hvad det er, ham der fyren, som du er begyndt at se, allerhelst vil have, du er, så skal du finde ud af, hvad du allerhelst vil være! Og jeg støtter dig! Og hvis han ikke vil være sammen med den, du er, så er jeg her for dig!" Jeg synes godt nok ikke, at I er specielt nådige over for hinanden.

LÆS OGSÅ: Kaspar Colling Nielsen: “Det var bare en helt almindelig dag, hvor der foregik helt almindelig ting. Og så døde min mor”

Hvordan er mænds venskaber forskellige fra kvinders?
– Hvis vi er fire mænd, der beslutter at mødes fredag aften derhjemme bare for at hænge ud med hinanden over øl og mad, så møder vi op i det tøj, vi har gået i hele dagen. Når fire kvinder mødes fredag aften for at være sammen derhjemme, bruger de flere timer på at gøre sig klar. Hvad er det, kvinder plastrer til og bygger op overfor hinanden? Når jeg spørger ind til det, siger de: "Det er bare, fordi jeg godt kan lide at gøre mig lækker." Men jeg tror simpelthen ikke på det.

Hvad tror du så, det handler om?
– Jeg tror, I maskerer jer over for hinanden. Selv på venskabsfeltet skal I hele tiden præstere. Jeg ved godt, at I taler om jeres mænd, når I mødes. Men min oplevelse er, at I ikke taler om dem for i fællesskab at finde en løsning, der kan gøre jeres parforhold bedre. Jeg har en oplevelse af, at I taler om jeres mænd, for at I kan fortælle hinanden, hvor svært jeres mænd gør det for jer at være til. På den måde kan I undgå at sige, at det er jer, der har svært ved at være til, for så ryger I ned i den der skam over, at I ikke dur til noget.

Hvad burde kvinder gøre?
– I mit ægteskab og i alle mine parforhold har jeg haft en fornemmelse af, at kvinder bare har lyst til at skrige: "Jeg kan ikke mere!" Jeg tænker altid tilbage til den scene i Cabaret, hvor Liza Minelli stiller sig under en togbro i Berlin, og når toget buldrer forbi, råber hun, for så er der ingen, der kan høre hende. Kvinder har svært ved at slippe kontrollen.

Hvordan har du oplevet den kontrol?
– Det har betydet meget for de kærester, jeg har haft, at jeg opfører mig ordentligt, når vi er til parmiddag, ikke siger åndssvage ting, hilser på alle, når vi kommer og siger farvel, når vi går. Derfor har jeg aldrig haft lyst til at tage med til parmiddage. Der er så mange regler, som dybest set ikke har nogen betydning for mig, så det er endt med, at jeg har gjort det modsatte: spist grimt og ikke sagt farvel, for jeg skulle i hvert fald ikke være en social hanrej i det forhold! Men i virkeligheden handlede det jo om, at jeg følte, at hun ikke elskede mig for den, jeg var.

Hvad burde hun have sagt?
– Hvis en kvinde siger til mig: "Jeg fatter intet af det, der foregår indeni dig, og jeg kan faktisk ikke holde dig ud, men det vil jeg alligevel gøre, for jeg elsker dig, så du skal bare give den gas." Der findes ikke noget bedre.

Hvad er der med den usikkerhed?
– Jeg har en forestilling om, at kvinder hellere vil have ham med den store Audi, den enorme bankkonto og den vanvittige succes. Og jeg har en forestilling om, at kvinder tænker det samme om mænd. At I tror, at vi helst vil have hende kvinden med de perfekte bryster. Men vi er fuldstændig ligeglade med perfekte bryster, og når det er sådan, så er kvinder vel også fløjtende ligeglade med den der Audi. Det der med at jagte succes for mænds vedkommende og image for kvinders vedkommende er måske slet ikke så relevant, som vi tror, i hvert fald ikke i forhold til kærligheden. Og det er den, der tæller.

Hassan Preisler, 48

Skuespiller, forfatter og dramatiker.

Har de sidste halvandet år været vært på radioprogrammet Min Lille Hassan på Radio24syv, hvor han har haft besøg af blandt andre Manu Sareen, Morten Messerschmidt, Maise Njor, Pernille Vermund, sin mor og sin psykolog. Han er siden også blevet radiovært på Det Næste Kapitel på samme kanal.

Udgav i 2013 bogen Brun mands byrde.

Er ved at færdiggøre manuskriptet til teaterstykket Jeg, mig selv og min far,
der har premiere på Malmö Stadsteater i april 2018.

Skriver på børnebogen Vi med far og romanen Taber troen, som foreløbig har været undervejs i fire år.

Bor på Nørrebro og har datteren Sonia på syv med sin tidligere hustru, han blev skilt fra for tre et halvt år siden.

Har rundt regnet haft 10 forhold til kvinder foruden sit ægteskab, hvorfor han burde vide noget om kvinder.

Se, hvad vi ellers skriver om: Interview